Religionsanalysen: Ny rapport om global religiøs diversitet overrasker

Flag, verdens

”Hvis ikke religiøs forskellighed skal blive til social ustabilitet og deraf følgende konsekvenser, så er det…nødvendigt med en aktiv religionspolitik og en stor indsats for at sikre social sammenhængskraft i et land. For et land som Danmark, hvor den religiøse diversitet vil vokse fremover, så giver dette fremtidige udfordringer for myndighederne, og kræver en ’asiatisk’ og ikke en ’afrikansk’ politik på området,” skriver cand.teol., ph.d. Jonas Adelin Jørgensen. Iris

Europa, Nordamerika og Mellemøsten er slet ikke med i toppen, hvad angår lande med høj religiøs diversitet, fortæller generalsekretær Jonas Adelin Jørgensen

En ny rapport med titlen ”Global Religious Diversity” fra det amerikanske forskningsinstitut Pew Research Center, udgivet i april 2014, viser hvordan det står til med den religiøse diversitet i verden. Det er med andre ord en rapport, som handler om hvordan sammensætningen af religioner ser ud i forskellige samfund.

Hvorfor er det interessant? Det er interessant, fordi ændringer i sammensætningen af religioner både siger noget om ændringen af religioner og om, hvordan disse ændringer vil påvirke samfund rundt omkring i verden. Jeg vil her koncentrere mig om to ting i rapporten: For det første, hvor forskellige er vi egentlig forskellige steder? For det andet, hvordan placerer Danmark sig i denne globale forskellighed?

LÆS OGSÅReligiøs mangfoldighed er størst i Asien

Lad os indledningsvis se nærmere på forskellighed eller diversitet: Hvordan måler man hvor forskellig en gruppe af mennesker er? Dette kan gøres på en række måder – for eksempel ved at opstille mål for forholdet mellem minoritetsgrupper og majoritet, eller på indflydelse i det fælles samfund for hver enkelt gruppe. Rapporten ”Global Religious Diversity” ser på otte store religiøse traditioner og hvor store grupper der repræsenterer disse grupper i forskellige samfund.

De otte religiøse grupper tager udgangspunkt i den globale fordeling af religiøse grupper: 1) kristne (31 %), 2) muslimer (23 %), 3) hinduer (16 %), 4) uorganiserede (15 %), 5) buddhister (7 %), 6) folkereligion (6 %), 7) andre religioner (0,8 %) og 8) jøder (0,2 %).

Ingen lande i Europa eller Mellemøsten har høj religiøs diversitet
Jo nærmere et samfund kommer på at have otte lige store grupper, jo højere scorer det pågældende samfund på en 10-points skala for religiøs diversitet. 10-pointsskalaen er delt op i fire grupper: De lande som scorer 7 eller højere (meget høj diversitet), dem mellem 5,3 og 6,9 (høj diversitet), 3,1-5,2 (moderat diversitet), og under 3,1 (lav diversitet).

Hvor forskellige er vi forskellige steder? Her kunne vi måske have forventet, at Europa eller Nordamerika ville være steder med høj grad af forskellighed (høj religiøs diversitet). Forskellige religioner og deres møde er jo trods alt noget, som står højt på den religiøse dagsorden i disse lande. Men her venter den første overraskelse os: ifølge rapporten er der 12 lande, der har en meget høj diversitet, og seks af disse er i Asien (Singapore, Taiwan, Sydkorea, Kina og Hong Kong), fem i Afrika syd for Sahara (Guinea-Bissau, Togo, Elfenbenskysten, Benin og Mozambique), og et land i Latinamerika (Surinam).

Der er med andre ord ingen af landene i Europa eller Nordamerika eller Mellemøsten, som har en høj grad af religiøs diversitet, sådan som dette studie måler det.

I Iran er alle muslimer
Singapore er det land, som ligger helt i top, hvad angår religiøs forskellighed med en score på 9,0. Her er der tale om en lille nation på 5 millioner, hvor 34 % er buddhister, 18 % kristne, 16 % uden religiøst tilhørsforhold, 15 % muslimer, 5 % hinduer, og mindre end 1 % jøder. De resterende 12 % tilhører traditionelle religioner.

Et eksempel på et europæisk land med høj diversitet er Frankrig, som ligger på en 25. plads. Her er 63 % kristne, 28 % uden religiøst tilhørsforhold og 8 % muslimer. Blandt den gruppe af lande, som ligger lavest i religiøs diversitet, er Iran, hvor hele befolkningen er muslimer.

Lav religiøs forskellighed i Danmark
Hvor på skalaen finder vi Danmark? Der er ligheder med Singapore i antallet af indbyggere og i forhold til økonomisk velstand.
Men når det kommer til forskellighed scorer Danmark 3,3 – kun lige akkurat nok til at knibe sig med i gruppen af lande, som har ’moderat’ forskellighed. I modsætning til, hvad vi måske kunne forvente, så tilhører Danmark med andre ord den store gruppe af lande, hvor der er en stor majoritetsreligion og små, relativt ubetydelige minoriteter af andre religiøse traditioner – i hvert fald hvad antal troende angår.

Ud af de 5,5 millioner indbyggere i Danmark er 83,5% kristne, 4,1 % muslimer, 11,8 % uden religiøst tilhørsforhold, 0,4 % hinduer, 0,2 % buddhister, og mindre end 0,1 % jøder. Der er med andre ord en lav religiøs forskellighed i Danmark.

Hvordan påvirker religiøs forskellighed samfundene?
Rapporten er interessant, fordi vi ved, at forskellighed påvirker samfund, men at denne påvirkning ikke er entydig. Blandt de 12 lande som har ’høj religiøs forskellighed’ finder vi seks asiatiske lande, fem afrikanske og et enkelt latinamerikansk land.

Hvis vi for et øjeblik ser væk fra Surinam, og kigger nærmere på forskellen mellem de asiatiske og afrikanske lande, så viser der sig et interessant billede: Fælles for de seks asiatiske lande er det, at myndighederne i alle de nævnte lande lægger stor vægt på social stabilitet, udøver ganske stor kontrol over sociale aktiviteter og følger forskellige religiøse gruppers ageren tæt.

Dette er indimellem kommet til udtryk i den repressive religionspolitik, som disse lande fører. Men den sociale stabilitet har også været medvirkende til stor økonomisk vækst i disse lande.

Aktiv religionspolitik er nødvendig
De fem afrikanske lande ligger i den modsatte ende af den økonomiske skala, og er alle fem karakteriseret af social ustabilitet, store udgifter til militær, manglende demokratisering og manglende økonomisk vækst.

LÆS OGSÅ: Kina: Sammenhæng mellem religionsfrihed og økonomisk vækst?

Den religiøse forskellighed er høj i både de asiatiske og afrikanske lande, men effekten af den er ganske forskellig, fordi politikken omkring diversitet og social stabilitet er helt forskellig. Hvis ikke religiøs forskellighed skal blive til social ustabilitet og deraf følgende konsekvenser, så er det med andre ord nødvendigt med en aktiv religionspolitik og en stor indsats for at sikre social sammenhængskraft i et land.

For et land som Danmark, hvor den religiøse diversitet vil vokse fremover, så giver dette fremtidige udfordringer for myndighederne, og kræver en ’asiatisk’ og ikke en ’afrikansk’ politik på området!

Jonas Adelin Jørgensen er cand.teol.ph.d., generalsekretær i Dansk Missionsråd og skriver religionsanalysen ved religion.dk.