Særbeskatning i Koranen

Hertil kommer, at spørgsmålet om skattebetaling må ses i forhold til rettigheder og pligter i øvrigt, hvilket komplicerer sagen yderligere. Men det lader jeg ligge her.

Spørgsmålet om, hvem der skal betale hvad, hvor meget og til hvad, kan altså ikke forstås udfra Koranen. Det kan kun analyseres historisk. Og her kan vi starte med at konstatere, at Koranens forskrifter - givet disses overordentlige vage karakter - kan omsættes til mange forskellige former for virkelighed. De siger derfor ikke ret meget i sig selv.

Ser vi historisk på det osmanniske tilfælde (som er det, jeg kender bedst), er det slående, at stort set alle nutidens store velhavende græske familier har deres oprindelse som osmanniske grækere fra Anatolien (altså det nuværende Tyrkiet). Onassisfamilien er et typisk eksempel på denne type af familiedynasti. I denne sammenhæng kan vi i hvert fald konstatere, at det muslimsk-osmanniske styre - der praktiserede en særbeskatning af ikke-muslimske minoriteter - på ingen måde har forhindret opkomsten af en yderst velstående osmannisk græsk overklasse.

Du spørger afslutningsvis om, hvorvidt de muslimske lande er så bundet til Koranen, at en udviklingsberedthed i vestlig forstand er vanskeliggjort. Rent bortset fra at begrebet udviklingsberedthed forekommer mig en smule udflydende, er det naturligvis vigtigt, at analysere udviklingsmulighederne i fattige lande - muslimske som ikke-muslimske.

Men jeg tvivler nu meget på, om problemerne i muslimske lande skyldes, at disse følger Koranen. For det første forekommer udviklingsproblemerne ikke at være afgørende forskellige i muslimske og ikke-muslimske lande, der i øvrigt er nært beslægtede (f.eks. Malaysia og Philippinerne, eller Somalia og Etiopien).

For det andet kan man hurtigt konstatere, at ingen moderne stater i praksis følger Koranens forskrifter. Selve begrebet en stat har ingen plads i Koranen, og alle muslimske stater benytter f.eks. pas og grænser. Det er da heller ikke på nogen som helst måde muligt - eller for den sags skyld ønskeligt - for en stat at fungere udfra Koranens forskrifter.

Venlig hilsen

Henrik Plaschke

Svar:

Kære Henrik Plaschke

Tak for dit indlæg!

Jeg er ikke sikker på, at vi bliver enige om, hvordan vi skal se på islam. For mig at se er koranens forskrifter i mange tilfælde ret direkte omsættelige til praksis, og er de det ikke, findes der en lang tradition i den muslimske verden for, hvordan de kan blive virkelighed, den tradition, man kalder sharia.

I modsætning til det ser det ud, som om du mener, at koranens forskrifter er vage og kan omsættes til mange former for virkelighed. Derfor er det vel også, du stadig er af den opfattelse, at særbeskatning af religiøse minoriteter ikke var et specielt muslimsk fænomen.

Det, som jeg ville med min indvending, var at fokusere på kristnes og jøders forhold i bred almindelighed under muslimsk styre, altså ikke blot, hvad økonomien angår. Derfor nævnte jeg også andre for et moderne øje negative ting ved deres forhold. Jeg kunne også have nævnt den græsselige skik med janitscharerne under det osmanniske styre: man bortførte kristne drengebørn, opdrog dem til brændende muslimer og brugte dem som soldater.

Men skal vi holde os til økonomien og altså nøjes med at sammenligne muslimernes almisse (zakat) med de kristnes og jødernes særskat (jizya), så må man for det første bemærke, at særskatten var en kopskat, den skulle betales af enhver, uanset indkomst, mens almissen skulle ydes efter evne. Og man må vel også gøre opmærksom på, at særskatten skulle pålægges de kristne og jøderne som en slags ydmygelse, hvorimod almissen var noget, landets egne børn, muslimerne, betalte.

Men jeg véd ikke, hvor langt vi når i en sådan diskussion, for den historiske virkelighed er vanskelig at grave frem. Og du har da ret: det er ikke altid, at den muslimske fyrste retter sig efter koranen. Da således en ny kalif trådte til i Spanien, efter den kalif, der havde beskyttet den store lærde Averroës (Ibn Rushd), som fik dybtgående indflydelse på vestlig kultur, blev de konservatives modstand mod Averroës stærkere, og kaliffen følte sig nødt til at sende Averroës i eksil. Han kom først hjem få år, før han døde.

På den anden side, da Tunesien forbød polygami, skete det med henvisning til en korantolkning, som Muhammed Abduh, stormufti i Ægypten i slutningen af 1800-tallet, havde stået for: koranen anbefaler i virkeligheden, at muslimer kun tager sig én kone. Hvordan det? Jo, der står ganske vist i sura 4,3, at muslimer må tage sig én, to, tre eller fire koner, som de vil. Men allerede dér føjes der til, at man skal nøjes med én, hvis man ikke mener, man er i stand til at øve retfærdighed dem imellem.

Men i sura 4,129 hedder det, at man aldrig er i stand til at dele sol og vind lige mellem kvinder, selv om man har et brændende ønske om det. Og når så stormuftien lægger to og to sammen (eller altså 3 og 129), så når han frem til, at koranen implicit forbyder polygami.

Men hovedsagen er nutiden. Er islam en hindring for udvikling? Det tvivler du meget på. Det ville jeg sådan set også gerne gøre. Men jeg vil ikke gribes af en eller anden from overbevisning, der (måske af høflighed) ikke tør sætte spørgsmålstegn ved muslimske traditioner. Vi er virkelig nødt til at spørge og spørge til bunds.

F. eks.: Har det muslimske kvindesyn noget at gøre med den overbefolkning, der er med til at hindre udvikling i mange muslimske lande? Og: Har den muslimske vækkelse, der har bredt sig til mange lande, som vi ser de værste udslag af i det tidligere Afghanistan og i Sudan, og som ikke vil lægge vægt på fri, innovativ tænkning, men på total underkastelse, været med til at gøre mennesker apatiske? Når det hele ligger i faste, fromme, muslimske rammer, hvad har den enkelte så at se frem til? Hvilke forbedringer i levevis kan han håbe på?

Det er ikke alle muslimer, der er med i denne vækkelse. Jeg har truffet en Riffat Hassan, som prøver at vise, at koranens kvindesyn slet ikke er det, de traditionelle muslimer tror. Og af Hadi Khans svar til Lorens Hedelund kan jeg se, at han deler det synspunkt. Så jeg stiller ikke kritiske spørgsmål til Hadi for at være fræk. Jeg gør det, fordi jeg er et vestligt, skeptisk menneske, og jeg gør det, fordi jeg måske tør håbe på, at hans synspunkt kan skærpes gennem en debat, så den muslimske konservative vækkelse i det mindste kan få et modspil.

Til næstsidst skriver du: "Selve begrebet en stat har ingen plads i Koranen, og alle muslimske stater benytter f.eks. pas og grænser." Det kan godt være, at der ikke findes noget om stater og statsgrænser i koranen. Men der findes til gengæld noget om "umma," det muslimske hus, samfundet af alle muslimer.

Og jeg kan da tænke mig mange muslimer, der er meget kede af, at den muslimske verden er opdelt i stater i stedet for at være én stor helhed. Og når du til sidst skriver: "Det er da heller ikke på nogen som helst måde muligt - eller for den sags skyld ønskeligt - for en stat at fungere udfra Koranens forskrifter," så tror jeg, at du får både de konservative og de mere reformistiske muslimer på nakken. De vil bestemt anse det for både ønskeligt og muligt.

Venlig hilsen

Ricardt Riis

Læs også generalsekretær i Dansk Europamission Henrik Ertner Rasmussens indlæg: "Religionsfrihed under islam"