Religiøse danskere: Sådan beder vi

Bøn er stadigvæk en afgørende disciplin i troslivet, men det er ikke kun i kristendommen, at den religiøse henvendelse spiller en vigtig rolle. I andre trossamfund er henvendelse til en eller flere guder en vigtig del af den spirituelle praksis.

Bedekranse, horn og meditative mantraer. Bønsredskaberne og de spirituelle udtryksformer er kreative og varierede, når troende fra forskellige trossamfund henvender sig til det hinsides. Her svarer en buddhist, en ortodoks kristen, en asatroende, en imam og en scientolog på, hvad bøn betyder for dem

Når vi i morgen holder fri på Store Bededag fejrer et stort antal danskere helligdagen med varme hveder, familiehygge, og københavnere går tur på hovedstadens volde. Store Bededag var oprindeligt en dag til bøn, faste og bod, og gik under navnet ekstraordinær, almindelig bededag indtil 1770, hvor Christian VII's livlæge Struensee gennemførte den store helligdagsreform, der afskaffede halvdelen af årets 22 helligdage, blandt andet helligtrekongersdag, 3. juledag og Sankt Hans dag. Bededagen blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger fra Roskilde. På den tid var bededage et velkendt fænomen, hvor præsterne fastede og bad for fred.

Bøn er stadigvæk en afgørende disciplin i troslivet, men det er ikke kun i kristendommen, at den religiøse henvendelse spiller en vigtig rolle. I andre trossamfund er henvendelse til en eller flere guder en vigtig del af den spirituelle praksis. Her bringer vi fem korte interviews med fem repræsentanter for trossamfund i Danmark. Vi har spurgt dem, hvad det at bede egentligt betyder. 

Læs de fem interviews her:

Ortodoks: Bønnen giver hverdagen rytme med ortodoks præst Poul Sebbelov Asatroende: Vi beder ikke, men ærer guderne med asatroende Loke Troldravn 

Buddhist: Gennem bøn lærer man sit eget sind at kende med buddhist Ani TenzinScientolog: Bøn er arbejdet med at nærme sig det guddommelige med scientolog Anette Refstrup

Imam: Bøn er at åbne et vindue med imam Naveed Baig