Spørg

Er kirkerne modstandere af frimurerlogen?

"Imellem antikken og esoterikkens genfødsel i 1100-tallet og ikke mindst renæssancen ligger middelalderen, som var præget af kirkens og kristendommens religiøse magtposition. Den katolske kirke forfulgte frimurerne for kætteri, fordi de blandede kristne og esoteriske elementer, og her kan en del af forklaringen på frimurernes lukkethed findes," skriver Anders Bæk Brønsted, der er cand.mag. i religionshistorie og filosofi. Billedet viser Frimurerlogen på Blegdamsvej i København.

Der er en historisk spænding mellem kirken og frimureriet, som bunder i forskellige forestillinger og praksisser, forklarer cand.mag i religionshistorie Anders Bæk Brønsted

Spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har læst lidt om frimureri og dennes forhold til kirkerne. 

På trods af, at den danske frimurerloge kræver, at man tror på den kristne Gud, kan jeg forstå, at den ortodokse og den katolske kirke samt visse protestanter såsom Kong Christian VI skulle være modstandere af denne. 

Hvordan hænger det sammen?

Venlig hilsen
Alexander

Svar:

Kære Alexander

Ser man på forholdet mellem kirken/kirkerne og frimureriet i et historisk perspektiv, er der en tydelig spænding at spore. 

Selvom mange frimurerloger bygger på et kristent grundlag og stiller krav om troen på Gud, så adskiller de sig på flere måder fra kirken, ud over at være meget lukkede om deres organisation, lære og ritualer.

Frimurerbevægelsen, som vi kan spore tilbage til starten af 1700-tallet, har rødder i en vestlig, esoterisk tradition, som rækker tilbage til antikkens Pythagoras, Platon, Plotin og de hermetiske skrifter, til 1100-tallets alkymi og astrologi, renæssancens Ficino, Bruno og Paracelsus og siden Böhme og Rosenkreuzerne i 1600-tallet.

LÆS OGSÅ: Frimurernes symboler viser vej til Gud

Imellem antikken og esoterikkens genfødsel i 1100-tallet og ikke mindst renæssancen ligger middelalderen, som var præget af kirkens og kristendommens religiøse magtposition. Den katolske kirke forfulgte frimurerne for kætteri, fordi de blandede kristne og esoteriske elementer, og her kan en del af forklaringen på frimurernes lukkethed findes.

Nogle religionshistorikere taler om et såkaldt gnosisspor i europæisk kulturhistorie mellem en materialistisk naturvidenskab på den ene side og den kristne ortodoksi på den anden. 

Gnosis er græsk og betyder erkendelse og refererer til gnosticismen, som i de første århundreder efter vor tidsregning, satte sit præg på den tidlige kristendom, men endte med at tabe kampen om at definere den kommende verdensreligion. 

LÆS OGSÅ: Frimurer-logen har problematiske elementer

Med gnosis eller erkendelse menes en åndelig eller religiøs erfaring eller oplevelse af det guddommelige, som kan hjælpes på vej gennem brug af særlige ritualer, symboler, musik eller meditation – tilgange vi kender fra frimureriet.

Der er altså en historisk spænding mellem kirken og frimureriet, som bunder i forskellige forestillinger og praksisser og i det simple forhold mellem kirken som majoritet og frimurerne som minoritet. 

Som et gammelt ordsprog siger: frænde (ven eller beslægtede) er frænde værst. Mange frimurerloger trækker på kristent tankegods, på kristne ritualer og symbolik og virker måske netop derfor ekstra provokerende på kirken, som også kan se et slægtsskab mellem frimurerne og new age, som kan betegnes som vor tids folkereligiøsitet med teosofiske og esoteriske rødder. 

En ny og indflydelsesrig religiøs strømning, som kan opfattes som en konkurrent til kirken, nøjagtig som islam kan opfattes som en konkurrent med deraf følgende diskussioner og konflikter.

Med venlig hilsen
Anders Bæk Brønsted
Cand.mag. i religionshistorie og filosofi

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.