Ingen undertrykkelse i islams historie

"Nuvel, Lewis fortæller også, at fordi der ved de muslimske hoffer hele tiden var en vis efterspørgsel efter eunukker, sørgede de omliggende lande ofte for at kastrere deres mandlige slaver, inden de solgte dem til muslimerne. Og så er vi lidt nede på jorden igen. Så kan man sige til sig selv: Tja, muslimerne er vist alligevel ikke meget bedre end os andre."

"Du har ret, og jeg er sikker på, at der findes bunker af den slags eksempler. Jeg tør ikke benægte sandheden. Som jeg allerede har skrevet det, er der bunker af eksempler på kriminalitet og undvigelse af gældende love i datidens samfund. Men det beviser kun, at muslimerne ikke var i stand til at håndhæve deres ellers positive og i samfundet eksisterende love.

Sir Mohammed Iqbal (den ideologiske grundlægger af staten Pakistan) sagde i 1930'erne: "Den moderne muslim står over for en kæmpe udfordring, han skal omtænke hele strukturen i Islam – uden fuldstændigt at bryde med fortiden." Så muslimernes fotid er ikke pletfri. Men der er forskel på Islams lære og muslimernes handlinger. Men vi står stadig samme sted.

Selvom der også var "dårlige" mennesker/muslimer har de generelt udvist respekt over for andre trosretnigner og menneskegrupper. De har vogtet over andres helligdomme og værnet deres ejendomme. Det er det, de har gjort "systematisk," hvilket du kan finde utallige beviser for i historien, forudsat du læser den objektivt!

"Forøvrigt slog det mig, da jeg læste dit indlæg, at det måske var en idé, hvis vi skal til at foretage en sammenligning mellem islam og kristendommen på det historiske plan, at vi så skelner mellem islam som religion og islam som civilisation, og ligeledes mellem kristendom som religion og kristendommen som civilisation."

OK, lad os det! Det er naturligt for mig, hvorfor jeg ikke før nu har tænkt i de baner. Men jeg skal gøre et forsøg.

På "Islam som religion-niveauet" kræver Islam af os, at vi viser respekt over for andre. Det kan være med handling om nødvendigt gennem aktiv beskyttelse på alle måder. Der står i Quranen, at man SKAL vise respekt for dem.

"Islam som civilisation" har naturligvis ligheder med andre civilisationer – og det på godt og ondt. Eksempelvis den du selv har påpeget. Jeg mener, at efter Mohammed og de næste fire Kalifer forvandlede det muslismke rige sig til et imperium – med de onder, som dertil hører.

Så din kritik er berettiget – men længere er den så heller ikke!

På trods at dette faktum, at Islam blev kvalt i den arabiske imperialisme, var der stadig en kollektiv respekt for andre religioner og deres folk. Der har aldrig været et sted, hvor muslimerne systematisk har udryddet, voldtaget, plyndret, omvendt hinduer, kristne eller jøder trods en uudfordrelig magt over disse grupper i over 700 år!

Det er efter min opfattelse storartet, at en civilisation har præsteret. Nemlig aldrig at lade den moralske kodeks falde dertil, hvor de andre civilisationers på dette tidspunkt begyndte. Og det til trods for den massive magt som de havde. Det er noget, der efter min mening er enestående for den Muslimske Civilisation.

"Men lad mig sige tre ting dertil:

1) Det kan da godt være, at ingen kan have den endelige forståelse af islam; du mener vistnok den endelige forståelse af koranen.

2) Men hvis ingen har den endelige forståelse af koranen, kan man ikke hævde som noget absolut sandt, at "Quranen som den eneste religion giver religionsfriheden"; dette bliver jo blot én af de forskellige fortolkninger, der findes af koranen. Så 1) og 2) modsiger hinanden. Endelig:

3) Jeg er bestemt ikke enig med dig i, at koranen giver religionsfrihed, og at ingen andre religioner gør det."

Din deduktion er ikke logisk funderet, når du siger, at "hvis ingen har den endelige forståelse af koranen, kan man ikke hævde som noget absolut sandt, at Quranen som den eneste religion giver religionsfrihed."

Koranen kan godt være absolut sandt, uden at der er nogen, der kan hævde at have den samlede viden om dens indhold. Det er da en påstand, der er til at bevise! Der er da ingen videnskabsmænd, der vil påstå, at de har den samlede viden; men alligevel har vi da tiltro til videnskaben! Så man behøver ikke at vente til, at man har en samlet viden om alt, før man danner holdninger og handler.

På den måde er der ingen, der kan bestride Koranens ord om beskyttelse af de omtalte grupper, men det kan godt være, at der er forskelligartede tilgange til ordene. Men de er der nu engang.

På den anden side er jeg nok ikke den eneste, der betragter Koranen som et værk, der er universelt - derfor er der masser af områder, som vi ikke kan forstå i dag. Men der vil være mennesker i fremtiden, der bedre vil kunne forholde sig til disse områder. Derfor er det ikke et spørgsmål om at forstå det hele – før man handler. Men snarere at handle efter det, man allerede har forstået. Jeg synes, at historien har vist, at den muslimske civilisation fra begyndelsen har forstået at respektere andre. Og det bør de fortsætte med og ikke glemme.

Det, jeg efterspørger, er jo netop at bringe de forældede koran-oversættelser op til nutidens krav. Og det er det, de mulsimske lande ikke har kunnet!

Når det er sagt, er der vel ikke behov for at kommentere dine tre punkter. De falder lidt ved siden af, da de ikke er synkrone i tid (samtid), som er en forudsætning i min forklaring.

"Når jeg gerne vil skelne mellem kristendommen som religion og kristendommen som civilisation, skyldes det, at kristendommen efter min mening vil frigøre mennesket fra alle guddommelige forskrifter for på den måde at sætte en udvikling i gang frem mod et bedre samfund, vel at mærke et samfund, der bygger på, at menneskene selv har forstået frihedens betydning og selv har erfaret friheden som et uundværligt gode, altså også friheden fra de guddommelige forskrifter."

Hvor har du det fra? Er det DIN fortolkning af kristendommen?

Hvis jeg må sige det lige ud, læser jeg det som en bortforklaring! Eller hvis jeg skal sige det diplomatisk, så "spiller du dine kort bedst muligt." Med andre ord: "du har ikke bedre kort at spille med."

Altså, din trang til at gøre dig fri fra "de guddommelige skrifter" er ganske naturlig, da biblen (Ny Testamente) er sammensat af tredje-, fjerde-, femte- eller sjettehåndsberetniger. De er skrevet på forskellige sprog. Der er forskellige og indbyrdes usammenlignelige versioner af disse. Nogle sekter bruger bestemte kilder, medens andre bruger andre kilder. Altså noget rod set med neutrale briller. Så den bedste forklaring er, at ingen af disse er vi afhængige af - så er vi ovre det problem.

Jeg vil bare vide, hvor du har det fra? Står det i biblen? Eller er det noget, man i Danmark er enige om? Eller er det noget, paven har vedtaget (tror det ikke – da "ordet" stadig er helligt for ham)? Eller er det den nye postmodernistiske trend i pan-kristendommen, som alle 2,4 milliarder kristne i vores samtid er enige om?

"Men det skal indrømmes, at denne proces i den kristne civilisation har taget utrolig lang tid. Hvad du skriver om europæernes møde med indianerne er stort set rigtigt. Og det værste er, at disse drab og denne nedslagtning ofte fandt sted med den daværende kristendoms velsignelse.

Der var virkelig dengang meget at bebrejde den kristne civilisation: Man forfulgte anderledes tænkende, man tillod slaveriet, man undertrykte kvinderne, osv. Men netop hvis man ser dette som et led i en proces frem mod noget andet og bedre, vil det jo være lidt pjattet, hvis vi kristne af i dag følte os ansvarlige for det, der dèr var sket. I stedet skal vi i den vestlige verden glæde os over, at dette er fortid, og stræbe efter at forbedre vore samfund endnu mere."

Det vil være forkert at oversætte/fortolke mine ord som beskyldning eller forsøg på at give den kristne verden nogen dårlig samvittighed. Det er IKKE hensigten. Jeg forsøger blot at fortælle, at det ER sket. Men det samme IKKE er sket af andre (muslimer), da deres udgangspunkt var anderledes – trods deres imperialistiske tendenser. Det er det, der er pointen!

Så hvis jeg skulle bruge din terminologi, vil jeg sige, at processen for den muslimske civilisation startede et højere sted (grundet Islam), sammenlignet med den kristne verdens standard for processen. Jeg håber, at vi er enige så vidt.

Når du siger, at det er en "fortid," er det efter min opfattelse endnu en fejltagelse. Hvis vi skulle se det med Edward Saids briller, er forholdene uændret. Nu er det blot den vestlige verden alene, der udnytter resten af verden (tidligere var der også andre). Vi bruger 80 procent af verdens ressourcer, men udgør kun under 20 procent af den samlede befolkning.

Bare tag våbensalget efter Anden Verdenskrig til de fattige ulande, der har kæmpet, medens vi har solgt dem disse. Men de skulle være tilstrækkeligt langt fra vores interesser. Palæstinenserne må fortsat kaste med sten. De får ingen våben.

Arabernes penge fra Oliekrisen i 1973 blev gennem Verdensbanken kanaliseret tilbage til andre fattige ulande, som i dag ikke engang kan betale renterne tilbage. I dag snakker man om det fattige ØST og det rige VEST. Hvorfor tror du det? Der er et jerngreb (som under imperialismen) om økonomien, som de fattige lande intet kan gøre for at ændre ved.

Den største fejl er netop at tro, at det hele er fortid, og at vi lever idyllisk. Det kan godt være, at der er demokrati i den vestlige verden indadtil. Men udadtil er der en helt anden verden. Vi og FN er skyld i, at over en halv million børn døde i Irak efter sanktionerne i Irak. De måtte ikke købe medicin. Hvad gjorde disse børn os? Hvorfor skulle de ikke have lov til at have en chance for at leve? Ingen vestlig politiker i dag vil snakke om denne sag – hvorfor?

Men det var ok, at Saddam forinden havde købt våben (af os) til at bekrige iranerne – også den gas der dræbte kurderne. Det var jo ikke Saddam, der producerede den! Det var OS! Da så den daværende amerikanske præsident blev spurgt om denne sag, sagde han: "Saddam is a Son Of a Bitch, but he is OUR son of a bitch." Var det, fordi han kæmpede på vores side mod iranerne, at det der med kuderne var ok dengang? Og i dag kan vi bruge den samme hændelse mod manden, fordi han har skiftet side?

Jeg han blive ved på den måde, så der er absolut ikke tale om en fortid, når vi snakker om vores, de stærkes, udnyttelse af de svage grupper i verden i dag. Kig på det rige Afrika.

"Så kan det godt være, at det tilsvarende skel mellem islam som religion og islam som civilisation ikke lader sig gennemføre helt på samme måde. Det ser jo forresten ud til, at du har lidt svært ved at opretholde et sådant skel, selv om du prøver på det. Du fortæller, at "Abbasiderne slagtede over 100.000 royale ummayader for at få magten. De var alle sammen muslimer! Der var diskriminerende love hos nogle af disse regimer, bevares", men du føler dig nødsaget til at føje til: "men det har jo intet med Islam at gøre". Nej, måske ikke.

Men når du så beskriver muslimerne i Indien og Spanien og hævder, at de kunne have foretaget samme udryddelse og undertrykkelse, som europæerne gjorde i Amerika, og tilføjer: "Men det gjorde de IKKE. De respekterede disse lokale mennesker, da Islam har lært dem at behandle andre mennesker humant", så betragter du jo islam som civilisation og krediterer uden videre islam som religion for det, som islam som civilisation har medført. Og så må jeg da spørge (lidt kritisk, måske): Kan man sådan lade islam blive godskrevet for de positive ting og forsikre, at de negative, der jo forekommer også i muslimske lande, ikke har noget med islam at gøre?"

Nu kan jeg ikke følge med længere. Det er nok mig, der ikke forstår!

Men i henhold til dit forslag om at holde civilisation og religion adskilt, kan jeg jo sige det, jeg allerede har sagt. Islam som religion har stillet en standard for moralen. Denne standard har den muslimske civilisation formået at leve op til (med enkelte tyrkiske undtagelser). Håber at du kan leve med den forklaring.

På den anden side udpeger din argumentation svagheden i en adskilt opfattelse mellem civilisation og religion – forbeholdt at man vil anderkende religionen som retningsgivende for moral og social adfærd. Det går jeg ud fra, at du gør, da man i Danmark siger, at landet bygger på de liberale kristne værdier.

Altså, den muslimske civilisation var og er i tråd med dens religions anvisning, medens den kristne civilisation ikke var det. Men er det i dag (proces i dine ord)!

Er det fordi, man i følge dig ikke føler sig bundet af de "guddommelige skrifter" længere? Altså så længe man er bundet af den kristne tekst, er det så ikke muligt at have et højt moralsk kodeks (man forfølger andre, brænder damer på bålet osv.). Men lige så snart man ser bort fra teksten, er det muligt at højne den moralske standard?

Hvis den logik holder vil jeg bedre kunne forstå en klog mand, der i radioen sagde, at udviklingen i vesten er sket PÅ TRODS af religionen og ikke PÅ GRUND af religionen! Er du enig i det?

"Et andet sted, hvor det nok kunne være på sin plads at skelne mellem islam som religion og islam som civilisation, er med hensyn til islam som en fredsreligion. Du skriver, "at Islam som religion er fredelig, og at muslimer har en histore, der er fredelig". Det er lidt mærkeligt at høre for én, der ellers alle mulige andre steder har hørt, at islam er en erobringsreligion.

Og der er da i hvert fald nogle historiske kendsgerninger, som står fast. Muhammed erobrede Mekka i år 630 efter vor tidsregning. Arabien blev erobret, vistnok inden Muhammed døde i 632. Så gik det slag i slag, og først i 732 blev muslimerne standset midt inde i Frankrig. Mod øst drog de til Indien, og jeg véd ikke, hvornår deres erobringer dèr holdt op. Kun det østromerske rige holdt foreløbig stand mod erobringerne.

Sidenhen tog så tyrkerne over, hvor de andre muslimer slap. Og det var først i 1685, at tyrkerne for sidste gang belejrede Wien. Man kan undre sig over den styrke, den nye religion viste sig i besiddelse af. Man kan måske endda beundre muslimerne for deres militære kraft og deres store organisationstalent. Men kalde dem fredelige, eller sige, at de har en historie, der er fredelig, det kan man dog vist ikke. Jeg véd ikke, om man kan sige, at islam som religion er fredelig, men islam som civilisation er da erobrende, eller var i hvert fald en tid lang erobrende."

Der er forskel på Islams erobringer og korstogenes grusomheder. Altså den forestilling man som europæer har af en religionskrig er meget forskellig fra den, som en muslim vil have. Dog kan vi diskutere motiverne især efter de første fem (som nævnt tidligere – altså Mohammed og hans første fire khalifaer).

Derfor vil jeg, da du også selv nævner Mekka, begrænse mig til de tidlige erobringer. Tyrkernes belejring af Wien kan jeg ikke udtale om (ved ikke nok – og skriver jo også, at de var grusomme og anderledes fra de andre).

Lad mig forklare:

1) Mekka var ikke en erobring men en befrielse.

2) Det samme gjorde sig gældende for resten af Arabien, Indien og Nordafrika.

3) Altså ordet "fatah," som normalt oversættes til "sejr" eller "erobring" betyder faktisk "befrielse." Ingen af disse "befrielser" var nødvendige, hvis folk allerede var befriet!

Et eksempel kan være vores deltagelse i Irakkrigen. Ingen dansker vil, uanset holdning til krigen, mene, at Danmark er et erobringsland! Selvom vi er med i en krig, vil vi sige, at vi er for fred! Vi er for demokriati? Og at vi vil irakerne det bedste. Så selvom man aktivt er med i en konflikt, betyder det ikke, at man hader fred, eller at nationens fundament ikke baserer sig på fred!

Vi er der ikke for at undertrykke irakere, men for at give dem den frihed de fortjener - vil de fleste danskere mene.

Håber at du forstår det, når jeg siger, at Islam er erobrende men ikke for at gøre andre til slaver, men kun for at give dem friheden tilbage, som alle har ret til. Også frihed i religion (men det kommer vi til senere).

Erobringerne var ikke for at vinde jord og udnytte folk, men for det modsatte, for at vinde FRED. Man fratog styringen fra de undertrykkende godsejere m.m. og gav bonden og "manden på jorden" rettighed til at bestemme over sit eget liv. Det havde de aldrig set før. DERFOR GIK DET SLAG I SLAG.

"Så er der det med menneskerettighederne. Som jeg ser på det, har menneskerettighederne udviklet sig i løbet af menneskehedens historie. De blev til i Europas historie. Det kan være en tilfældighed, det kan have noget med religionen at gøre, men under alle omstændigheder er de universelle, skønt de blev til ét bestemt sted i verden. Det går ikke an at sige som du gør, at de er forbeholdt hhv. USA og Frankrig."

Selvfølgelig er de da universelle! Jeg har da heller ikke kritiseret dem overhovedet. Men jeg siger bare, at der har været dobbelt standard. De har ikke tænkt på samme måde for den tredje verden som for sig selv. Forhold i den tredje verden er ikke sket af sig selv, og Islam er heller ikke skyld i det. Det er de forkerte ledere, som vi har støttet for vores interesser, der har bragt de lande derhen, hvor de står i dag. Vi bærer også skyld i deres skæbne.

Er det forkert at sige det? Jeg siger jo ikke andet! Jeg siger jo heller ikke, at menneskerettighederne skulle være forbeholdt Vesten. Det er to forskellige ting.

"Og tillad mig her en lille angribende parantes: Efter at have læst dit indlæg et par gange slog det mig, at du jo slet ikke svarer på det, jeg ellers ville forvente, at du som muslim kunne svare på, nemlig, om det ikke er sandt, at koranen foreskriver, at en frafalden skal slås ihjel, og at de kristne og jøderne skal betale en særlig skat.

På samme måde kommer du efter min mening lidt for hurtigt i forsvarsposition, når det er menneskerettighederne, der er på tapetet, så du angriber den vestlige verden for dens hykleri. Hvis menneskerettighederne er universelle, så skulle dette, at vi i den vestlige verden omgås dem hyklerisk (men det synes jeg nu ikke, vi gør), da ikke forhindre den muslimske verden i at indføre dem, eller kæmpe for at føre dem ud i livet."

Jeg giver dig konkrete svar på dine interessante spørgsmål efter dit næste afsnit.

Du har ret, havd angår de universelle værdier, men igen! Disse lande har andre prioriteter. Alle de mulsimske lande ligger i den tredje verden. De kæmper for bare at få brød på bordet. Din argumentation er det rene Science Fiction for dem. Mona Lisa blev heller ikke til på tom mave.

Ting sker nu i den rette orden - jeg ser verden i en konstant bevægelse, og jeg ved, at der er håb. Især når den kristne verden (der engang var kendt for at være barbarer i den civiliserede verden) i dag har nået de højder, er jeg sikker på, at den muslimske verden også vil kunne gøre det – forudsat at de har overskud til det. Der er altid håb, man skal bare have tålmodighed. Der er intet i islam, der hindrer dem!

Og så til religionsfriheden - Yes, lad os tage hul på dit reelle diskussionsgrundlag:

"Når jeg skriver, at en muslim, også i islams storhedstid, ikke kunne omvende sig til kristendommen uden at risikere at blive slået ihjel, skyldes det, at der står noget i den retning i koranen. Jeg tænker på Sura 4,89. Her hedder det: "De (hyklerne) ønsker kun, at I skal fornægte troen, sådan som de selv gør, og således komme til at stå på niveau med dem. Men søg ikke venskab med nogen af dem, førend de flygter bort fra det, Allah har forbudt. Men hvis de falder fra, så grib dem og slå dem ihjel, hvorsomhelst I finder dem; og søg ikke venner eller hjælpere blandt dem" (oversat fra Youssef Alis engelske oversættelse).

Og jeg mener, at ganske mange muslimske teologer bruger dette sted som begrundelse for, at en frafalden muslim skal slås ihjel. Men det skulle da glæde mig, om det skal forstås anderledes. Min tanke var altså den: Når det står i koranen, så kan man med ret stor sandsynlighed regne med, at en muslimsk stat vil gennemføre det. Men det kan jo være, at der på dette punkt er forskel mellem islam som religion og islam som civilisation."

Nu skriver du igen "i islams storhedstid" – og det har vi diskuteret tidligere. Om du er enig eller ikke, kan jeg ikke udtale mig om! Men uanset hvad viser din argumentation, at selvom du finder versene i A. Yusuf Ali´s Koran-oversættelse, formår du ikke at læse versene i sammenhæng. Heller ikke de underliggende fortolkninger og forklaringer om de forhold, der var tilstede, da de vers blev åbenbaret.

Derfor tillad mig at sætte vers 4,89 i perspektiv. Så kan det godt være, at en eller anden konge eller prins har misbrugt verset i Islams "såkaldte storhedstid." Men Kuraanen taler ikke om afhoppere i religiøs forstand, men om dem, der vil forblive Muslimer uden at acceptere den CIVILE dimension af Islam!

Vi skal være enige et punkt, og det er, at Islam ikke bare opstod som en religion, men som en civilisation ALLEREDE FRA STARTEN AF. Derfor var Islam en trussel over for de daværende dominerende civilisationer, der gjorde alt for at bekæmpe Islam. Mohammed (fvmh) kæmpede et halvthundrede krige i sit liv. Hans første love var bl.a. "at en kamel ikke måtte læsses med mere end en tiendedel af dens egenvægt," afvikling af slaveriet, han forbød renter, afskaffede kvindernes misbrug og gav dem rettigheder. Alt det var jo ikke ligefrem religiøst, men politisk og socialt.

Der er ingen uenighed blandt muslimske lærde om, at vers 4,89 er set i forbindelse med Muslimernes vandring/flugt fra Mecca til Madina (Hijrat). Denne vandring har været altafgørende for muslimernes eksistens – faktisk så meget at vi har startet vores tidsregning fra denne begivenhed (Hijrat). Der var tale om alt eller intet. De forlod alt det, de havde og levede i ørkenen i flere år, til de fik tilbud om at komme til Medina.

Allerede i vers 4,88 siger Kuraanen, at muslimerne ikke kan være delt i to. Dem, der havde lidt under Hijrat (givet alt til Islam) og de, der godt nok havde accepteret Islam som religion, men ikke var villige til at give afkald på deres interesser til fordel for den Islamiske civilisation. Altså de bad fem gange, spiste ikke svinekød osv., men de betalte og modtog stadig renter, de levede i samfund, der misbrugte kvinder, de accepterede slaveriet m.m. Nu var det tid for dem at vælge side.

I og med at de accepterede at leve i samfund, der tillod elementer, der var i modstrid med Islam, var de jo også delagtige i at gøre "kufur" altså afvise de rigtige handlinger – set med Islams briller. Det er det, Koraanens vers 4,88 siger.

Så kommer vi til vers 4,89 (som du bruger). Her vil jeg i lyset af begivenhederne oversætte og fortolke i henhold til begivenhederne med reference til Yusuf Ali og Maududi. Den siger som følger:

"De (religiøse muslimer der ikke vil vælge side og dermed afviser den civile dimension af Islam) ønsker at I skal begå kufur ligsom dem (afvise den civile dimension af Islam). Gør dem ikke til jeres venner indtil de også foretager HIJRAT (ordet som betyder vandring som er afgørende for Islamisk kalender står lige der i Kuraanen) til jer for at følge Guds vej (fra deres tidligere ikke muslimske tilholdtsteder og hermed giver afkald på den ikke islamiske civile dimension). Og såfremt de ikke foretager HIJRAT og bliver hvor de er så (skal de betragtes som fjende) er det tilladt at belejre dem og føre krig mod dem (ligsom fjenden)."

Hvis der virkelig var tale om afhoppere kan man ikke forklare det næste vers 4,90, som siger: "Dette gælder dog ikke for dem, der tilslutter sig grupper, der har en aftale med jer."

Altså de skal ikke betragtes som fjenden. Hvis din forklaring holder, hvilke grupper skulle så have en aftale med muslimerne i deres "såkaldte storhedstid" om de muslimske afhoppere? Og som det står i 4,89 hvor kunne disse såkaldte afhoppere søge tilflugt til (HIJRAT) for at blive skånet? Det hænger ikke sammen.

Og det, der hænger sammen, har jeg argumenteret for - at der ikke var tale om afhoppere, men dem der ikke havde accepteret Islam. De manglede den civile dimension. I dag er der vel ingen, der tilfredsstiller denne dimension. Men det er en anden diskussion.

"Og ligeledes: Når jeg skriver, at bogens folk, de kristne og jøderne, i de muslimske stater skulle betale en særlig skat, skyldes det, at det står omtalt i koranen. I Sura 9,29 hedder det: "Bekæmp dem, der ikke tror på Allah og den yderste dag, eller som ikke regner det, der er blevet forbudt af Allah og hans sendebud, for forbudt, eller som ikke anerkender sandhedens religion, selv om de er bogens folk, indtil de betaler særskatten (Jizya) og lader sig undertrykke og føler sig undertrykt". Kan man mon ikke gå ud fra, at denne særskat, netop fordi den er omtalt i koranen, vil findes i de fleste muslimske samfund op gennem historien?"

For det første er jeg da glad for, at du kalder det for en "særlig skat." For jeg vil mene, at hvis man opfatter det som en "ekstra skat," er der tale om en fejl. Faktisk er det rette ord "erstatningsskat."

For den skat, som Muslimer skulle betale, er nævnt i vers 2,219: "De spøger (muslimerne) dig (muhammed fvmh), hvor meget skal vi betale/bruge (til samfundet og de fattige), Sig til dem, alt det der er ud over deres behov/forbrug."

Så siden disse ikke-muslimske grupper ikke har den samme overbevisning vil de nok betragte dette som et røveri. Så de kan nøjes med at betale en beskeden erstatningsskat. Bemærk at Mohammed døde som "commander in chief" for hele Arabien. Men da han døde, ejede han kun 7 darham (datidens kroner) og få dragte og møbler (gamle og brugte). Hans opgave var at prioritere andre frem for sig selv. Dette fremgår af vers 59,9, som ligefrem fremskynder, at en muslism skal prioritere andre frem for sig selv, selvom vedkommende er fattig.

Det er hvad angår skatten, som er meget lempelig i forhold til, hvad muslimerne skulle betale.

Nu til selve sproget, som der er brugt. Først og fremmest er der tale om en samfundsorden og ikke en religion. Derfor er det ikke Jødedommen eller kristendommen som religion, der skal "bekæmpes", men snarere den samfundsorden som begge havde (og har) iværksat. For lige så snart de ikke har det samfundsmæssige ansvar, er deres religion jo ikke farlig længere (kan slippe med at betale skat).

Dette ser vi tydeligt i det næste vers, hvor især jøderne bliver beskyldt for at dyrke OSIRIS. Dette er jo i sig selv interessant, da der ikke er tale om en hvilken som helt kalv, men selve OSIRIS, der var Faraonernes GUD. Dette fortæller tydeligt, at der ikke var tale om afgudsdyrkelse, men dyrkelse af de idealer, som Farao-samfundet have implementeret og jøderne så op til og dyrkede. Altså ikke religion men samfundsorden.

"Så de to spørgsmål står altså tilbage: Er det sandt, at koranen kræver, at en frafalden muslim skal slås ihjel? Er det sandt, at koranen foreskriver, at jøder og kristne skal betale en særskat, når de lever i et muslimsk samfund? Hvis det er sandt, så synes jeg, at der kommer et par ridser i den fine religionsfrihed, som du mener, islam står for, oven i købet som den eneste religion."

Her kan jeg konkludere følgende:

1) Ikke-muslimer skal ikke slås ihjel.

2) Kristne og Jøder skal betale en procentdel i erstatningsskat i et samfund, hvor ingen beholder en krone hos sig over deres behov.

Begge faktorer skal jo ses i det lys, jeg har forsøgt at kaste på dem herover. Og ingen af disse kaster dårligt lys på Islam, som jeg ser det. Så ingen ridser i lakken hr. Riis!

Venlig hilsen

Hadi Khan