De 10 vigtigste ting om sikhisme

epa04478352 A Sewadar or service man stands while holding his spear at the Golden Temple, the holiest of Sikh ...

Når en sikh gifter sig, får børn og arbejder for at skabe en bedre verden, så er det et udtryk for at lade sig forbinde med dharma i den fysiske verden. Dharma er således alt. Den sikhiske forståelse af dharma adskiller sig fra den hinduistiske og budhistiske ved at den også indeholder en politisk del. Foto: Scanpix.

Ved du, hvad vahiguru og dharma er? Og hvor sikhismen især adskiller sig fra buddhisme og hinduisme? Bliv klogere her

1.  Vahiguru – Gud og mantra

Vahiguru er det vigtigste mantra i sikhismen og bruges i bredere forstand til at referere til Gud. Vahiguru kan løst oversættes til “Det ubeskrivelige lys, der bringer mennesket ud af dets spirituelle mørke”
Det guddommelige i sikhismen anses som et universelt lys, der transcenderer og gennemstrømmer universet og hver enkelt skabning.

Gud anses for at være hævet over menneskelige egenskaber, såsom køn, frygt og had. Derfor nærer sikher heller ingen frygt for Gud, men snarere interesse, nysgerrighed og åbenhed, med ønske om en spirituel tilnærmelse via åndelige øvelser.

2.  Gurbani – De hellige skrifter

Gurbani betyder ”Guruens tale” og refererer til de hellige hymner, som er nedskrevet i sikhernes hellige bog Guru Granth Sahib. Bogen er forfattet over en 400-årig periode og indeholder åbenbaringer fra de 10 sikh-guruer, men også fra mystikere fra sufi-islam og hinduisme.

Disse non-sikh mystikere anses som spirituelle forbilleder og tilstedeværelsen af deres åbenbaringer i de hellige sikh-skrifter symboliserer samtidig sikhismens filosofi om at frelse i livet også kan opnås via andre religioner.

Hymnerne i Guru Granth Sahib omhandler sjælens længsel efter det guddommelige, menneskets styrker og svagheder i verden, samt de udfordringer, man møder på den spirituelle vej. Gurbani viser sikherne vejen til at bryde fri af reinkarnationscyklussen og finde fred i sig selv. Gurbani anses derfor for at være den evige guru/vejleder til mennesket.

3. De 10 Guruer

De 10 menneskelige guruer levede i perioden 1469-1704 og det var disse 10, der bragte Gurbani fra Gud til menneskene. De efterlevede selv den spirituelle vej som Gurbani anviser, og Guruerne anses derfor for at være en manifestation af hymnernes lære. Deres liv og lære bliver studeret af sikher verden over, som bruger dem som forbilleder på, hvordan man kan leve et spirituelt liv i en materiel verden. 

4. Khalsa broderskabet

Ordet Khalsa betyder ”De spirituelt rene” og referer til de sikher, mandlige eller kvindelige, der har ladet sig optage i Khalsa-broderskabet. Når man bliver en del af dette broderskab, forpligter man sig til at leve efter den spirituelle vej, der er anvist af hymnerne. Man følger et særligt regelkodeks og donerer månedligt 10 % af sin økonomi til formål, der anses for væsentlige for sikhismen. 

5. Kirtan – musikalsk tilbedelse

Kirtan er en meditativ, musikalsk recitation af de hymner, der er bevaret i Guru Granth Sahib. Alle hymnerne er inddelt i henhold til et klassisk musiksystem, hvilket gør Guru Granth Sahib til verdens største salmebog.

Musik er en central del af sikhers tilbedelse, da det siges, at musik kan opløfte mennesket til uanede spirituelle stadier. Når poesien og musikken forenes, sammensmeltes de med sjælen til en helhed, der siges at bringe fred i sindet. 

6. Rahit– den religiøse lov 

Rahit er den religiøse disciplin,  som sikher skal følge i hverdagen. Den består af et sæt grundregler, som skal implementeres i dagligdagen. Det siges, at man fjerner eventuelle forhindringer, der ligger på den spirituelle vej ved at følge disse grundregler. Kodekset dækker bredt, lige fra religiøs bøn og meditation over sociale forhold, økonomi og engagementet i den verdslige verden. 

7. Dharma – den universelle orden

Ordet dharma kan groft oversættes til naturlighed, balance, pligt, retfærdighed, kerne eller centrum. At leve i dharma er at leve i naturlighed med omgivelserne og sit selv og at lade selvet flyde sammen med omgivelserne og finde den rette balance i sig selv, naturen, universet.

Sikhismen, dets ritualer, praksis, morale og etik udspringer af en ambition om at leve i naturlighed med universet. Derfor er hver eneste handling, en sikh udfører, et udtryk for dharma, hvad end det er en spirituel praksis eller en verdslig. Når en sikh mediterer Vahiguru er det et udtryk for dharma, fordi man forbindes med den spirituelle verden.

Når en sikh gifter sig, får børn og arbejder for at skabe en bedre verden, så er det et udtryk for at lade sig forbinde med dharma i den fysiske verden. Dharma er således alt. Den sikhiske forståelse af dharma adskiller sig fra den hinduistiske og budhistiske ved at den også indeholder en politisk del.

8. Sangat – gode fællesskaber

Sangat kan oversættes til forsamling, fælleskab, menighed, gruppe eller vennekreds. Sikhismen er ikke en asketisk religion, og derfor anses det som af afgørende betydning, at man er del af et konstruktivt sangat. Gurbani lægger megen vægt på, at mennesket finder sig den rette vennekreds eller menighed, hvor man kan støtte og hjælpe hinanden på den spirituelle vej. 

9. Seva - gode gerninger

En aktiv livsstil vægter højt i sikhismen. Tro alene er ikke nok til at træde på den spirituelle vej. Gode handlinger samt en aktiv deltagelse i samfundet er en nødvendighed for at kunne stige på de spirituelle stadier. Som sikh mener man, at man tjener Gud ved at tjene menneskeheden.

At trække sig tilbage fra samfundet ved at søge tilflugt i klostre, templer og bjerge anses ikke for at være en dyd, men snarere en flugt fra det ansvar, man har overfor sine medmennesker. 

TEMA: OM SIKHISMEN 

10. Opnå kontrol i livet

At bryde fri af denne krops begrænsninger er et mål for sikhen. Kroppen er underlagt ”fem tyve” som ses som forhindringer på den spirituelle vej.

Disse fem tyve er kategoriseret som menneskets ego, mentale tilknytning til denne verdens materialisme, stolthed, vrede og kødelige lyster. Disse 5 tilsammen blokerer menneskets vej, og sikhen arbejder på at kunne beherske disse 5 tyve og gøre sig til herre over disse frem for at være deres slave. Det handler således ikke om at undertrykke dem, men snarere om at overkomme dem.

 Satnam Singh er formand for Sikh Ungdom i Danmark