Giver det god karma at være tålmodig?

Hvad siger Bibelen om lediggang? Venter jøderne stadig på Messias? Og giver det god karma at være tålmodig? Kristeligt Dagblad sætter begrebet ventetid under religiøs lup

Ventetiden kan være lang, kedsommelig og for nogle mennesker ligefrem uudholdelig. Men kan den også være konstruktiv og brugbar? Vi har spurgt repræsentanter for de fire store verdensreligioner om, hvad vi egentlig kan bruge ventetiden til.

Henrik Wigh-Poulsen, domprovst i Odense

Hvad siger kristendommen om det at vente?

Ifølge kristendommen er Gudsriget brudt frem med Jesus, og vi mener, at han gør det gældende midt iblandt os, når vi tilgiver hinanden og er der for vores næste. Men samtidig er det ikke brudt helt igennem endnu. Der er en ventetid, indtil han kommer tilbage, og det alt sammen bliver, som Gud fra begyndelsen ville have det.

Hvad betyder det for kristendommen som religion?

Det betyder en opmærksomhed på det liv, vi lever nu og her, hvor vi skal være der for vores medmenneske og leve, som Gud vil. Samtidigt med, at vi ved, at selvom det aldrig lykkes, og tingene går i stykker mellem fingrene på os, og vi træder ved siden af og forkludrer alting, så kommer der en tid, hvor Gud endegyldigt tager over og gør alting godt igen. Gud har altid noget i baghånden til os. Det er det håb og den tro, der holder os oppe i ventetiden.

Er det ifølge kristendommen godt eller skidt at vente på noget?

Det kommer an på, hvordan man venter. Bruger du ventetiden til at gøre gavn, som du nu bedst kan, og bruge det, du har fået, på en god måde? Eller sidder du og piller dig i navlen og roder rundt i dine egne bekymringer og falder i søvn foran kassen med savl på skjorten? Det sidste er jo ikke så godt. Derfor siger kristendommen, at vi hellere skal være årvågne og til stede og alt i alt bruge ventetiden så godt, vi nu kan, ved at være glade og, med hans hjælp, holde det onde stangen.

Hvad kan vi ifølge kristendommen lære af ventetiden?

Vi kan lære, at Gud altid har mere til os. I sin søns liv, død og opstandelse har han vist os et lys, der engang skal fylde det hele, hvor vi skal se ham ansigt til ansigt, som Paulus siger. Derfor skal vi heller ikke gøre os færdige med det her liv ved at gro fast og tro, at vi har gennemskuet alting og besidder hele sandheden. Vi skal blive ved med at lytte, lære og lade os bevæge. Gud har ikke gjort sig færdig med os, så vi skal heller ikke gøre os færdig med den verden, han har sat os i.

Har du selv oplevet en periode med ventetid, hvor du har fundet hjælp i din tro?

Jeg hader at vente. Bilkøer, kassekøer, langsomme netforbindelser, længere sygdomsperioder gør mig træls at høre på og være sammen med. Der hjælper det nogle gange at kunne skifte fra irritationens lille aflukke til troens storsyn. Så får man et andet perspektiv på tingene og kommer på afstand af sig selv.

Naveed Baig, imam på Rigshospitalet

Hvad siger islam om det at vente?
Spørgsmålet er, hvad man venter på og hvorfor? Noget materielt eller spirituelt? Alt i verden forgår og er flygtigt.

Er det ifølge islam godt eller skidt at vente på noget?

At vente kan både være en velsignelse og en plage. Koranen påpeger, at vi venter alle sammen, om vi vil erkende det eller ej, og at det næste liv vil blive åbenbaret over for os, når vi dør. En ting er at vente i en kø i Netto, noget andet er at erkende dette liv som en rejse, der ikke slutter her. Det er to forskellige bevidsthedstilstande. Man skal se ventetiden i et bredere perspektiv, hvor det næste liv er evigheden og målet.

Hvad kan vi ifølge islam lære af ventetiden?

Ventetiden er ikke spild af tid, men skal bruges aktivt til at tjene Gud og hans skaberværk. Når ventetiden er forbi, er vi hos Gud til genopstandelsen, hvor alle skal stå til ansvar for deres liv.

Har du selv oplevet en periode med ventetid, hvor du har fundet hjælp i din tro?

Ventetid på denne jord handler for mange muslimer om det personlige møde med Skaberen. Ventetiden kan i sig selv være givende, hvis man har fået en indsigt i dens betydning. Den længsel og beruselse, som det at vente på Gud kan skabe, er en gave og noget værdifuldt.

David Lexner, jøde, opvokset i København, bosat i Israel

Hvad siger jødedommen om det at vente?

Maimonides, en stor jødisk rabbiner, fremlagde 13 principper, som ligger til grund for jødedommen. Et af disse essentielle principper er at vente på Messias. I jødedommen venter vi på den salvede, som vi tror, skal komme og genoprette vor forfader Davids hus. Selv hvis han lader vente på sig, siger princippet, at vi er forpligtet til at vente på ham hver dag, uanset hvor lang tid, der går. Ventetid er derfor noget helt centralt for os jøder.
Udover en stærk forventning om Messias’ komme, så er der en generel ide om, at det jødiske folk er et evigt folk, altså et folk, som ikke kan udryddes. Mange har forsøgt at udrydde os gennem historien, men det er mod alle odds lykkedes jøderne at overleve. Som et evigt folk kan vi udholde ventetiden. Vi mister ikke modet af, at ting ikke sker her og nu. Tværtimod, ventetiden i sig selv skaber håb og forventning om de ting, der skal komme.

Er det ifølge jødedommen godt eller skidt at vente på noget?

Det kommer an på, hvad det er, man venter på. Vi tror på, at mennesket har et ansvar. Min far Bent Lexner siger altid, at det, som er under kalotten, er vores ansvar. Det, som er ovenover, overlader vi til Gud. Jødedommen er ikke nogen passiv religion. Det er vores ansvar at være med til at skabe en bedre verden. Men at handle kan også være at vente med at gøre noget til et bedre tidspunkt. Et lille eksempel på, hvordan ventetiden, altså at vente med at gøre noget, kan gavne, finder man i vores regler om seksuel renhed. Når en kvinde har haft menstruation, skal der gå en vis tid, før hun igen må gå i seng med sin mand. Det betyder, at de perioder, hvor man gerne må dyrke sex, bliver endnu mere inspirerende og kraftfulde. Det er et fint eksempel på, hvordan ventetiden kan styrke forholdet mellem mand og kvinde.

Hvad kan vi ifølge jødedommen lære af ventetiden?

At vente, altså at gennemleve historien, svarer til at bestige et bjerg. Man kan hele tiden se toppen, selvom man går rundt om bjerget i en spiral. Man ser den samme udsigt igen og igen, men fra et højere punkt, og får dermed mere med af udsigten. Jo nærmere man er toppen, jo hårdere bliver det, men man lærer hele vejen. Venten og tålmodighed skaber mere erfaring og bedre forståelse. Jo højere man når op, jo mere ser man af helheden.

Har du selv oplevet en periode med ventetid, hvor du har fundet hjælp i din tro?

Jøder elsker at feste, men der er ingen fest i jødedommen uden en markering af, at glæden ikke er fuldkommen, fordi Messias ikke er kommet endnu. Til mit eget bryllup smadrede jeg et glas for at påminde om, at vi stadig venter på at vende tilbage til templet. Det splintrede glas viser, at der er skår i glæden, men det skaber også et håb om, at der til sidst venter os en stor godhed. Vi er en del af et stort puslespil, hvor vi kender enden på det hele, men vi ikke altid kan forstå de forskellige dele på vejen dertil.

Pirapaharan Navaratnam, hindu, født på Sri Lanka, bosat i Danmark

Hvad siger hinduismen om det at vente?

Ventetid skal forstås i sammenhæng med tålmodighed og overbærenhed. Tålmodighed og overbærenhed er vigtige dyder i hinduismen, fordi de hænger sammen med karma. Handlinger fra vores nuværende eller tidligere liv påvirker os i det nuværende liv, og hvis man venter på, at noget bestemt skal ske og ventetiden er lang, er der sikkert en grund til det. Så må man vente tålmodigt. I det hellige hinduistiske skrift, Rig Veda, står der blandt andet, at man kan rette op på fejl fra tidligere ved hjælp af frygtløshed og tålmodighed. I andre hellige skrifter fra hinduismen, bl.a. Sandilya- og Vahara upanishaderne, beskrives "Kshama", der kan oversættes til tålmodighed, tilgivelse og overbærenhed. Kshama prøver at begrænse utålmodighed og intolerance overfor forskellige situationer.

Er det ifølge hinduismen godt eller skidt at vente på noget?

Som hindu bør man udvise tålmodighed, overbærenhed og tilgivelse, og ikke dominere samtaler eller afbryde andre. Man skal være tålmodig med børn og ældre og ikke have for travlt og minimere stress ved at holde bekymringer fra livet. Kshama kan ikke opnås ved at læse bøger eller blive oplært af en anden, men kan kun opnås ved selv at gøre en indsats gennem erfaringer. Hvis man ikke følger kshama, kan mennesket blive modtageligt overfor forskellige onde tendenser, og had og jalousi kan nemt få rodfæste i personen.

Hvad kan vi ifølge hinduismen lære af ventetiden?

Som menneske kan vi kun gøre vores bedste og acceptere, hvad end udfaldet bliver. Selv Gud venter i hinduismen på, at vores sjæl udvikler sig til et højere stadie gennem karma og reinkarnation for til sidst at blive forenet med selve Gud. Vi lever i den sidste tidsalder, Kali Yuga, hvor få følger de religiøse forskrifter, og hvor man vil have øjeblikkelig glæde. Når noget bliver forsinket, bliver vi let ophidsede, urolige og skuffede. Og så kan konflikter opstå. Men ifølge hinduismen kommer succes kun til den, som har grænseløs tålmodighed. Mange af menneskehedens problemer kunne undgås, hvis mennesket lagde vægt på tålmodighed, overbærenhed og tilgivelse.