Poul Sebbelov |
10. september 2004
SEX: Det er efter ortodoks opfattelse aldeles legitimt at glæde sig ved det fysiske samvær mellem mand og kvinde, skriver Poul Sebbelov
Spørgsmål:Fader Poul Sebbelov
I de seneste par uger har der i Kristeligt Dagblad været debat om den katolske kirkes syn på seksualitet og begær. Jeg vil derfor spørge Fader Poul Sebbelov, om den ortodokse tro anser den seksuelle lystfølelse for en del af skabelsen eller som et resultat af syndefaldet?
Jacob S. Andersen
Svar:Kære Jacob Andersen
Tak for dit spørgsmål. Seksualiteten og den dermed forbundne lystfølelse, som du kalder den, er en del af skabelsen: "Gud skabte mennesket i Sit billede ... som mand og kvinde skabte Han dem" (1. Mos 1:27). Kirken forstår ikke menneskers seksualitet som 'et resultat af syndefaldet'. Det er efter ortodoks opfattelse aldeles legitimt at glæde sig ved det fysiske samvær mellem mand og kvinde, og dette er ikke at forstå som en slags sur formålsbestemt pligt til sikring af slægtens videreførelse.
Jeg tror, at spørgsmålet er noget meget andet, end det man almindeligvis forestiller sig. Problemet er ikke lyst eller ikke-lyst, men den gennemført kedsommelige, moderne myte om "sex", som omdrejningspunktet for menneskelivet. Problemet er vores ulyksalige trang til at isolere det hormonalt bestemte driftsliv som tilværelsens højeste mål, som et afgudsbillede, og derpå føje spot til skade ved at fabrikere en ideologi, ifølge hvilken det skulle være udtryk for den højst tænkelige frihed at koble såvel fornuft som kærlighed fra og handle alene på sine dyriske instinkter.
Hvis vi uden videre godtager en maskinel og kødelig menneskeforståelse, som splitter os op i 'funktioner' og instinkter', som kræver 'tilfredsstillelse', den være sig nok så mekanisk, ja, så er vi efter min opfattelse godt på vej til at reducere vores menneskelighed til dyriskhed. Dermed gør vi os uendeligt meget mindre, end det var Guds mening, da han skabte os 'i Sit billede'; og dermed låser vi os mere og mere fast i syndefaldets adskillelse fra Gud.
Ægteskabet er 'Kærlighedens sakramente'. Det betyder, at foreningen af mand og kvinde er et billede på Treenigheden: Personer, forenede i kærlighed, som omfatter alle niveauer: ånd, sjæl og legeme. Den bærende kraft er gensidig ømhed og opofrelse, og under den 'paraply' er der plads til både glæde, tilgivelse og lyst.
Sex-mytens triste alternativ består i det kærlighedsløse møde mellem driftsbestemte kødklumper. Det er en mytologi, der i friheds forklædning sigter på at reducere al kærlighed mellem mennesker til 'forklædt biologi'. Den bærende kraft er mekanisk udligning af fysiologiske overtryk, og resultatet er gabende kedsomhed.
Med venlig hilsen
f. Poul Sebbelov
Læs om andre religioners syn på seksualitet under "religiøse svar"
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk