Din næste står og banker på

Spørgsmål:

Hvordan tolker du det dobbelte kærlighedsbudskab? Var det noget, Jesus sagde for at "sætte os alle i samme båd"? Jeg finder det ikke så svært at forstå, at man skal elske sin Gud, men at elske næsten som sig selv er en svær størrelse.

I bjergprædikenen skærper Jesus de lovkrav jøderne skal efterleve og gør dem umulige at overholde for et almindeligt syndigt menneske, fx at man end ikke må tænke på at slå naboen ihjel - er det en understregning af, at vi alle er i samme båd?

Den enkeltes ansvar for at opføre sig moralsk/etisk rigtigt, er det nu en sag mellem den enkelte og Gud? Håber at du kan give mig lidt input - jeg skal skrive opgave om kristen etik/ bjergprædikenen, og jeg finder det meget interessant.

Venligste hilsener

Helle Pedersen

Svar:

Kære Helle

Jeg kan da så udmærket forstå, at du har svært ved at "forstå" det dobbelte kærlighedsbud. Det har jeg også selv, forsåvidt "at forstå" hænger sammen med at finde ud af, hvad man skal stille op med det. Men i det stykke er Ny Testamente en radikalisering af den religiøse fordring.

Du kan sikkert (eller ikke sikkert) elske din Gud. Ja, han sidder opppe i himlen og er sådan en fin størrelse, der ikke nødvendigvis kommer og blander sig i dit liv hver dag. Han siger dig ikke imod, du møder ham i din bøn - læg mærke til ordet din. Du er helt på den sikre side.

Men når nu Gud siger, at du også skal elske næsten, så bliver det lidt mere nærværende i det daglige liv; din næste står og banker på din dør, din næste snyder dig, din næste er pædofil eller fuld dødsbillist. Ja, du kan selv dreje skruen som du vil. Den næste skal du også favne, fordi dit gudsforhold handler om at være noget sammen med mennesker.

Og ganske rigtigt; det er svært, umuligt, ja, og derfor er vejen også banet til en erkendelse af, at du er et mennesker, der skal navigere mellem at være det bedste, du kan være og så det menneske, der hele tiden skal søge Guds inspiration til at finde den rette måde at leve på. At tale om Gud, er at tale om sig selv indfældet i verden, på godt og ondt, men på fælles vilkår, udsat på yderste bjerge, fortabt, måske, men aldrig alene.

Kan du bruge det til noget?

Kærlig hilsen

Flemming Pless