Brasiliansk regnskovsspiritualitet breder sig i Vesten

Picture taken on August 09, 2014, of a healer starting a yage ceremony by offering what they call the ...

Healer i Columbia deler en mikstur af ayahuasca ud til en spirituel ceremoni. Praksissen udføres også i Danmark. Foto: AFP PHOTO/EITAN ABRAMOVICH / Scanpix

En spirituel bevægelse, der blander katolicisme med indfødt regnskovsreligion, breder sig - også i Danmark. Få et kig igennem nøglehullet til en esoterisk virkelighed

Mange forbinder Brasilien med chokoladebrune samba-gudinder og fænomenale fodboldtroldmænd. Det er da heller ikke længe siden, at det sydamerikanske land var vært for VM i fodbold.

Brasilien er imidlertid andet og meget mere.

På det religiøse område udmærker det sig som hjemland for en hurtigt voksende, grøn spiritualitet, der er i fuld gang med at brede sig til resten af verden. I Danmark har den allerede gjort sin entré for flere år tilbage.

Det er en spirituel bevægelse og praksis, der blander katolicisme med indfødt sydamerikansk regnskovsreligion, New Age-spiritualitet, afrikansk animisme, gnosticisme, sufisme og ikke mindst moderne økobevidsthed.

I centrum står den psykoaktive plantedrik, "ayahuasca", der indtages i udpræget ceremonielle sammenhænge. Ligesom andre bevidsthedsudvidende stoffer som peyote og psilocybin er ayahuasca blevet brugt af indfødte folk i umindelige tider. Drikken hævdes at kunne give dybtgående healing af krop og sjæl, adgang til overnaturlige verdener og en oplevelse af altings enhed.

I Danmark er ayahuasca blevet skildret af blandt andre forfatterne Ib Michael og Thomas Boberg.

Religionsfagligt kan den brasilianske bevægelse betegnes som en variant af neoshamanisme. Det er et fænomen, der siden ungdomsoprøret har bredt sig til hele Vesten. Især blandt byboere.

En af dem, der har bidraget mest til dens udbredelse, er den peruviansk-amerikanske antropolog Carlos Castaneda. Han har i en række kontroversielle supersællerter berettet om sit særegne feltarbejde hos den indianske shaman Don Juan.

Vi kan dog også i vores egen baggård indhente førstehånds insiderinformation om den sakramentale brug af bevidsthedsudvidende stoffer. Ayahuasca er allerede blevet indtaget af danskere i årevis.

Jeg har sat den erfarne bruger af plantebryggen, Klaus Kornø Rasmussen, stævne til et interview. Han er forfatter, meditationslærer og psykonaut - det vil sige en person der udforsker sin egen psyke ved at tage psychedelia.

Hvem drikker ayahuasca i dag?

- Tre spirituelle samfund gør i dag brug af ayahuasca som deres sakramente: Santo Daime, Uniao do Vegetal og Barquinha. De er alle stærkt synkretistiske, kristne kirker. Jeg er selv tilknyttet en "satellitmenighed" under Santo Daime. Alle, der er en del af den, opfatter sig som fredsarbejdere og arbejder gratis.

Hvorfor begyndte du at drikke ayahuasca?

- Jeg har læst om ayahuasca, siden jeg var helt ung og har altid været fascineret af dens kraft. At det pludselig kunne lade sig gøre at prøve den her i Danmark i trygge rammer uden at skulle til Amazonas regnskove, overvældede og overtalte mig. Jeg blev så tændt og nysgerrig på at erfare, om dens transformerende potentiale var så stort, som jeg havde læst om.

Under hvilke omstændigheder indtager man det?

- Man kan indtage det under forskellige former, men med min nuværende viden om ayahuasca ville jeg aldrig turde indtage det uden kontrollerede rammer. Inden jeg deltog første gang, udfyldte jeg et spørgeskema om helbred, medicinbrug, erfaringer, og hvorfor jeg ville deltage. Skemaet blev fulgt op med et interview af et par timers varighed hos den ansvarlige. Jeg fornam en stor seriøsitet, som beroligede mig.

- De første tre gange, man prøver ayahuasca, sker det med en uges mellemrum. Derefter er der nogle, der stopper, mens andre fortsætter med forskellige intervaller.

- Normalt er vi 10-12 mediterende ad gangen. Dertil kommer en facilitator, der er den erfarne leder af ceremonien. Der er også en omsorgsperson til stede, som er en erfaren hjælper. Alle har forberedt sig i tre dage ved at filosofere over deres intentioner. Det kan være områder som kærlighed, healing, fred, indsigt, tilgivelse eller venlighed. Men der er fuldstændigt frit slag.

- Selve processen foregår, mens man sidder på en stol med lukkede øjne og lytter til musik i 4 til 5 timer. Det hele afsluttes med et fælles måltid. Hos Santo Daime i Brasilien danser alle deltagere nogle simple trin til levende musik. Selv børn kan deltage.

Hvad synes du, at du har fået ud af det?

- Blandt ayahusca-drikkere hører man ofte, at en kop svarer til flere års meditation eller flere års terapi. Det er selvfølgelig en overdrivelse, men der er alligevel noget om det.

- På det fysiske niveau har jeg ikke haft det nemt. For eksempel var jeg ved at skrive en bog om tilstanden "ro", da jeg begyndte at drikke ayahuasca. Efterfølgende fik jeg i et år så dårlige ben, at jeg i praksis blev tvunget til at tage den med ro. Man skal passe på med, hvad man beder om i ayahuasca-sessioner, for man får, hvad man ønsker sig. Dog aldrig på en måde, man kan forestille sig.

- På et emotionelt niveau er der sket meget. Ayahuasca bliver ofte kaldt for en lærerplante, og uha – man bliver tvunget til at lære. Det er ikke opbyggende for ens stolthed og CV. Megen af ens ubevidste status- og kontroltrang bliver i dagligdagen blæst op i så voldsomme karikaturer, at man ikke kan undslippe. Man drives simpelthen ud af form – og accepterer gladeligt den stadige proces af død og genfødsel. Hverken min familie eller jeg savner for eksempel min gamle hidsigprop.

- Men det er på det spirituelle niveau, at jeg synes, at ayahuasca virkelig rykker. Jeg har altid opfattet mig som religiøs, men ikke troende. Jeg har siden min ungdom været tiltrukket af den religiøse erfaring – og er mere til fyrre dage i ørkenen end til religiøse symboler, ord, bogstaver eller bygninger.

- Jeg har haft længerevarende meditationstilbagetrækninger med store erfaringer, som man nu får under den slags omstændigheder. Ayahuasca giver samme eller bedre muligheder – blot meget, meget hurtigere. Buddhister og mange andre mediterende valfarter af samme grund til Brasilien, Peru, Columbia og Ecuador i disse år.

Kan du fortælle mere om denne "drug"-turisme – dens forsider og bagsider?

- Det gælder om at mane til forsigtighed. Især på nettet er der en voldsom hype omkring ayahuasca som et vidunderstof. Men ayahuasca er et værktøj, som kan bruges rigtigt, men også forkert.

- Der er mange seriøse shamaner og healere med et godt hjerte, som hjælper syge og søgende, men hvor der er et marked, er der selvfølgeligt også en masse platugler, som er mere interesserede i at tjene penge end i at være tjenende. Så pas på derude!

- Processen er for kraftig til at lege med. Vi taler ikke om et trip, så trippere skal holde sig væk. Ayahuasca er gjort af vidunderligt stof, men er ikke et vidunderstof.

Et bevidsthedsudvidende stof, der bliver brugt religiøst og spirituelt, bliver i dag ofte kaldt for et entheogen, der betyder sådan noget som "at fremkalde gud indeni". Har du mødt gud i ayahuasca?

- Mange ayahuasca-drikkere, der ligesom buddhister og daoister ikke opererer med et gudsbegreb, er irriterede over ordet entheogen, mens tilhængere af trosreligioner bruger det med glæde.

- De fleste får især i begyndelsen stærke visioner under sessionerne, som dog normalt aftager med tiden og erfaringen. Jeg har hørt om farvestrålende paladser, himmelske græsgange, kattedyr og slanger, ædelstene, overnaturlige væsener og flere andre storladne syner.

- Jeg er blandt det fåtal, som aldrig har haft ayahuasca-visioner. Jeg kan blive helt misundelig, når vi efter en session deler vores erfaringer i gruppen. Jeg har haft større visioner på meditationstilbagetrækninger, men har dem til gode under ayahuasca-påvirkning.

- Til gengæld har jeg oplevet intense universelle enhedsoplevelser. Altings sammenhæng. Helheden i delen. Vi i mig. En ukendt glæde. Fred. Følelsen af at være velsignet. Logikkens og rationalitetens begrænsning. Og meget lys. Et andet plan. Mening. Retning. Oplevelsen af at vide. Men den dao, som kan udtrykkes i ord, er jo som bekendt heller ikke den sande dao.

Kan det ikke være farligt?

- Jeg ville nødigt drikke ayahuasca alene. Måske er jeg en tøsedreng, men processen kan være uhyre dramatisk, uanset hvor disciplineret og stringent den gennemføres.

- Selve det psykoaktive stof DMT, hvis grundform er den samme som i LSD, iboga og psilocybin, findes i flora, fauna og fungi over hele verden. Vi producerer det endda selv. Trods det er dets fysiologiske betydning ukendt. Nogle læger og biologer kalder DMT "The Spirit Molecule". Læger med speciale i misbrug placerer DMT langt nede på fareskalaen, der jo som bekendt toppes af alkohol.

- Flere steder i Latinamerika er det almindeligt at benytte ayahuasca til stofafvænning. Ayahuasca er ikke vanedannende. Det smager rædselsfuldt og medfører ofte opkast, udtømninger og stærk kvalme, så det hører ikke hjemme i spøg- og skæmtafdelingen på gadeplan.

Hvordan forholder lovgivningen sig til ayahuasca?

- I Amazon-landene er det lovligt til religiøse formål. I USA, Canada og Holland har der været gennemført retssager, som er endt med tilladelser, og det er også blevet tilladt som sakramente i blandt andet Spanien og Portugal, mens man i mange lande befinder sig i en legalitetsgråzone.

- Her til efteråret løber der en verdenskonference om ayahuasca af stablen i Spanien. Forskere inden for etnobotanik, farmakologi, bæredygtighed, antropologi, psykiatri, psykologi og religion vil præsentere den nyeste viden. Repræsentanter for kirkesamfund, shamaner, kunstnere og jurister vil holde oplæg. Jeg skal derned, og jeg glæder mig blandt andet til at høre om den aktuelle status for lovliggørelse internationalt.

Er det noget, du vil anbefale alle?

- Nej, jeg tror, man skal være særligt stærkt interesseret. Og så kaste sig ud i processen 100 procent med alt, hvad der deraf følger. Ayahuasca belønner, men kræver tilsvarende en stor indsats.

- En sakramental ayahuasca-proces presser én til at tage ansvar for sig selv og for andre. Jeg forstår godt, at amazon-indianerne gennem tiderne blandt andet har brugt drikken med fokus på gruppens eller stammens sammenhængskraft.

Privatfoto.

Interviewet er udført af Jens-André P. Herbener, der er religionshistoriker, mag.art. ved Syddansk Universitet.