Sikh: Helt naturligt at de indiske drenge søgte hen til sikh-templet

I søndags fortalte medierne om 11 indiske drenge, der var forsvundet efter en håndboldturnering i Nordjylland. Senere samme dag kom det frem, at en tredjedel af drengene var blevet set i sikh-templet i Vanløse. Men hvorfor søgte drengene overhovedet tilflugt i et sikh-tempel så langt fra, hvor de forsvandt? Formand for Sikh Ungdom Satnam Singh giver sit bud

Som ung sikh er templet et af de mest naturlige steder at befinde sig. De fleste sikh-børn i verden er vokset op med at fare rundt i templets spise- og bedesale, hvor vi har leget fangeleg eller spillet fodbold med vores venner. Det er også her, vi har lært at meditere, recitere fra de hellige hymner samt spille på klassiske indiske instrumenter.

For de fleste af os sikher er templet vores andet hjem og derfor et naturligt samlingssted. Derfor kom det heller ikke som en overraskelse for mange af os, da medierne fortalte, at de 11 indiske drenge, der var forsvundet fra en håndboldturnering i Nordjylland, havde været på visit i templet i Vanløse.

Da min ven på Facebook sendte mig nyheden om de forsvundne drenge, kommenterede jeg da også ironisk, at det nok var et spørgsmål om tid, før de ville dukke op i Vanløse.

Hvad består et sikh tempel af?

Et sikh-tempel kaldes for ”Gurdwara”, som groft kan oversættes til ”porten til guruens visdom”.

For os er vores tempel mere end blot en bedesal. Det er et naturligt og socialt samlingspunkt, som samler sikher på tværs af geografiske, sociale og økonomiske skel. Sikh-templer er ikke begrænset til kun at beskæftige sig med spirituelle andagter og ritualer. Tværtimod er der et stort fokus på at modarbejde sociale og samfundsmæssige udfordringer.

Et godt eksempel på dette er templets indvendige indretning. Ifølge traditionen er der tre rum, et sikh-tempel skal have tilknyttet, før det kan betragtes som et tempel. Der skal være en bedesal, hvor bønnen kan udføres, et folkekøkken, som serverer gratis måltider til menigheden samt trængende (uden at diskriminere på baggrund af religion, etnicitet, kaste, økonomisk status m.v.), samt en sovesal, hvor pilgrimme, rejsende og fattige kan overnatte anonymt og gratis.

Tanken bag denne tredeling af templet er at sikre, at templer overalt i verden kan dække menneskers spirituelle og fysiske behov for åndelig næring samt kost og logi.

Hvorfor skulle de ikke søge hen imod templet?

Er man ung sikh og befinder sig i fremmede Danmark uden penge på hånden er det derfor oplagt at søge hen mod et sikh-tempel. Her har drengene vidst, at de kan troppe op uden varsel og få tilbudt et varmt måltid uden at skulle betale samt blive forhørt om, hvem de er, og hvorfor de er dukket op i templet.

Drengene havde formentligt også regnet med at kunne gøre brug af templets sovesal, som ifølge traditionen ligeledes skal tilbydes gratis. I Vesten er dette traditionelle tilbud dog kommet på tværs af moderne, nationale lovgivninger inden for immigration og asyl. For kan man som sikh-tempel eksempelvis huse immigranter uden opholdstilladelse? Sikh-templer overalt i Europa har været opmærksomme på denne problemstilling, hvorfor de fleste templer efterhånden har udviklet strenge regler om, hvem der må overnatte og hvor længe man kan opholde sig i templerne. På denne måde har sikherne måttet justere deres traditionelle doktriner, så de er tilpasset moderne lovgivning og kontekst i Vesten.

Drengene valgte at forlade templet efter at have spist deres måltid og udført noget efterfølgende frivilligt arbejde i form af tempeloprydning efter fællesbønnen. Som herboende sikh er det dog ikke en overraskelse, at det netop var i Vanløse, drengene valgte at troppe op. For templet er sikhernes andet hjem.

Satnam Singh er formand for Sikh Ungdom