Fem ting du måske ikke ved om ramadanen

Far og søn læser i koranen ved en moske i Kairo, Egypten. Over hele verden fejrer muslimer ramadan-måneden ved at afstå fra mad, drikke, rygning og sex fra solopgang til solnedgang. Foto: Xinhua / Scanpix

Verdens muslimer har netop indledt en måneds faste i forbindelse med ramadan-måneden. Men har muslimer altid overholdt fasten? Og hvordan undgår man trafikulykker, hvis alle kører rundt på tom mave i myldretiden?

Fasten under ramadanen, den muslimske kalenders niende måned, er en religiøs pligt for alle raske voksne muslimer, som formår at faste fra solopgang til solnedgang.

Muslimer mener, at Koranen blev åbenbaret for profeten Muhammed i den niende måned i den islamiske månekalender, og for at markere denne hellige begivenhed afholder muslimer sig fra at spise, drikke, ryge og dyrke sex i dagtimerne.

Men har muslimer altid fastet under ramadanen? Og hvordan undgår man trafikulykker, hvis alle kører rundt på tom mave i myldretiden?
 
Her er fem ting, du måske ikke ved om ramadanen.

1. Da fasten forsvandt  

Fasten har været en del af muslimsk praksis siden religionens tilblivelse, men man skal ikke ret langt tilbage i historien for at finde en periode, hvor ramadanen og andre muslimske skikke ikke blev overholdt så nøje. En række store muslimske lande var i 1930erne og frem til 1960erne enten helt sekulære eller godt på vej til at blive det, og ideologier som socialisme og panarabisme vandt fodfæste. Det fortæller Dr. Carool Kersten, som underviser i islam og den muslimske verden ved King's College i London, til BBC.
 
Årsagen var blandt andet, at det kommunistiske Sovjet støttede lande som Syrien, Egypten og Irak. Sovjet forventede, at befolkningerne var ateister, hvilket ikke så overraskende resulterede i en svækkelse af religiøse skikke.

Udviklingen vendte brat i 1970erne. Den iranske revolution brød ud i 1979, mens forskellige grupper af muslimske krigere bekæmpede Sovjetmagten i Afghanistan. Fra 1970erne opstod der hermed en ny form for fromhed i muslimske lande. Regler for påklædning blev indført, alkohol blev bandlyst, og fasten under ramadanen vandt indpas.

2. Myldretid under ramadanen

Det kan være livsfarligt at bevæge sig ud i myldretiden i muslimske lande under ramadanen. Eftermiddagen, hvor folk er på vej hjem fra arbejde og utålmodigt venter på solnedgangen, er særligt farlig og betegnes ”ramadan rush hour” – myldretid under ramadanen.

I år har færdselsmyndighederne i De Forenede Arabiske Emirater udarbejdet retningslinjer for, hvordan man kommer sikkert igennem trafikken under fasten. Deres råd er blandt andet: Kør altid med sikkerhedssele – ramadanen er et glimrende tidspunkt for at tage denne vane til sig.

Dubais politi har desuden forøget antallet af patruljerende politibetjente i myldretiden i et forsøg på at dæmme op for aggressiv kørsel.

3. Drengen skal hedde Ramadan

Ramadan er navnet på den niende måned i den muslimske kalender, men opnåede også en del popularitet som fornavn til muslimske drenge i USA i 1990erne. En lidt usædvanlig tendens, hvis man sammenligner med den kristne tradition for navngivning: Her er børn som regel opkaldt efter helgener eller dyder, men ”påske” har stadig til gode at finde vej til listen af populære navne.

4. Penge i fasten

Selvom ramadanen især handler om selvkontrol, er fasten også højtid for velgørenhed. Muslimer tror på, at velgørende handlinger under den hellige måned har en længerevarende virkning, og Helvedes porte er desuden lukket, så Satans indflydelse ikke kan nå dem.

Pengene bliver også brugt på indkøbsture. Mange muslimer gør en dyd ud af at købe dadler og andre lækkerier, som indtages ved et festmåltid ved solnedgang. Andre bruger penge på nyt tøj til Eid al-Fitr, festen som markerer slutningen på fasteperioden.

5. Fodbold på tom mave

Muslimske fodboldspillere står i et reelt dilemma, da verdensmesterskaberne i fodbold for første gang i 28 år karambolerer med fasten. Et dilemma, som franske Karim Benzema, Mahmadou Sakho og Moussa Sissoko, Tysklands Mesut Özil og Sami Khedira og de belgiske spillere Marouane Fellaini og Mousa Dembélé, befinder sig i. Derudover har Algeriet, hvor islam er den officielle religion, for første gang kvalificeret sig til ottendedelsfinalerne, hvor de skal møde Tyskland.
 
Spillerne skal dermed spille nogle af deres livs vigtigste kampe under en bagende sol i det subtropiske Brasilien.

Under olympiaden i London i 2012 fik De Forenede Arabiske Emiraters fodboldhold lov til at afstå fra fasten, da ramadanen lå samtidigt med legene. Det betød, at spillerne kunne begynde fasten, når legene var ovre.

Det er altså muligt for en muslim at udskyde fasten. Spørgsmålet er også, om det overhovedet er fysisk muligt at faste sig gennem fodboldkampe, mens solen bager, temperaturerne nærmer sig de 30 grader, og luftfugtigheden er tung.