Aminah Tønnsen |
23. juli 2004
VÆRDIER I OPDRAGELSEN: Hvis man vil forhindre, at elever med muslimsk baggrund flytter til muslimske privatskoler, bør kristendomsfaget omdøbes til religion, skriver Aminah Tønnsen
Spørgsmål:Kære Aminah Tønnsen
Jeg er i opstartsfasen til en opgave omhandlende, hvordan kristne grundfortællinger, f.eks. skabelsesberetningen, gribes an i en undervisningssituation i folkeskolen i dag.
Min tanke er, at islam og kristendommen (og for så vidt også andre religioner) kan sættes i spil, så der er plads til alle i undervisningen – så ingen skal fritages! Det kræver måske så også igen diskussionen om, hvorvidt faget skal hedde kristendomskundskab eller religion!
Hvad er din holdning? Hvordan kan dette bedst gribes an? Og hvilke indholdsområder fra henholdsvis islam og kristendom er relevante til diskusion og sammenligning? Kunne det f.eks. være skabelsesberetning, Jesus, forholdet mellem Gud og mennesket?
På forhånd mange tak!
Venlig hilsen
Pernille Kragelund
Svar:I OPINION - terrængående magasin for skolefolket - skrev jeg i nov. 2001:
"Hvis man vil forhindre, at elever med muslimsk baggrund flytter til muslimsk/nationale privatskoler, bør faget "kristendom" omdøbes til "religion." Man skal klargøre over for alle forældre, at der er tale om et kundskabsformidlende fag, og forældrene skal kunne stole 100% på, at der ikke foregår skjult forkyndelse. Det kræver veluddannede lærere og sobert undervisningsmateriale. Først, når dette er en realitet, kan man gå til næste etape og sløjfe fritagelsesparagraffen.
Det er vigtigt, at der på alle trin fokuseres på ligheder mellem religionerne. Religion skal ikke præsenteres som et eksotisk regelsæt, der holdes i hævd i kirken om søndagen, i synagogen om lørdagen og i moskéen om fredagen, men som noget, der har betydning for det enkelte menneske i hverdagen.
Jeg mener ikke, at der bør indføres Religious Instruction som i England. Det er forældrenes opgave at opdrage deres børn i den tro, de nu tilhører; men jeg mener afgjort, at skolens religionsundervisning bør suppleres med besøg af en repræsentant for de enkelte trossamfund (kristen, muslim, jøde) og elevbesøg i den nærmeste kirke og moské, så eleverne får mulighed for at stille alle de spørgsmål, de går og tumler med."
- og jeg har ikke skiftet holdning til spørgsmålet!
Om der er nogle områder, der er mere relevante end andre?
I de mindre klasser ville jeg foreslå profeterne - især Abraham. Se mit svar
"Fortællingens pædagogik" af 11. dec. 2003.
Jesus ville jeg dog nok vente med til de ældste trin, for man kan ikke sammenligne den kristne og den muslimske forståelse af Jesus uden at komme ind på komplicerede emner som menneskesyn, gudsforståelse, arvesynd, treenighed og forsoningslære.
De etiske emner kan tilpasses elevernes alder, og det er jo i sidste ende etikken, der bærer dagligdagen, og som skal sikre vor fælles fremtid: Det fælles bedste, ansvar og forpligtelse, menneskeret, omsorg for skabelsen, krig og fred, vold osv.
Jeg har altid været imod, at man i Folkeskolen tærsker langhalm på teologiske emner, som i sidste ende udelukkende angår den enkelte, hvorimod etikken angår fællesskabet på godt og ondt.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen
Læs flere indlæg om børn, opdragelse og religion - klik her
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk