”Mor, er det ikke lidt overdrevet med den faste?”

"Som kristen giver det ikke mening for mig at faste under ramadanen. Men den ’meningsløse’ faste kender jeg som katolik, og jeg husker med taknemlighed, hvordan fasten frem til påske i år for min datter og mig betød, at bønnen fik større plads i hverdagen, og at jeg blev konfronteret med mine egne svagheder – og med Guds nåde," fortæller Malene Fenger-Grøndahl. På billedet udsnit fra et nattemarked i Jemaa el-Fnaa, i Marrakesh, Marokko.

Er muslimernes faste en fjollet idé, der fører til lav produktion, flere trafikuheld og mere hysteri? Et ikke helt dumt spørgsmål stillet midt i den marokkanske middagshede. Journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl skriver fra Marokko

”Mor, er det ikke lidt overdrevet, at de slet ikke må spise eller drikke noget. Det er jo helt vildt varmt, og det bliver svimle og trætte, og så kan de ikke arbejde så meget. Der er også nogen, der bliver hidsige, og jeg tror altså også, at der er flere, der kører galt på deres scootere. Jeg synes, at det er lidt for meget med den ramadan. Synes du ikke også?”

Spørgsmålet falder på et meget oplagt tidspunkt. Det er midt på dagen, temperaturen har sneget sig op omkring 40 grader i skyggen, og vi befinder os et i et menneskemylder, der leder tankerne hen på en myretue. Det er juli, og ramadanen, muslimernes fastemåned, er begyndt for få dage siden.

LÆS OGSÅTi vigtigste ting at vide om ramadanen

Samme dag, som ramadanen begyndte, landede min syv-årige datter og jeg i Marrakesh, Marokkos tredjestørste by. Her bor tæt på én million indbyggere, og det føles faktisk, som om de alle sammen maser rundt inde i den gamle bydel samtidig. Mange til fods, andre på scootere og knallerter eller på æselkærrer. Hele familier sidder klemt sammen på små knallerter, som kører med skræmmende hast gennem de smalle gader.

I små butikker og værksteder sidder ældre mænd og halvsover, mens de lytter til slidte bånd med recitation af Koranen. Ved siden af dem ligger halvfærdige håndværksprodukter. Andre steder sveder unge mænd, mens de hamrer løs på messingbakker eller reparerer cykeldæk. I kageboderne står salget stille, og bjerge af sirupsdryppende kager står dækket til med plastfolie. De fleste restauranter og cafeer holder lukket.

Vi ved fra de seneste dage – og fra tidligere besøg i muslimske lande under ramadanen – at aktiviteten først for alvor tager til en times tid eller to før solnedgang. Hektiske indkøb bliver foretaget, og trafikken tager til, mens alle forsøger at nå hjem til solnedgang, hvor fasten brydes – med dadler og mælk og derefter med suppe, stegt kød, couscous, brød og kager. Samt masser af myntete.

Jeg har svært ved at svare min datter
Min datters spørgsmål er ikke dumt. Det er faktisk meget oplagt, og det er ikke nemt for mig at svare på. Selv om der vist ikke er lavet forskning, som be- eller afkræfter det, virker det sandsynligt, at produktiviteten falder betydeligt under ramadanen, og at antallet af småskænderier og trafikuheld fremkaldt af svimmelhed og træthed stiger – og vores indtryk fra disse dage i Marokko understøtter hypotesen.

LÆS OGSÅFem ting du måske ikke ved om ramadanen 

Så jo, set ud fra et rationelt synspunkt kan det virke overdrevent at overholde fasten, ikke mindst når den som nu falder om sommeren. For hvordan kan et forbud give mening, hvis det fører til færre indtægter, flere skænderier og flere trafikuheld?

Selv hvis ramadanens forbud faktisk medfører disse ting, kan det give god mening for muslimer at faste. For det første, fordi de tror på det. Altså tror på, at det er Guds vilje, at de gør sådan. Hvad der præcis er Guds mening, kan den enkelte muslim måske ikke afgøre, men det behøver ikke at betyde, at der ingen mening er.

Men derudover oplever mange muslimer givetvis en masse positive effekter af fasten, som langt overskygger de eventuelle negative effekter. Vi behøver blot at kigge os omkring for at få øje på dem: Mange tilbringer meget tid med familien og bliver mindet om familiens positive betydning. Mange oplever et stærkt fællesskab med andre, og de føler solidaritet med hinanden, når middagsheden er på sit højeste.

Fasten minder muslimerne om livets gave
Men ikke nok med det: Mange muslimer føler også, forklarer de os, stor taknemlighed over livet og over at have mad og drikke til deres rådighed. De bliver mindet om, hvem ophavet til alt liv er, og de bliver mindet om, hvor dyrebart livet er. Så dyrebart, at det naturligvis ikke er værd at dø for at nå hurtigere hjem til måltidet ved solnedgang eller at skændes for at komme forrest i køen i supermarkedet.

Det gør mange naturligvis alligevel. På den måde bliver de konfronteret med deres menneskelige svaghed. ”Ja, det burde jo ikke være sådan her,” som en kvinde undskyldende siger, da vi for tredje gang er blevet sprunget over i supermarkedskøen af fastende og masende kunder. Alene den erkendelse er da en faste værd!

Og ti minutter senere, da solen går ned, og vi passerer et par frugthandleres boder, råber én af dem os an og insisterer på, at vi spiser en daddel og drikker et glas mælk, før de selv bryder fasten. Min datter er imponeret og rørt. Med tårer i øjnene siger hun: ”Jeg synes stadig, at det med at faste om sommeren er overdrevet. Men nogle gange gør det også noget godt at overdrive.”

LÆS OGSÅKhader: Ramadanen bør moderniseres

Jeg nikker og tænker, at som kristen giver det ikke mening for mig at faste under ramadanen. Men den ’meningsløse’ faste kender jeg som katolik, og jeg husker med taknemlighed, hvordan fasten frem til påske i år for min datter og mig betød, at bønnen fik større plads i hverdagen, og at jeg blev konfronteret med mine egne svagheder – og med Guds nåde.

Malene Fenger-Grøndahl, er katolik, forfatter og foredragsholder. Panelist ved kristendom.dk.