At miste Gud

Han er nemlig "en Gud der skjuler sig" (Es. 45,15) for sindet, når tiden er inde til, at han vil åbenbare en større sandhed om sig selv, end du hidtil har kunnet fatte. Han er elskeren, der lokker dig ud i ørkenen for at tage al din tryghed fra dig og afsløre din nøgenhed, før han kan kalde dig ved navn og blive din elsker (Hoseas 2).

Det er denne proces, som mystikere i århundreder har talt om – en proces som fører os gennem sansernes og sjælens mørke nat, sådan som f.eks. Johannes af Korset har beskrevet.

Forsøg ikke at holde fast i en Gud, som er mindre end den Gud, som vil fødes i dig. Giv slip på det gamle, forstå din tvivl og hold dig åben over for det nye, som er på vej. Forlad din Gud, bliv fattig i ånden og ren af hjertet – da skal du se en større Gud end ham, du hidtil har kendt. Tro af hjertet er jo ikke forsandtholden. Tro er den tillid, som opstår når vi mister alt det, vi havde kært.

At "miste Gud" er et led i denne proces. For det er naturligvis ikke Gud du mister – det er umuligt, for han er i dig og hos dig – men det du mister er dig selv. Og du lærer ham først at kende på et dybere plan, når du lærer dig selv at kende og kommer hjem til dig selv. Når Gud skjuler sig, er det for at vise dig, hvad der ligger skjult i dig selv. Når vi finder den skat, er vi på vej hjem. Da står han i døren og byder os velkommen hjem.

Måske du har hørt historien om dengang, Gud holdt rådslagning i himlen. Han samlede alle sine ærkeengle og andre rådgivere og sagde: "Jeg er evigt træt af at blive taget til indtægt for alle mulige og umulige gudsbilleder blandt menneskene på jorden. Jeg ønsker at skjule mig, så kun de der søger mig af hjertets renhed kan finde mig. Hvor skal jeg gemme mig?"

En svarede: "Skjul dig på den højeste bjergtop, hvor kun de mest udholdende kan nå op!" En anden svarede: "Skjul dig på havets bund, hvor kun de modigste kan finde dig!" En tredje sagde: "Skjul dig i de hellige skrifter, hvor kun de viseste kan finde dig!" Men ingen af disse svar tilfredsstillede Gud. Da rejste en af Guds vismænd sig og sagde: "Jeg har det! Skjul dig i menneskenes eget hjerte, for det er det sted, hvor de sidst vil søge dig!" Fra den dag gik Gud under jorden – og lige siden har han ladet sig finde af dem, der åbner hjertet med tvivlens nøgle og vender hjem til sig selv.

Jeg ønsker dig lys og fred på rejsen hjem.

Din medvandrer

Benny Alex