Hadi Khan |
5. juli 2004
KVINDESYN: Manden har ret til at tilkendegive sin utilfredshed, men det betyder ikke, at han må slå sin kone, skriver Hadi Khan
Kommentar:Hej Lorens Hedelund
Jeg har læst dit indlæg om Koranens syn på kvinder med stor interesse (se link til dette i bunden af siden, red.).
Det, der er interessant, er, at du ikke bruger den traditionelle tilgang, som er "Islams tilgang." Mig bekendt er der ikke én bestemt måde at dyrke Islam på. Det, du gør, er, at du tager vers ud fra Koranen og bygger din argumentation derfra.
Det er enenstående – især i dansk sammenhæng.
Kan ikke lade være med at kommentere på din konklusion og koranoversættelser. Jeg er nemlig ikke helt enig med dig. Jeg læser ikke forskellen mellem mænd og kvinder, som du gør. Håber at det er ok, hvis jeg forsøger at forklare mit synspunkt.
Du skriver:
"Islam anerkender mænd og kvinders ligestilling overfor Gud, men understreger stærkt de to køns funktioner og ansvarsområder. Disse kan anskueliggøres i de fire følgende punkter:
1. Mænd er kvinder fysisk overlegne (Sura 2,229)
2. Det er tilladt mænd at disciplinere deres hustruer (Sura 4,35)
3. Den legale/juridiske stilling for kvinder (Sura 2,283)
4. Spørgsmål om arveret (Sura 4,12 og 4,35)"
I det følgende vil jeg forsøge at oversætte disse vers og kommentere dine konklusioner til dem alle. Jeg mener som sagt, at du tager dem ud af deres kontekst og simplificerer versene. Efter min mening siger disse vers DET STIK MODSATTE.
Lad mig forklare:
Ad 1)
Sura 2,229 oversætter jeg som følger:
"De kvinder, der bliver skilt, SKAL vente med at gifte sig IGEN i en periode på tre måneder, efter de bliver skilt. De har ikke ret til at skjule deres graviditet (med deres gamle mand i den periode). Deres gamle mænd har en større ret til forsoning i denne periode, hvorefter retten bortfalder (hvis kvinden er gravid vil parterne måske give deres ægteskab en chance til), men dette er kun muligt, hvis kvinden også ønsker forsoning (ingen tvang over kvinden).
KVINDER HAR DEN SAMME RET SOM MÆND I ALT DET DER GENERELT KAN MÅLES OG VURDERES, på nær denne forskel (at kvinden skal vente i 3 mdr og manden ikke skal)."
Som du kan se, når man læser det i sammenhæng, er der ikke tale om at manden generelt er kvinden fysisk overlegen, men kun isoleret set, i den situation hvor kvinden kunne være gravid, OG at de søger skilsmisse. Der kan manden jo gifte sig med en anden med det samme, medens kvinden er nødt til at vente/bevise, at hun ikke er gravid med ham. Hermed sikres hun et retsmæssig underhold til barnet, og barnet får det rigtige efternavn. Samfundet kan i så fald heller ikke tvivle om, hvem der er barnets fader, men i stedet hjælpe ham/hende med deres krav til faderen.
Netop dette vers fortæller, at der IKKE er forskel mellem kvinder og mænd - der er ikke tale om en permanent fysisk forskel, men tidsmæssig forskydning, der er til barnets og kvindens fordel på længere sigt.
Derimod giver dette vers kvinden det, som ingen andre religioner har givet hende, nemlig at hun KAN skilles i Islam, hun KAN gifte sig igen og igen - og have børn igen.
Verset sikrer børn fra tidligere ægteskaber deres ret til underhold, og de sikres viden om deres forældre. Det GÆLDER OGSÅ DE BØRN, DER IKKE ER FØDT ENDNU. I hvilken anden religion finder du det?
Læs også sura 33,35, der siger, at der ingen forskel er mellem mænd og kvinder i Islam.
Ad 2)
Du skriver: "Det er tilladt mænd at disciplinere deres hustruer (Sura 4,35)." Her er det nok ikke dig, der skal beskyldes for at læse ud af kontekst. Men du skal vide, at der er uenighed blandt muslimer her. De reaktionære fortolker netop, som du gør det, medens de progressive nok vil fortolke som følger (Sura 4,35):
"For de kvinder, som direkte er jer uloyale og handler i strid med jeres fælles interesser, fortæl dem, at deres handlinger skader jeres ægteskab. Derefter (hvis det ikke hjælper) hold jer seksuelt fra dem, så de indser, at de skader forholdet med deres handlinger. (Hvis det heller ikke hjælper) så stå fast på det/gør det klart for dem, men med begrænset styrke. Men lige så snart de har indset deres fejl genoptag det normale liv."
For lige at runde den af, så vil den traditionelle oversættelse være "beat them (lightly)," der hvor jeg skriver "stå fast/gør det klart." Beviset er, at samme ord er brugt i vers 34,12, hvor meningen netop er det, som jeg skriver. Ordet skal ikke altid tages så bogstaveligt og oversættes så primitivt.
Så med det nye lys kan vi blive enige om, at manden har ret til at tilkendegive og udtrykke sin utilfredshed. Men det betyder ikke IRETTESÆTTELSE som at slå hende. Jeg ved godt, at præster og deres lige er glade for den primitive oversættelse, men tro mig, der er andre mere intellektuelle oversættelser i verden, og kvinder har gennem historien været stærke. Vi kan ikke forestille os Islam uden Khadijas penge (Muhammeds rige kone som var selvstændig forretningsdrivende).
Ad 3)
Du skriver om "den legale/juridiske stilling for kvinder (Sura 2,283)."
Det er en klassiker: Igen er der tale om en generalisering. Det, du lægger mærke til i dette vers, er vel, at man skal tage to mænd som vidner, og hvis der kun er én mand, skal man tage to kvinder, således at de er istand til at huske hinanden på tingene. Det vil sige, at deres retslige stillig er det halve af det, som mandens er!
Bemærk at Koranen først og fremmest er rettet mod sine kernelæsere, og det er arabere i 600-tallet. For dem var kvinder som dyr, de købte dem, brugte dem, solgte dem og kunne ikke forestille sig andet om dem. Disse kvinder fik gennem hele livet besked på, at de er ting kun til sex og fornøjelse. Derfor var der ikke en ballast i de kvinder generelt. Der er jo altid undtagelser... Hvordan kunne de så agere som selvstændige væsener fra dag 1?
Dette at de skulle have retten til at vidne var et stort fremskridt i sig selv, og desværre er det det samme også i dag. Det betyder, at der er tale om en situation, hvor kvinden ikke er selvstændig nok til at kunne løfte ansvaret af et vidneudsagn. Altså hun bliver inddraget og ikke negligeret grundet sin svage position i samfundet. Inddragelse giver indsigt og styrke og troen på sig selv. Det var det, de fik.
I den situation er det ok at vise omsorg og støtte de svage kvinder. Det betyder jo ikke, at kvinden som køn per definition er halvt så meget værd som manden! Det er jo ikke det, der står!
Islam gav - som du selv siger - kvinder en styrket position. Dyr og sexobjekter kan jo ikke fra den ene dag til den anden blive 100 procent selvstændige. Det tager tid, og Koranen viser dem det hensyn. Så der er ikke tale om umyndiggørelse af kvinder, men snarere en hjælp til selvstændighed.
Lad os bare tænke på en sag, hvor et barn i Danmark er blevet mishandlet på en institution. Vi ved jo, at der er forældre eller andre voksne til at støtte og hjælpe barnet gennem retsforløbet. Det betyder jo ikke, at barnets udsagn er halveret, eller at barnet til evighed KUN kan fungere med andres hjælp i en retslig sammenhæng. Der er selvfølgelig kun tale om den enkelte sag. Men loven er rummelig og vurderer alene barnets udsagn – selvom han/hun har fået hjælp på den ene eller anden måde.
Koranen viser det samme. Den inddrager kvinder som ligestillede, og som overgang tillader den dem, at der er flere kvinder til at støtte op om hinanden. Men det gælder kun til, at de bliver selvstændige.
Og det blev de: Aishas "legale og juridisk bindende" krigserklæring var nok til, at to store grupper kæmpede mod hinanden efter Mohammeds død (siger historien). Dette beviser, at Islam gav kvinder selvstændighed og lighed.
For hvis hendes udtalelser ikke var 100 procent bindende (men kun 50 procent), kunne denne krig ikke finde sted. På den anden side vidner det også om, at hendes stemme var lige så gyldig (i praksis), som en mands ville være det. Hun blev bakket op af mænd i rustning som lyttede til hende og gav sit for hendes løfte.
Kvinders tilstand i den "mørke tid" er skildret bl.a. i sura 43,19.
Ad 4)
Generelt kan man sige, at de mandlige arvinger får mere. Men dertil kommer, at manden har forsørgerretten. Kvinden kan ikke tvinges til at arbejde. Hun kan og må gøre det, men de penge, hun tjener, er hendes med lov. Så bl.a. derfor er der mere til drengene.
Men jeg mener, at der i disse vers ikke kun er tale om kvinden og manden. Der er noget om børnene, kvinden, manden, forældrene, brødre, søstre og andre familiemedlemmer.
Til sidst skriver du:
"Konkluderende til islams kvindesyn vil jeg sige, at betragtes dette bogstavelig talt og enestående ud fra Koranens beskrivelser herom, da vil der være grund til kraftigt at kalde på reform og fornyelse."
Jeg mener, at hvis man læser Koranen, som den er, i stedet for at læse den som man selv vil, er den rummelig. Og der er masser at plads til alle – især kvinder. Jeg mener også - selvom vi er uenige om Koranens retorik og religiøse placering - at det er en enestående bog, der giver kvinder ret til at blive skilt, vælge sin mand, retten til at arve og have et liv som andet end et objekt. Så lidt må man da give den!
På den anden sige vil jeg jo ikke anklage dig for noget. Vi i den muslismke lejr er jo ikke specielt gode til at fortolke Koranen ud fra den virkelighed, som er VORES virkelighed. Når Koranen selv siger, at der ingen tvang er i Islam, HVORFOR SKAL VI SÅ TVINGES TIL AT LÆSE OG FORSTÅ KORANEN PÅ DEN MÅDE, SOM DE GJORDE DET FOR 1000 ÅR SIDEN.
Så reformer ja, men ikke i ordet, men i dets forståelse. Jeg vil gerne, at man giver ordet dets rummelighed tilbage og forbeholder sine konkrete og tidsbegrænsede oversættelser til sig selv og sin tid. Lad alle betragte Koranen som deres bog. Og ikke en bog, som KUN kan læses på én bestemt måde. Den er til alle (ikke kun muslimer) for alle tider (ikke kun med en fortolkning fra 1000 år tilbage), vi skal kunne fortolke den fra vores nutid, på den samme måde som andre bør gøre det efter os.
Tak for din tid - håber blot at have fået dig til at tænke lidt dybere!
Bedste hilsener
Hadi Khan
Læs mere om emnet i vores tema om kvindesyn i religionerne
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk