10 ting, du skal vide om religion i Ukraine
Ukraine er Europas næststørste land og er præget af splittelser både politisk, sprogligt og religiøst. Men hvordan er religionens rolle i landet? Få en introduktion her
Denne artikel er udgivet første gang 9. april 2014. Seneste opdatering: 15. marts 2022.
Med en befolkning på 43,5 millioner mennesker og en uafhængighed, der kun går tilbage til 1991, er Ukraine et land med mange spændinger. Selvom Ukraine er ét land, er det et folk, der på mange måder er delt i to: de vestligt orienterede ukrainere i den nord- og vestlige region og pro-russiske separatister i de øst- og sydlige regioner.
De interne forskelligheder førte blandt andet til den Orange Revolution tilbage i 2005, og i marts 2014 blev den ukrainske halvø Krim annekteret af Rusland efter en folkeafstemning i regionen.
Urolighederne er igen blusset op i Ukraine. Den 21. februar 2022 anerkendte den russiske præsident Putin de to østukrainske - og pro-russiske - regioner Donetsk og Luhansk for uafhængige republikker.
Tre dage senere, den 24. februar 2022, begyndte russisk militær at invadere landet - og angrebene tyder på, at præsident Putin ønsker at indtage hele Ukraine og ikke kun løsrivelsesrepublikkerne.
Umiddelbart virker religionen som det eneste samlende punkt, men selv om størstedelen af befolkningen tilhører den ukrainsk-ortodokse kirke, er de splittet mellem et øst- og et vestpatriarkat, der bærer præg af landets delte orientering mod henholdsvis Rusland og Europa.
Bliv klogere på ukrainernes forhold til tro her.
1. Ukrainerne tror på Gud
Ifølge Razumkov Centeret, et uafhængigt forskningscenter i Ukraine, angiver cirka 70 procent af ukrainerne, at de tror på Gud, hvorimod blot 38 procent af danskerne anser sig selv som troende ifølge en undersøgelse af Center for samtidsreligion ved Aarhus universitet.
Razumkov Centeret påpeger også, at det kun er cirka 21 procent af ukrainerne, der er tilknyttet et trossamfund, hvorimod det til sammenligning er hele 88 procent af danskerne.
Der er altså stor forskel på antallet af mennesker, der er tilknyttet en kirke eller et bestemt trossamfund, og de som siger, at de tror på Gud.
2. Ukrainerne er ortodokse
På trods af at kun 21 procent af troende ukrainere føler sig tilknyttet et trossamfund, bekender næsten alle sig til kristendommen - tal fra 2020 viser, at 85,6 procent identificerer sig som ortodokse kristne.
Ifølge Razumkov Centerets religions- og kirkeanalyse fra 2021 svarer 60 procent af ukrainerne, at de tilhører den ortodokse kirke på spørgsmålet "Hvilken religion tilhører du?".
Samme spørgsmål viser, at de græsk-katolske udgør 8,8 procent, og "bare" kristne 8,5 procent. 18,8 procent har svaret, at de ikke tilhører en religion. Formuleringen "bare" kristne stammer fra Razumkov Centerets religionsundersøgelse.
Ifølge lektor og ekspert i den ortodokse kirke Annika Hvithamar udtalte i 2014, at tallene skal tages med et stort gran salt, da Ukraine ikke registrerer religiøs overbevisning på samme måde, som vi gør det. I højere grad registrerer de, hvem der går i kirke:
”Tallene er håbløse i Ukraine. Selv om mange er optaget af, hvilken jurisdiktion de tilhører, så er der også mange, der ikke er optaget af det,” siger hun og estimerer, at mellem 60 og 80 procent af ukrainerne de facto er tilknyttet den ortodokse kirke alene.*
Andre religiøse grupperinger udgør en meget lille andel af befolkningen. Både jøder, muslimer, buddhister, hinduister og romersk-katolske udgør tilsammen blot 1,2 procent af ukrainske befolkning.
*Citatet er indhentet i med første udgivelse af artiklen i 2014, men statistikkerne i afsnittet er opdateret til de senest tilgængelige i marts 2022. Citatet er beholdt i konteksten, fordi de siger noget mere generelt om ukraineres religiøse tilknytning.
3. Den ortodokse kirke er splittet i Ukraine
I den ukrainsk-ortodokse kirke er der tre opdelinger:
Moskvapatriarkatet, Kyivpatriarkatet og Ukraines ortodokse kirke.
Moskvapatriarkatet
- Ligesom i Rusland tales der kirkeslavisk i kirkerne.
- Moskvapatriarkatet er en autonom kirke under den russisk-ortodokse kirke.
- Var indtil landets selvstændighed i 1991 den eneste ortodokse kirke.
- Efter Ukraines selvstændighed blev Kyivpatriarkatet oprettet som alternativ til den russisk-ortodokse kirke, men kirken er ikke anerkendt af den ortodokse kirke.
- Moskvapatriarkatet fik ophævet sin anerkendelse som kirke i 2019 af patriark Bartholomæus II af Konstantinopel.
- I 2021 svarede 20,1 procent af de ortodokse ukrainere, at de tilhører Moskvapatriarkatets kirke.
Kyivpatriarkatet
- Det talte sprog i kirkerne er ukrainsk - altså landets nationalsprog. Det er en af de formmæssige forskelle på de russisk- og ukrainsk-ortodokse patriarker.
- Kyivpatriarkatet er ikke anerkendt af den ortodokse kirke.
- Opstod i 1992 efter Ukraines uafhængighed, fordi man ikke ønskede at underlægge sig den russiske kirke.
- Blev i 2018 opløst for at indgå i det nyoprettede Ukraines ortodokse kirke, men der findes stadig enkelte biskopper, som fastholder Kyivpatriarkatets struktur.
- I 2021 svarede 4,5 procent af de ortodokse ukrainere, at de tilhører Kyivpatriarkatets kirke.
Ukraines ortodokse kirke
- Kirken blev oprettet i december 2018 og blev i januar 2019 officielt anerkendt som autokefal (selvstyrende) kirke af patriark Bartholomæus II af Konstantinopel.
- Ukraines ortodokse kirke anerkendes af de ortodokse kirker i henholdsvis Konstantinopel, Grækenland, Cypern og Alexandria, men ikke de andre - heller ikke Moskvapatriarkatet.
- Den nye kirke blev oprettet for at erstatte de ikke-anerkendte Kyivpatriarkatet og Den ukrainske autokefale ortodokse kirke og i stedet forene de ortodokse kirker i Ukraine under ét anerkendt patriarkat.
- I 2021 svarede 40,6 procent af de ortodokse ukrainere, at de tilhører Ukraines ortodokse kirke.
Af de ukrainere, som betragter sig selv som ortodokse, svarede 33 procent i 2021, at de "bare" er ortodokse uden et bestemt kirkeligt patriarkat.
4. Den katolske kirke er mest i vest
90 procent af de ukrainske katolikker tilhører den græsk-katolske kirke, som hovedsageligt befinder sig i det vestligste Ukraine. De sidste 10 procent tilhører den romersk-katolske retning.
Den græsk-katolske kirke siges at føre direkte tilbage til den kirke, der blev dannet tilbage i 988, da Prins Vladimir den store af Kyiv gik over til kristendommen og gjorde det til statsreligion i Kievriget (det, der i dag er Belarus, den nordvestlige del af Rusland, Slovakiet og Ukraine).
Den katolske kirke blev gjort ulovlig af Sovjetunionen i 1946, og det var først i 1987, at den igen blev gjort lovlig.
5. Kristendommen blev indført med Vladimir den Store
Det var højst sandsynligt goterne, der allerede i det andet århundrede første gang introducerede kristendommen i det område, der i dag er Ukraine. Det var dog først, da Kyivs regent prinsesse Olga lod sig døbe i 955 og tog det kristne navn Helene, at den kristne æra for alvor blev indledt.
Den store massedåb i Kyiv i 988 blev sat i gang af hendes barnebarn, Vladimir den Store, der gjorde kristendommen til statsreligion. De er begge gjort til helgener af den ortodokse kirke.
6. Jøderne er en minoritet
I 2016 var der omkring 56.000 jøder i Ukraine, hvoraf de største grupperinger var i Kyiv, Dnepropetrovsk, Kharkov og Odessa. I begyndelsen af det 20. århundrede levede der næsten 3 millioner jøder i Ukraine, men i forbindelse med Sovjetunionens oprettelse emigrerede mange jøder til Polen.
Under Anden Verdenskrig blev næsten én million jøder bosat i Ukraine dræbt. Efter Sovjetunionens fald i 1991, foregik der i løbet af 1990'erne en masseudvandring til Israel, og de udgør nu en meget lille del af Ukraines befolkning.
7. Muslimerne blev deporteret
Ifølge en undersøgelse af Razumkov Centeret fra 2021 er cirka 0,2 procent af den ukrainske befolkning muslimer. Til sammenligning udgjorde det muslimske mindretal i Ukraine 0,9 procent i 2010.
Størstedelen af de ukrainske muslimer er tatarer (etniske tyrkere), som siden 1200-tallet har holdt til på Krim-halvøen, men er ad flere omgange blevet tvunget væk fra Krim.
Før Anden Verdenskrig var de muslimske tatarer i flertal på halvøen, men i 1944 blev de deporteret til Centralasien af Sovjetunionens leder Josef Stalin, som beskyldte dem for at have samarbejdet med tyskerne.
Siden 1980'erne, og især efter Ukraines uafhængighed i 1991, er de begyndt at vende tilbage til halvøen.
I 2014 levede der cirka 300.000 tatarer på Krim, hvor de udgjorde omkring 12 procent af befolkningen, inden Rusland invaderede og annekterede den ukrainske halvø. De modsagde sig Krims indlemmelse i Rusland og har efterfølgende oplevet diskrimination og forfølgelse fra russerne.
Det er ikke lykkes at finde tal på, hvor mange krimtatarer, der stadig befinder sig på Krim i 2022. I 2015, et år efter den russiske annektering, forlød det, at kun ganske få procent af halvøens 1,5 millioner indbyggere havde valgt at flytte.
8. Religionsfriheden trues af fascistiske partier
Ukraine har ingen statsreligion, ligesom det er forbudt at fremme religion i skolerne. Den ukrainske forfatning garanterer religionsfrihed, men i praksis er der mange spændinger.
Forfølgelser og diskrimination rammer især den jødiske og muslimske befolkning. Det nationalistiske parti Svoboda (Frihedspartiet) betegnes af den Jødiske Verdenskongres som "antisemitisk" og "nynazistisk".
Svoboda er dog ikke det eneste højrefløjsparti i Ukraine. Sammen med de fascistiske og nationalistiske partier Højre Sektor, Nationalkorpset og Statsinitiativet har Svoboda udformet et fælles manifest i 2017.
I 2012 fik Svoboda over 10 procent af stemmerne ved parlamentsvalget. Dog er støtten til partiet gået væsentligt tilbage siden 2014. Ved det seneste parlamentsvalg i 2019 fik Svoboda kun 2,16 procent af stemmerne og nåede dermed ikke over spærregrænsen på 5 procent.
9. Ukraine er splittet i øst og vest
Både sprogligt, politisk og religiøst er der en splittelse med det vestlige og det østlige Ukraine. I øst taler man hovedsageligt russisk. Vestukraine er orienteret mod Europa og indlemmelse i EU.
Disse splittelser afspejler sig også i religionen, hvor den ortodokse kirke er splittet mellem Moskvapatriarkatet, der er orienteret mod Rusland, og Ukraines ortodokse kirke, der orienterer sig mod uafhængighed fra Rusland.
Det russisk-ortodokse Moskvapatriarkatet har størst tilslutning i det øst- og sydlige Ukraine, hvor der er et større mindretal af russere.
Ukraines ortodokse kirke har den bredeste tilslutning, men er størst i de centrale- og vestlige dele af landet.
10. Kirken er historiens kampplads
Oprettelsen og anerkendelsen af Ukraines ortodokse kirke er et problem for Rusland, fordi både kirken og ukrainerne kæmper for selvstændighed og adskillelse fra den russisk-ortodokse kirke.
Ønsket om uafhængighed er et problem for præsident Putin, da han anser ukrainere, belarusere og russere for værende ét folk, fordi oltidsriget Rus strakte sig over de regioner.
Derfor kæmper de for hver deres syn på historien. Moskvapatriarkatet regner Kyiv for at være den ortodokse kirkes Jerusalem, hvor den ortodokse tro udspringer fra - og Putin anser hovedstaden Kyiv for at være "alle russiske byers moder".
Ukrainerne deler dog ikke det historiesyn, og de anser hverken deres landegrænser, sig selv eller deres historie for at være en del af Rusland. Derfor kæmper både kirke og stat om, hvordan historien skal forme landet i dag.
Læs mere her om konflikten i Ukraine og Ruslands invasion på Kristeligt Dagblad.