"Religionsfriheden er vor tids ’kanariefugl’"

Ligesom kanariefuglen i kulminen er den første, der mærker dødelige gasser, er brud på den sårbare religionsfrihed en første indikation på potentielle trusler mod andre friheder, vurderer interreligiøs konsulent Mogens Mogensen

Forfølgelse af kristne og andre religiøse grupper er for alvor kommet på dagsordenen i den senere tid. Biskoppernes brev til Udenrigsministeren ”Vedr. forfølgelse af kristne mindretal” den 24. april fulgte op på det åbne samråd i Udenrigsministeriet den 27. februar om forfølgelse af religiøse minoriteter. Kort forinden havde Dansk Missionsråd taget initiativ til et ”Forum for religions- og trosfrihed” med det formål, ” At tros- og religionsfrihed som tema kommer tydeligere på dagsordenen i organisationer og menigheder gennem oplysning, og at temaet kommer til at spille en mere fremtrædende rolle i dansk politisk debat og handling.”

Også Folkekirkens Mellemkirkelige Råd er stærkt optaget af dette spørgsmål og har for et par år siden etableret et særligt projekt ”Trosfrihed – forfulgte kristne”, hvor man blandt andet forsøger at engagere folkekirkemenigheder i opgaven.

LÆS OGSÅ: Kritik af ministers svar på kristenforfølgelser

Den voksende politiske og folkelige opmærksomhed og debat om forfølgelse af kristne og andre religiøse gruppe eksponerer imidlertid, behovet for faktuelle oplysninger om dette emne og andre relaterede emner om religion og politik. Her er der hjælp at hente i en spændende serie fra Cambridge University, ”Cambridge studies in social theory, religion, and politics”, hvis bøger både er teoretisk og empirisk velfunderede. I bogen ”The Price of Freedom Denied. Religious Persecution and Conflict in the Twenty-First Century” (2010) fremlægger to eksperter på området, Brian J. Grim og Roger Finke, resultatet af deres forskning, som også kan være med til at kvalificere debatten om religiøs forfølgelse her i landet.

Forskerne definerer ”voldelig religiøs forfølgelse” som ”physical abuse or physical displacement of people because of religion” og konstaterer at fænomenet er meget udbredt. Ud af de 143 lande i verden med en befolkning på to millioner eller mere er der dokumenterede tilfælde af voldelig religiøs forfølgelse i 123 lande, det vil sige 83%. Det til trods for, at kun cirka ni % af disse 143 lande ikke gennem deres grundlove eller på anden vis har forpligtet sig på religionsfrihed, ligesom alle medlemmer af FN også har tilsluttet sig FN's menneskerettighedserklæring, inklusiv artikel 18, der slår fast, at ”Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.”

LÆS OGSÅ: Hvilken fremtid er der for kristne i Palæstina?

Problemet er at 112 af disse lande har mindst en lov, som bryder med princippet om religionsfrihed, og 38 af dem har mindst 4 sådanne begrænsninger af religionsfriheden. Ved siden af staternes bestræbelser på at begrænse religionsfriheden er der også dominerende religionssamfunds forsøg på at begrænse andre trossamfunds frihed og udfoldelsesmuligheder.

Staters motiv for at begrænse religionsfriheden er at sikre politisk stabilitet og overlevelse ved at kontrollere enhver potentiel trussel fra religiøst hold. Det kan ske ved at staten begrænser alle religioners frihed, men sker oftere ved, at staten sikrer sig religiøs støtte ved at danne en alliance med den mest magtfulde religion. Grim og Finke lancerer imidlertid den teori, at bestræbelsen på at begrænse religiøs aktivitet fører til højere niveauer af social konflikt og herunder også højere niveauer af voldelig religiøs forfølgelse.

Religioner kan altså sameksistere i samme geografiske rum uden konflikt, men når der kommer alvorlige restriktioner for religioner og religionsfriheden begrænses for nogle eller for alle, så er voldelig religiøs forfølgelse og bredere sociale konflikter sandsynlige.

LÆS OGSÅ: Kina: Sammenhæng mellem religionsfrihed og økonomisk vækst? 

Teorien går helt tilbage til filosoffer som Voltaire, der talte om det religiøse monopols despoti og den religiøse mangfoldigheds fred, og Adam Smith og David Hume, der føjede til, at religioner må beskyttes mod både staten og hinanden. Grim og Finkes fortjeneste er, at de gennem en række empiriske og komparative undersøgelser sandsynliggør teorien (som de kalder en ”religious ecomonies model”.

Grim og Finkes teori indebærer et opgør med Samuel P. Huntingtons teori om ”Clash of Civilizations” fremsat i 1992. For Huntington er brudlinjerne mellem civilisationerne (hvis kerne er religion) en kilde til konflikt, men civilisations-homogenitet er en kilde til enhed og fred. Civilisationssammenstødene forekommer på to niveauer, dels mellem lande, dels inden for enkelte lande. Mens Huntingtons teori er, at multikulturalisme med religiøs mangfoldighed fører til vold, er det Grim og Finkes teori, at det tværtimod er bestræbelsen for at modvirke multikulturalisme og den religiøse mangfoldighed, som fører til sociale konflikter og voldelig religiøs forfølgelse.

Grim og Finke påviser samtidig en sammenhæng mellem praktiseringen af religionsfrihed OG andre frihedsrettigheder og en lang række grundlæggende værdier samt i det hele taget sociale konflikter i samfundet. De hævder ikke at have dokumenteret en kausalitet, men blot en korrelation, som ikke desto mindre er meget tankevækkende.

LÆS OGSÅ: Missionsteolog: Syriens kristne frygter fremtiden

Langt op i 1990’erne blev kanariefugle brugt som advarselsalarm i kulminer, da de var så følsomme over for giftige gasser, at de ville falde af pinden og dø, før gassen ville påvirke minearbejderne. På samme måde er religionsfriheden vor tids ”kanariefugl”. Brud på den sårbare religionsfrihed er en indikation på potentielle trusler også mod andre friheder.

Mogens Mogensen er interreligiøs konsulent og skriver religionsanalysen ved religion.dk.