Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Internet macht frei til din ven.
Internet macht frei
Benægtelsen af Holocaust har lige så mange år på bagen som sandheden om Holocaust. Men med internettet har løgnen fået nye livsbetingelser – og det er både godt og skidt
Ude i verden sidder en lille gruppe ideologiske fantaster, der i årevis har dyrket den konspirationsteori, at Holocaust aldrig har fundet sted. Det er en gammel historie, men den har i mødet med Internettet fået teknologisk vind i sejlene. Hvad dette har betydet for Holocaust-benægterne er emnet i cand. mag. Sine Molbæk-Steensigs speciale, Internet macht frei.
I sit speciale konkluderer Steensig, at nettet på en række praktiske punkter har været en hjælp for Holocaust-benægterne. Nettet har både gjort det nemmere at udbrede budskabet, at fastholde organistationen, at rekruttere nye medlemmer og at rejse penge. Samtidig er det manglende hierarki, der er internettets styrke og svaghed, med til at give Holocaust-benægterne mulighed for at identificere sig selv langt kraftigere end tidligere.
Holocaust-benægterne er i virkeligheden en lille, standhaftig gruppe, der i kraft af nettet forstår at sprede sig selv, fortæller Steensig.
De kan etablere meningsfællesskaber, der virker større, end de er, og dermed bekræfte sig selv i deres synspunkter og dyrke martyrrollen som oversete historikere.
Annonce
De hårdnakkede løgne
At Holocaust-benægterne er alt andet end marginaliserede historikere kan ses på en række standard-påstande, der går stik imod åbenlyse, historiske kendsgerninger.
En klassiker er eksempelvis påstanden om, at der ikke blev brugt gaskamre i koncentrationslejrene. Den systematiske, ideologisk betingede udryddelse af seks mio. jøder fandtes i det hele taget ikke. Benægterne vil måske medgive, at der døde én mio. jøder, men vil hævde at de døde af sygdom. De insisterer på, at jødeudryddelsen ikke var en del af nazisternes officielle politik, og at Hitler intet vidste om, hvad der foregik.
I sit speciale konkluderer Steensig, at nettet på en række praktiske punkter har været en hjælp for Holocaust-benægterne. Nettet har både gjort det nemmere at udbrede budskabet, at fastholde organistationen, at rekruttere nye medlemmer og at rejse penge. Samtidig er det manglende hierarki, der er internettets styrke og svaghed, med til at give Holocaust-benægterne mulighed for at identificere sig selv langt kraftigere end tidligere.
Holocaust-benægterne er i virkeligheden en lille, standhaftig gruppe, der i kraft af nettet forstår at sprede sig selv, fortæller Steensig.
De kan etablere meningsfællesskaber, der virker større, end de er, og dermed bekræfte sig selv i deres synspunkter og dyrke martyrrollen som oversete historikere.
At Holocaust-benægterne er alt andet end marginaliserede historikere kan ses på en række standard-påstande, der går stik imod åbenlyse, historiske kendsgerninger.
En klassiker er eksempelvis påstanden om, at der ikke blev brugt gaskamre i koncentrationslejrene. Den systematiske, ideologisk betingede udryddelse af seks mio. jøder fandtes i det hele taget ikke. Benægterne vil måske medgive, at der døde én mio. jøder, men vil hævde at de døde af sygdom. De insisterer på, at jødeudryddelsen ikke var en del af nazisternes officielle politik, og at Hitler intet vidste om, hvad der foregik.
Samtidig kan Holocaust-benægterne kendes på, at de aldrig svarer på den kritik, der bliver rejst af dem. Dette er i sig selv et meget uvidenskabeligt træk, som desværre går hånd i hånd med en god evne til at mime videnskabelighed.
Nettet har sat turbo på viden
- Med internettet har Holocaust-benægterne fået en ny, stor offentlighed, da også de almindelige medier har opdaget at benægterne eksisterer. Det har sat turbo på den almene viden om Holocaust-benægtelse, der for 10-20 år siden var noget, kun Holocaust-forskere kendte til, fortæller Steensig.
Faren ved det er, at jo flere der kender til det, jo flere vil lytte benægterne. Der er måske ikke kommet flere overbeviste Holocaust-benægtere pga. internettet, men det er i stor udstrækning lykkedes dem at så tvivl om historien, og det er en trussel, mener Steensig.
Et redskab på godt og ondt
- Samtidig er det vigtigt at fastholde, at nettet ikke i sig selv er af det onde. Nettets anonymitet giver fx kineserne mulighed for at bekæmpe diktatur. Samtidig giver anonymiteten Holocaust-benægterne, der i virkeligheden er en samling landsbytosser, mulighed for at virke officielle og videnskabelige. Det farlige er, at de vil fremstå som reelle alternativer i debatten, men også det er internettet med til at bekæmpe.
Vi er altså ikke blevet ondere mennesker gennem nettet, men det er et stærkt redskab, der både kan bruges i sandhedens tjeneste og imod den.
Censur er ingen løsning – og i øvrigt praktisk umuligt
Steensig tror ikke på, at man kan løse problemerne ved internettet ved censur.
-Censur skaber bare sympati og martyrer, som vi så med Irving for nylig (Holocaust-benægteren, der i Østrig blev idømt tre års fængsel for sine påstande, red.). Og i øvrigt kan jeg slet ikke se for mig, at censur af Internettet er teknisk muligt, tilføjer hun.
-Der er ingen anden løsning end undervisning – ikke blot i Holocaust, men også i historisk kildekritik, fastslår Steensig.
Uddøen eller evigt liv på nettet
Hvad angår fremtiden for Holocaust-benægtelsen er Steensig i tvivl.
- På den ene side kan man håbe på, at løgnene vil drukne i nettets informationsstrømme. Men på den anden side -.
Da der for nylig blev afholdt en såkaldt Holocaust-konference i Teheran med rigelig repræsentation af benægtere, var det som om også danske medier var hoppet på benægternes dagsorden. De fremstillede deltagerne som "forskere" og deres løgne som "synspunkter" – uden brug af anførselstegn.
Som Weekendavisen meget præcist skrev, optrådte medierne i høj grad som nyttige idioter, mener Steensig og kalder det en skræmmende udvikling.
Man kunne tilføje, at det skræmmende ikke er tilstedeværelsen af et ukontrolleret medie som internettet – men derimod fraværet af bevidsthed i de kontrollerede medier.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce