Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen At acceptere en selvmorders valg til din ven.
At acceptere en selvmorders valg
Når begravelsen er overstået, er det vigtigt at støtte de efterladte, skriver Susanne Sønderbo.
- Arkiv
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
TÆT PÅ DØDEN: Efterladte efter et selvmord må hjælpes til at acceptere den afdødes valg, selv om de ikke kan forstå det, skriver Susanne Sønderbo
Døden har i den seneste tid været tema på religion.dk. Her følger et svar fra Susanne Sønderbo, der er sygehuspræst i Norge. Du kan selv skrive om dine erfaringer med emnet i brugerdebatten - klik her
Spørgsmål:
Vi får så tit at vide i vores kirkesamfund, at hvis man begår selvmord, så kommer man lige lukt i helvede, men sikke noget bavl at sige! Jeg er snart meget træt af at få det at vide af dem, som mener sig bedre vidende, og nu lyder jeg jo også som en af dem. Men lad mig spørge om, hvad så helvede er i Guds regi.
Helvede er ikke, som vi hører, et sted, hvor det brænder, og hvor en satan med horn i panden render rundt og stikker til de stakkels sjæle som af vanvare er kommet der. Helvede er - når vi snakker om et menneske, som er drevet til at begå selvmord - det, at de ser den skade, de med deres selvmord har forvoldt over for deres familie og venner og over for Gud og især sig selv.
Men at nogle kan finde på at sige at du kommer lige lukt i helvede, hvis du begår selvmord er noget af det mest infame jeg har hørt, for hvad driver især unge til at tage deres eget liv? Det er ikke noget de bare gør, det er noget som er sat i værk for længe siden, og ingen i familien eller venner har set nogle at de advarselssignaler, som der altid kommer fra vedkommende.
Annonce
Men før jeg glemmer det, så vil jeg sige, at vi mennesker ikke skal dømme andre og da især ikke dem, som begår selvmord, for på den måde dømmer vi ulykkelige forældre og venner med vores hårde dom, og der er kun en, som ved hvad der sker, og det er Gud. Satan er stærk, og når han først har fået fat i en, som ikke har så meget modstandskraft, så er det let for ham.
Spørgsmål:
Vi får så tit at vide i vores kirkesamfund, at hvis man begår selvmord, så kommer man lige lukt i helvede, men sikke noget bavl at sige! Jeg er snart meget træt af at få det at vide af dem, som mener sig bedre vidende, og nu lyder jeg jo også som en af dem. Men lad mig spørge om, hvad så helvede er i Guds regi.
Helvede er ikke, som vi hører, et sted, hvor det brænder, og hvor en satan med horn i panden render rundt og stikker til de stakkels sjæle som af vanvare er kommet der. Helvede er - når vi snakker om et menneske, som er drevet til at begå selvmord - det, at de ser den skade, de med deres selvmord har forvoldt over for deres familie og venner og over for Gud og især sig selv.
Men at nogle kan finde på at sige at du kommer lige lukt i helvede, hvis du begår selvmord er noget af det mest infame jeg har hørt, for hvad driver især unge til at tage deres eget liv? Det er ikke noget de bare gør, det er noget som er sat i værk for længe siden, og ingen i familien eller venner har set nogle at de advarselssignaler, som der altid kommer fra vedkommende.
Janua
Svar:
Kære Janua
Det kraftige ordvalg om himmel og helvede og selvmord lyder som en levendegørelse af middelalderens kalkmalerier i ord. Jeg ved godt, at kirken før i tiden var meget fordømmende omkring selvmord, og at endda en selvmorder blev begravet uden for kirkegården. Men tiden har, Gud ske lov, forandret sig.
Men i visse kristne miljøer synes dit synspunkt stadig at være den gældende regel. Men hvad er det for et gudsbillede, der bliver formidlet igennem dette? Det er en straffende og hævngerrig Gud. Men jeg tror på en barmhjertig Gud. Og jeg tror, at selvmordet er den sidste udvej for dem, som ikke kan finde andre løsninger.
Men det er en dårlig løsning, og ofte er der også megen vrede i den person, som tager sit liv. En vrede som de vender indad, istedet for at at vende den mod de personer den gælder. Men nogen gange kan man komme ud i et mørke og en afmagt hvor man ikke kan finde nogen vej frem.
De efterladte efter et selvmord har det forfærdeligt. Først og fremmest er de fyldt med skyldfølelse og selvbebrejdelser over, hvad de skulle have gjort anderledes, eller hvordan de skulle have set de "signaler," der kom inden selvmordet. Det er viktigt at vi giver dem lov til at komme med deres selvbebrejdelser og ikke straks lukke munden på dem, ved at sige at det kunne de ikke gøre for.
Men når det værste kaos har lagt sig for dem, og begravelsen er overstået, er det vigtigt at støtte dem. De står tilbage uden svar på alle deres spørgsmål. Vi må hjælpe dem til at leve med de ubesvarede spørgsmål, så de en dag kommer så langt i deres sorg, at de kan acceptere den afdødes valg, selv om de ikke kan forstå det. Men det tager tid.
Hjertelig hilsen
Susanne Sønderbo
Læs mere i RELIGIØSE SVAR under "Døden"
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
