Debat i Israel: Må kvinder lede bøn ved Grædemuren?
I Jerusalem mødes en gruppe kvinder hver måned ved Grædemuren for at bede. Det skaber stridigheder med ortodokse jødiske grupper, fortæller cand.mag. David Jano
Har man rejst i Jerusalem og bevæget sig ind i den gamle by, så ved man, at et af jødedommens allerhelligste steder ligger i dette område. Grædemuren, også kaldet klagemuren eller Vestmuren ligger i Østjerusalem, et område som har været under israelsk kontrol siden det blev erobret fra Jordan i seksdageskrigen i 1967.
LÆS OGSÅ: Hvad betyder Grædemuren for jøder?
Muren er det eneste tilbageværende fra Jødernes Andet Tempel, som blev bygget i 515 f.v.t. og smadret af romerne i år 70. Det har i flere århundreder været tilfældet, at jøder og andre kommer fra hele verden for bede ved dette hellige sted.
Området er delt op mellem mænd og kvinder, ligesom det er tilfældet i en ortodoks jødisk synagoge. Helt frem til 2013 var det ikke tilladt for kvinder at organisere deres bønner ved den kvindelige del af muren, da israelsk lovgivning følger ortodoks jødedom, hvor det kun er mænd, der må stå for at lede andre i bøn.
Byretsdommer i Jerusalem, Moshe Sobel, satte dog igen gang i diskussionerne om dette, da han i maj 2013 stadfæstede, at så længe der ikke var andre steder ved muren, hvor kvinder kunne stå for organiseret bøn, så måtte dem, der ville have lyst til dette, bede sammen med alle andre kvinder i den kvindelige sektion. Det har tændt op for debatten endnu engang blandt jøder verden over, især i Israel.
Mænd er altafgørende i ortodoks jødedom
Organisationen Women of the Wall har eksisteret siden 1988 og kæmper for at få ligestillet kvinders rettigheder, når det kommer til bøn ved Grædemuren, det helligste jødiske sted på jorden. Kvinder skal selv have lov til at bede og synge højlydt, læse højt fra Toraen, bære kalot og lede ceremonier, der ikke inkluderer mænd. Dette bryder fuldstændig med ortodoks jødedom, hvor mænd er altafgørende, og kvinder skal bede i deres egen sektion. Noget sådant kan man for eksempel opleve i Danmarks største synagoge i København.
LÆS OGSÅ: Jødiske kvinder kæmper for retten til at bede ved Grædemuren
Hver gang der starter en ny måned i den jødiske kalender, har kvinderne fra Women of the Wall mødtes og forsøgt at afholde en gudstjeneste kun for kvinder i den kvindelige sektion af Grædemuren. Det har man forsøgt siden 1988, altså mere end 25 år. Allerede første gang i 1988 kom det til ballade, da en gruppe ortodokse mænd angreb kvinderne og tvang dem væk, efter man i deres øjne havde kastet sig ud i en blasfemisk og strafbar handling. Debatten har fyldt meget i Israel lige siden og den sidste bemærkning er sikkert ikke afsagt i den sag.
Sagen har været helt oppe i Højesteret gennem tiderne, og første gang kom der en dom i 2001, der gjorde det ulovligt for kvinder at bede organiseret ved Grædemuren. Denne dom blev der omstødt efter appel året efter i 2002. Her udtalte den israelske Højesteret, at kvinder gerne må bede og synge, som de vil ved Grædemuren, indtil man kan finde en varig permanent løsning, der kan tilfredsstille alle parter.
Få dage efter gennemførte en række ultra-ortodokse partier i det israelske parlament en række tiltag, som gjorde det strafbart for kvinder at gennemføre deres nye rettigheder. Den tidligere israelske politiker Naomi Chazan fra venstrefløjspartiet Meretz udtalte dengang, at de ultra-ortodokse partiers metoder mindede om Taleban.
Har begge parter ret?
Efter voldsomt pres fra navnlig amerikanske sekulære jøder, så kom der igen fokus på problematikken i 2012. Israels premierminister valgte at udpege den berømte leder af organisationen ”Jewish Agency”, Nathan Sharansky, til at komme med et forslag til problematikken.
Efter at have lyttet til begge parters argumenter, de kvinder der vil have lov til at bede som de vil, og på den anden side de mange ortodokse grupper der mener, at der slet ikke er tale om jødedom, hvis det bliver tilladt for kvinder at bede højlydt, så gav Sharansky fortabt, da han mente, at begge parter havde ret.
Sagen fyldte dog pludselig meget mere i USA, hvor Sharansky havde modtaget flere tusind henvendelser og råd til sin beslutning, mens det var under 100 fra Israel. Det hele blev endnu mere anspændt i 2013, da tre kvindelige israelske parlamentsmedlemmer benyttede deres parlamentariske immunitet og slog følge med kvinderne fra Women of the Wall ved en månedlig ceremoni ved Grædemuren.
I maj 2013 kom så den foreløbige dom fra dommer Moshe Sobel, mens regeringen i Israel stadig arbejder på at finde en varig løsning på problemet.
David Jano er cand.mag. i Mellemøststudier og skriver kommentaren ved religion.dk.