Jeg er flyttet fra min mand, hvordan står jeg juridisk?

Din mand har handlet meget uislamisk ved at forlange, at du skal have en abort, ved at ødelægge jeres indbo, ved at fremsætte trusler imod dig og din familie og ved ikke at kunne bestemme sig for, om han vil stifte familie eller ej, skriver Aminah Tønnsen, der er forfatter og foredragsholder. Iris

Da jeg lykkeligt opdagede, at jeg var gravid, blev min mand rasende og forlangte, at jeg fik en abort. Han truede mig og min familie, og jeg er derfor flyttet til en anden by, men hvordan står jeg og min kommende søn juridisk, og skal min søn have min mands navn, spørger en læser. Muslimske Aminah Tønnsen svarer

Spørgsmål:

Kære brevkasse

For et lille halvt år siden fandt jeg ud af, at jeg var gravid, og jeg venter mig nu en lille dreng til maj, Al hamdulillah (takket være Allah, red.). 

Jeg har været gift med faren i cirka fire år, og igennem de fire år har han erklæret mig skilt to gange.

Da jeg opdager, at jeg er gravid, bliver jeg lykkelig og fortæller min mand det, efter jeg har taget en test. Han bliver rasende og siger, at jeg skal få en abort, og hvis ikke jeg gør det, skal jeg ikke regne med ham mere overhovedet.
 
Det ender med, at han truer hele min familie og mig inklusiv, og vi beslutter os for, at melde ham til politiet. 

Politiet sender mig hurtigt videre til en krisecenter, da de mener, det er for farligt for mig at opholde mig hos min familie. 

I mellemtiden har han smadret mine møbler i lejligheden og truet mig med nogle rigtige grimme ting. 

Jeg er nu flyttet til en anden by, og har det efter omstændighederne ok, men jeg har så mange spørgsmål, som jeg ikke kan få besvaret, så jeg håber derfor, I kan hjælpe mig in sha Allah (om Gud vil, red.). 

-     Som udgangspunkt er der moderen, som har forældremyndigheden, medmindre hun bliver gift. Betyder det, at jeg aldrig kan blive gift igen uden at miste min søn?

-     Når min søn bliver født, skal han så have min mands fornavn til mellemnavn og hans efternavn til efternavn? 
 
-     Hvis jeg stadigvæk er gift med min mand, hvordan bliver jeg så skilt? Jeg kan ikke få fat på ham, da jeg ikke ved, hvor han bor, eller hvad hans nummer er. Derudover tør jeg ikke at være sammen med ham, selvom jeg elsker ham rigtig højt. 

-     Jeg er konvertit og har mistet hele mit netværk. Er der steder, hvor man kan møde nogle andre søstre? 

-     Når jeg skal navngive min søn og vil vælge et af Allahs 99 navne, skal jeg så sætte noget foran? Eksempelvis hvis jeg vil kalde ham Sami?

Venlig hilsen
Naima

(spørgsmålet er stærkt forkortet, red.)

Svar:

Kære Naima

Det er en kedelig og kompliceret situation, du står i, og jeg kan godt forstå, at du er forvirret.
 
Du skriver det ikke direkte, men jeg mener at kunne læse imellem linjerne, at du og din mand kun har indgået et såkaldt islamisk ægteskab (nikah), der ikke er juridisk gyldigt ifølge dansk lov. 
 
Inden for traditionel islamisk jurisprudens (fiqh) regnes et ægteskab for bestående, hvis parret – efter at manden har udtalt skilsmisseformularen (talaq) – genoptager deres seksuelle samkvem inden for kvindens venteperiode (iddah), det vil sige tre måneder.
 
Denne procedure kan gentages forstået på den måde, at det to gange er muligt at fortryde talaq ved at genoptage det seksuelle samkvem inden for tre måneder.
 
Skilsmisse er en alvorlig sag, som man ikke skal spøge med. Hvis manden udtaler talaq endnu en gang (det vil sige tredje gang), træder skilsmissen i kraft med det samme. Mand og hustru må ikke være sammen igen, før hustruen efter endt venteperiode har været gift med en anden mand og er blevet skilt fra denne. 
 
Der skal et regelret samleje til for at ophæve første og anden talaq, og det skal finde sted inden for venteperioden (iddah), det vil sige tre måneder efter, at talaq er udtalt. Sådan er reglerne inden for traditionel fiqh.
 
Efter din fremstilling af forholdet at dømme er I stadig gift, eftersom I har genoptaget samlivet efter anden talaq.
 
Læs også: Skilsmisse mellem indvandre udfordres af dansk lovgivning

Du er nu flyttet, og jeg går ud fra, at du har fået hemmelig adresse, så din mand ikke kan forvolde dig mere skade. Ifølge traditionel fiqh kan en kvinde få skilsmisse, hvis manden er voldelig, hvis han ikke forsørger sin hustru standsmæssigt og/eller forsømmer hende seksuelt i en vis periode. 
 
Imamerne har pligt til at forsøge at mægle mellem parterne og vil højst sandsynligt opfordre dig til at vende tilbage til din mand. 

Og selvom du kan bevise, at du har haft egen bopæl og ikke er blevet forsørget i en længere periode, er det sandsynligvis ikke nok til at få skilsmisse her i landet, hvor langt de fleste imamer er af den konservative slags og har tendens til at give manden ret. Så hvis din mand lover bod og bedring, men efterfølgende undlader at følge imamens henstilling, er der ikke meget at gøre.
 
Der lever mange muslimske kvinder i Danmark, der reelt er alene, men som ikke kan få skilsmisse fra deres mænd. 

Nogle mænd føler sig nemlig krænket, hvis deres hustru beder om skilsmisse og kvitterer med at nægte hende skilsmisse, mens de selv gifter sig med en ny kvinde. Det er skandaløst og komplet uislamisk, men nogle mænd synes ikke at have nogen skam i livet. 
 
Er I også gift ifølge dansk lov, kan du naturligvis også blive skilt ifølge dansk lov, men mange muslimer (også imamer) anerkender ikke en sådan skilsmisse, så du vil stadig have svært ved at få den traditionelle del ordnet. 

Læs også: Er det utilgiveligt i islam at blive skilt?
 
Du bor i Danmark, og derfor er det dansk lov, der gælder i forhold til faderskab og forældremyndighed. Derfor vil jeg anbefale dig at kontakte Mødrehjælpen for at få klarhed over den juridiske side af sagen. 

Barnets far skal for eksempel betale børnebidrag - uanset, om I er gift ifølge dansk lov eller kun har indgået et såkaldt islamisk ægteskab, og altså ikke er gift ifølge dansk lov. 

Jeg mener også, at du kan få myndighederne til at inddrive børnebidraget, hvis du ikke ved, hvor barnets far opholder sig.

Der er ikke noget uislamisk i at forlange børnebidrag: Ifølge traditionel islamisk jurisprudens (fiqh) har en far nemlig pligt til at forsørge sit barn, indtil det er i stand til at forsørge sig selv – også hvis det bor hos moren.
 
Læs også: Jeg er gravid, hvad skal jeg gøre?

Du skriver, at det ”som udgangspunkt er moderen, der har forældremyndigheden”, hvilket ikke er korrekt. Traditionel islamisk jurisprudens (fiqh) deler forældremyndigheden op i to dele:


1) Omsorgsmyndighed (hadana), der traditionelt tilfalder moren, medmindre hun er ude af stand til at tage vare på sit barn. Moren bevarer denne omsorgsmyndighed også efter en skilsmisse.
 

2) Den juridiske forældremyndighed (wilaya), der traditionelt altid ligger hos faren - også hvis barnet bor hos moren efter en skilsmisse.


Disse regler er de traditionelle, men eftersom der er flere anerkendte retsskoler (madhahib), varierer den reelle retspraksis fra land til land. 

Men igen: Det er dansk lov, der gælder for dig, og Mødrehjælpen kan oplyse dig om reglerne.
 
Læs også: Hvordan ser islam og kristendom på begrebet 'ære'?

Der er forskellig praksis med hensyn til navngivning, så det er umuligt for mig at besvare dette spørgsmål, men eftersom du juridisk set ikke er gift med barnets far, og han ikke vil kendes ved barnet, er det mest naturligt, at barnet får dit danske efternavn. 

Det er ikke kutyme at sætte ”abd” foran europæiske/moderne varianter af traditionelle navne, som for eksempel Sami. 
 
Din mand har handlet meget uislamisk ved at forlange, at du skal have en abort, ved at ødelægge jeres indbo, ved at fremsætte trusler imod dig og din familie og ved ikke at kunne bestemme sig for, om han vil stifte familie eller ej. 

For mig lyder det, som om du er bedre tjent med at planlægge fremtiden uden ham. Jeg synes, at du har udvist stor modenhed ved at insistere på at beholde barnet, og jeg håber, at du fortsat kan finde støtte hos din familie.
 
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen 
Forfatter og foredragsholder

Svaret giver udtryk for panelistens holdning. Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.