Traditionel kosmologi i Bolivias boomende højhuse

Arkitekturen i El Alto i Andesbjergene benævnes neoandinsk, og er bygget af nyrige handelsdrivende aymara indianere med inspiration i andisk symmetri og symbolik som det andinske kors, slanger, ørne og pumaer.

Bolivia er på vej frem - både økonomisk og arkitektonisk. Se her, hvordan ældgamle religiøse symboler bygges ind i moderne højhuse i hastigt voksende by på toppen af Andeskæden

De sidste ti år har Bolivia oplevet en solid økonomisk vækst og en anerkendelse af landets 36 oprindelige folk. Den ekstreme fattigdom er faldet fra 34 til 18%, og landet har nu afgivet titlen som Sydamerikas fattigste til nabolandet Paraguay. En fremgang der også afspejles i nyere boliviansk arkitektur.

I El Alto - en hastigt voksende og fattig migrantby beliggende i 4100 meters højde på toppen af Andeskæden og Bolivias hovedstad La Paz - er der de seneste år skudt omkring 120 farverige bygninger op på støvede grusveje. Midt i mellem matte murstensfacader.

Arkitekturen benævnes neoandinsk, og er bygget af nyrige handelsdrivende aymara-indianere med inspiration i andisk symmetri og symbolik som det andinske kors, slanger, ørne og pumaer. De op til syv etager høje bygninger huser butikslokaler og pangfarvede festsale i de nederste etager, mens de øvre er til beboelse.

Cholets, som bygningerne også kaldes, kan ses som udtryk for en nyidentifikation og stolthed blandt Bolivias største etniske gruppe aymara over at være indiansk. Og ikke mindst for, at den økonomiske vækst i landet – der før var Sydamerikas fattigste - også mærkes blandt nogle af de nytilflyttede i byen fattig på ilt. De andinske højhuses væksrate lå i 2013 på 8,6 %, det dobbelte af landets gennemsnitlige vækst det sidste tiår. Foto: Kathrine Dalsgaard

Med geometriske glasfacader og hidsige komplimentærfarver dominerer højhusene Cholets i stigende grad udsigten over det kolde, tørre højlandsplateau og El Altos traditionelle arkitektur af nøgne, firkantede murstenshuse. Foto: Kathrine Dalsgaard

Bygningernes stueetager er forbeholdt salg af kartofler, quinoa, bowlerhatte og andre populære varer, de øverste etager er til bolig. Nogle mener det skyldes, at hjemmet i den andinske verdensopforståelse bør være højt beliggende for at være tæt på den overjordiske verden Alaxpacha, placeret over den synlige verden Akapacha, som menneskene bebor. Foto: Kathrine Dalsgaard

Den neoandinske arkitektur tager udgangspunkt i Andesregionens kosmologi og geometri, som også ses i de præcolombianske Tiwanaku ruiner og i andinsk keramik og sytradition. Det kommer blandt andet til udtryk i diagonaler, cirkler og symmetriske figurer. Foto: Kathrine Dalsgaard

Cholets facader er også inspireret af det andinske kors, Chacana (de fire trapper), som gennem de sidste 4. mio. år er blevet brugt i Andesregionen til at forstår verden religiøst, antronomisk og socialt. Foto: Kathrine Dalsgaard

Der er også en vis lighed at spore mellem den neoandinske arkitekturs farvepalet og i de cholita-nederlede, som en stor del af El Altos kvinder bærer. Foto: Kathrine Dalsgaard

Ovenpå butikkerne ligger enorme festsale, hvor bryllupper og dansefester fejres med manér mellem spejldækkede vægge og under lysekroner købt i Kina. Foto: Kathrine Dalsgaard

Kilder: Verdensbanken, Cepal.