Åndeligt felttog efterlyses

Før vi slutter diskussionen, vil jeg dog gerne være fuldstændig sikker i min forståelse af, at der ud fra koranens udsagn om, at der ikke kan være tvang i religion, kan drages så vidtgående følgeslutninger, som jeg tror både du og jeg gør. Forstår jeg dig ret, at du mener, at koranen ikke foreskriver nogen form for jordisk straf for muslimer, der fravælger islam og slutter sig til et andet trossamfund?

Er du også enig i, at koranen ikke foreskriver straf for en muslimsk kvinde, der gifter sig med en mand med en anden tro?

Og tilsvarende, at der ikke foreskrives straf for en muslimsk mand, der gifter sig med en kvinde, der har en tro uden for "bogens folk"?

Kan du svare ubetinget ja hertil, så er der virkelig religionsfrihed i islam. Men hvis dette ikke accepteres af en majoritet af muslimer, og slet ikke af de arabiske folk, hvad vil du så gøre? Synes du, det er tilstrækkeligt at tage afstand fra de mange overtrædelser og fejltolkninger af islam, som finder sted i den muslimske verden?

Vil det ikke være bedre, hvis du og dine ligesindede (EURO)muslimer indledte et åndeligt felttog for at få den store majoritet af anderledes tænkende, ikke mindst imamer og mullaher, til at forstå deres vildfarelse og lede dem ind på den rette vej? Jeg venter med spænding på dit svar.

Med venlig hilsen

Jørgen Wahl

Svar:

Kære Jørgen

Det glæder mig, at du kan se, at der ikke er et ensformigt negativt mønster, hvad angår de muslimske landes behandling af (kristne) minoriteter - især når det gælder Pakistan! Det siger jeg ikke, fordi jeg kommer derfra, men snarere fordi dine to grundlæggende spørgsmål netop er og har været aktuelle i landets grundlæggelse og tilblivelse.

Lad mig uddybe først ved at svare på dine spørgsmål. Dit første spørgsmål er:

"Forstår jeg dig ret, at du mener, at koranen ikke foreskriver nogen form for jordisk straf for muslimer, der fravælger islam og slutter sig til et andet trossamfund?"

Svaret er klart "JA." Det er netop det, jeg mener - altså vi er enige! Men sharia siger noget andet. Dit næste spørgsmål er:

"Er du også enig i, at koranen ikke foreskriver straf for en muslimsk kvinde, der gifter sig med en mand med en anden tro?"
Svaret er igen klart "JA." Vi er igen enige! Det er igen sharia, der kommer i vejen. Dit sidste spørgsmål er:

"Og tilsvarende, at der ikke foreskrives straf for en muslimsk mand, der gifter sig med en kvinde, der har en tro uden for "bogens folk"?"

Igen "JA." Vi er igen enige! Her kommer Sharia IKKE i vejen.
Så siger du noget, der er banebrydende for mig: "Kan du svare ubetinget ja hertil, så er der virkelig religionsfrihed i islam." Tak for din tillid og positive udsagn Jørgen. Så kommer du til sagens kerne, hvor du siger:

"Men hvis dette ikke accepteres af en majoritet af muslimer, og slet ikke af de arabiske folk, hvad vil du så gøre? Synes du det er tilstrækkeligt at tage afstand fra de mange overtrædelser og fejltolkninger af islam, som finder sted i den muslimske verden? Vil det ikke være bedre, hvis du og dine ligesindede (EURO)muslimer indledte et åndeligt felttog for at få den store majoritet af anderledes tænkende, ikke mindst imamer og mullaher, til at forstå deres vildfarelse og lede dem ind på den rette vej?"

Dette felttog er allerede i sin afgørende fase. Felttogtet som du nævner, har altid været kæmpet mellem de såkaldte religiøse ledere samt magthaverne på den ene side og dem, du kalder for (EURO)muslimerne (de rationelle) på den anden side. Vi kan faktisk spore det helt tilbage til Abbassidernes tidlige såkaldte khalifater.

Men altid har den "mørke kraft" sejret. Nok fordi den "mørke kraft" altid er organiseret og den "lyse kraft" altid er naiv og uorganiseret.

Men i 1947 skete der noget der i den islamiske historie er banebrydende. De rationelle kræfter i det indiske subkontinent fik skabt sig et land (PAK-istan: de rene ideers land), hvor der ikke skulle være plads til "prinser og præster" - et sted, hvor Islam frit kunne finde sine rødder uden om det "stempel," som den arabiske imperialisme havde givet Islam (en nogenlunde oversættelse af den ideeolgiske grundlægger at staten Mohammed Iqbals tale som præsident af Muslim Legue i 1930, hvor han luftede tanken om et frit muslimsk land unden nogen form for præsteskab).

Læg mærke til at mine svar til dig bygger på koranen ALENE. Lige så snart vi drager andre kilder som SHARIA ind i diskussionen, er det en helt anden historie. Hertil sagde Iqbal som følger:

"The question that confronts Muslim nations today (1930'erne) is weather the Islamic Shariah is capable of evolution. A question, which will require grate intellectual effort - and is to be answered in affirmative. Provided that the Muslim nations approaches this question in the spirit of Omar (the first independent and critical mind in Islam), how had the moral courage to utter these remarkable words at the death of the prophet - THE BOOK OF ALLAH IS SUFFICIENT TO US."

Men som tiden er gået har Pakistan ikke fået lov til at udvikle sig til et Islamisk vidensamfund. Og i dag er Pakistan ikke meget anderledes end andre muslimske lande, andet end at der stadig er en ånd af selvstændighed, lighed og frihed, også for minoriteter. Der er det, du refererer til - og det er vigtigt for mig at læse dine positive indtryk. Det giver simpelthen håb!

Så derfor er dette felttog ikke nyt, det har altid været der. Siden 1947 har det etablerede præsteskab i i Pakistan og andre steder forsøgt at kvæle den frie tanke, men tiden er løbet fra dem. Jeg mener, at de i dag synger på sidste vers. Det siger jeg, selv om der er en massiv folkemængde, der ikke er indforstået med disse værdier og blindt tror på "hejerne," der både udnytter dem åndeligt og samfundsmæssigt.

Det er på tide, at den muslimske verden igen begynder at føle den friske luftbrise. Og det vil ske - inden længe. Når det sker, vil de europæiske muslimer nok være bannerførere.

Tak for din tid og tillid og de smukke ord.

Bedste hilsner

Hadi Khan

Læs de øvrige indlæg i debatten om religionsfrihed i islam ved at klikke her