Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Luther og buddhismen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Luther og buddhismen

Luther var vidende om, at Østkirken havde overlevet tyrkernes fremmarch, skriver Ricardt Riis.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

DEBAT: Hvis buddhister så på luthersk kristendom med dine øjne, ville ordene vel blive: Livet er synd helt igennem, skriver Arne Thomsen til Ricardt Riis

Spørgsmål:

Kære Ricardt Riis

Tak for dit svar på min 2. replik angående en reformation, renæssance og ny tolerance i Danmarks Folkekirke, hvor jeg foreslog straks at starte en Grosbøll-synode.

Du mener, at sådan noget kan man ikke "lave i et snuptag" og at "man må først tænke sig om". Jo, selvfølgelig, den formelle side vil vel være, at man – efter at have forsømt det i jeg ved ikke hvor mange år – omsider tager sig sammen til at opfylde grundlovens bestemmelse i paragraf 66, om at folkekirken skal have en forfatning, som skal "ordnes ved lov" – altså: Folkekirken har fortsat IKKE sin, ellers grundlovssikrede, forfatning – en "invalideret" situation.

Men indtil da – og måtte det ske snart – er der dog intet til hinder for at de enkelte præster, provster og biskopper gør sig deres stilling klar – og udtrykker den! – hvorefter Præsteforeningen (måske alternativt biskopperne?) kunne samle indstillingerne til en fælles overvejende gejstlig holdning, der gerne skulle vise, hvor de fleste selv står, hvilke mindretal, der er, og også meget gerne en lidt mere nuanceret stillingtagen til Grosbøll, end blot om der er plads eller ikke plads til hans teologi i folkekirken.

Annonce
Alle har jo dog en grundig teologisk uddannelse samt adgang til danske universiteters teologiske fakulteter – og vel tillige en personlig tro. Ej heller ville der være noget til hinder for at de enkelte menighedsråd drøftede sagen med deres respektive menigheder og at menighedsrådsforeningen derpå kunne samle et helhedsbillede.

Du peger på problemet, som allerede Sokrates, iflg. Platon gjorde opmærksom på: "Flertallets uvidenhed" – og sandt nok, det er, og det har altid været, demokratiets vanskelighed, men vi er dog vist efterhånden blevet ret gode til at tackle det – bl.a. ved at støtte os til kompetente ekspertvurderinger, hvilket vi da også ville kunne gøre hér.

Det skulle vel herefter ikke være så vanskeligt for de to foreninger at finde frem til en udtalelse, som med en høj grad af sikkerhed udtrykker DANMARKS FOLKEKIRKES VILJE.

En sådan "øvelse" ville da være noget, der kunne aktivere alle i den i øjeblikket tavse folkekirke, i stedet for den nuværende situation, hvor vi må nøjes med en stadig strøm af enkeltpersoners udtalelser i medierne – udtalelser, som "blæser i vinden", fordi de ikke har nogen effekt – mens kirken som sådan er totalt passiv – og blot sender sagen til ministeren.

Og mon dog ikke en sådan "øvelse" ville gøre et vist indtryk på de myndigheder, der i øjeblikket har magten over folkekirken.

Angående Luther og Østkirken: Jeg har ikke hævdet, at Luther var uvidende om Østkirkens teologi, men at han var uvidende om, at den overlevede tyrkernes fremmarch.

Det er blevet påstået af sædvanligvis pålidelige folk – du hævder det modsatte, og dine Luther-citater, du henviser til, siger intet derom. Hvem kan hjælpe os?

Angående religioners ligeværdighed, har jeg netop fra starten understreget, som min holdning, at dette ikke skal hindre kritik af hverken andres eller egen religion. Tager vi vor egen først, behøver jeg vist ikke at nævne den forfærdende mængde af grusomme forbrydelser, der i tidens løb er begået – og fortsat begås – i kristendommens navn. (Et af de vel mest umoralske er nok Vestkirkens "kannibalistiske" angreb ca. år 1200 på Østkirken: Erobringen og den grusomme hærgen og udplyndring af Konstantinopel under det 4. korstog – kristendom, der "æder" sig selv).

Mange har af sådanne grunde fornægtet kristendommen.

Og tilsvarende gælder jo nok de andre religioner. Men det betyder jo ikke, at kristendommen er uden kvaliteter – tværtimod – og det er da derfor, at sådan en som mig, at jeg alligevel er kristen.

Du er imidlertid – efter min mening – uhyggeligt langt væk fra at indrømme f.eks. buddhismen værdighed, når du beskriver den sådan, som du gør: "Livet er lidelse helt igennem". Hér fratager du virkelig buddhismen dens værdighed – men på et falsk grundlag!

For hvis man f.eks. ser, hvordan den danske buddhistiske lama, Ole Nydahl, indfører os i buddhismens grundlæggende egenskaber i den lille bog: "Som Ting Er", ISBN 87-985081-0-5, side 19 ff., ser det mildt sagt noget anderledes ud, nemlig (stærkt forkortet): 1) Der er lidelse, 2) Lidelsen har en årsag (uvidenhed), 3) Lidelsen kan få en ende (Den oplyste tilstand) og 4) Vejen ud af lidelsen (Buddhas anvisninger for legeme og sind).

Man kunne fristes til en parallel: Luthers lære: 1) Der er Synd, 2) Synden har en årsag (Ursynd/Det Onde), 3) Synden har en ende (Frelse) og 4) Vejen til frelse (Tro). Men den sammenligning "køber" du jo nok ikke.

Imidlertid, hvis buddhister så på luthersk kristendom med dine øjne, ville ordene vel alene blive: "Livet er synd helt igennem" – men sådan er de fleste buddhister heldigvis ikke. Det farlige ved at give en uværdig og forvanskende fremstilling af andres tro – som utvivlsom sker her – ved kun at medtage den første af fire "søjler" – er jo netop de frygtelige konsekvenser, vi kender alt for godt (Religionskrige, myrderier, fordrivelser, forfølgelse af afvigere, undertrykkelse, diskrimination o.s.v.).

Din beskrivelse af Ikón-striden er efter min mening ligeledes uheldig. Spørgsmålet: Om det var kætteri eller blasfemi henholdsvis at afvise eller ære Ikónerne, var en folkesag, som stort set alle deltog i – det var ikke kun en hof-intrige, som du synes at antyde.

Og løsningen, der bragte afklaring – ikke mindst ved kirkefaderen Johannes af Damaskus' overbevisende og klartskuende indsats: Hvorfor det er tilladt at afbilde Jesus Kristus på en bestemt måde – og tillige hellige mennesker – men ikke Faderen – og Helligånden af gode grunde kun rent symbolsk – samt dét, at Ikoner skal æres – ikke tilbedes – og ej heller beundres (som Vestkirken misforstod det – og vist stadig gør), den indsigt har vi da vist stadig til gode herovre i Vesteuropa, hvor vi fortsat sidder og stirrer på nøgne kirkevægge og i øvrigt en meget begrænset kirkeudsmykning af stærkt varierende art og kvalitet.

Til slut blot dette: Min hensigt med mit spørgsmål til kristendomspanelet om reformation, renæssance og tolerance i Danmarks Folkekirke er ikke at yppe kiv, men derimod at pege på den enestående mulighed, folkekirken har, for selv at gribe tøjlerne – ikke mindst foranlediget af Grosbølls – synes jeg – udmærkede udfordring (om end jeg er uenig med ham), som det simpelthen – efter min mening – er for slattent at folkekirken – indtil nu – ikke selv tager stilling til.

Med venlig hilsen

Arne Thomsen

Svar:

Kære Arne Thomsen!

Jeg tror, vi skal til at slutte vor diskussion. Du véd, når man begynder at gentage sig selv, så er det på tide at standse.

F. eks. har jeg på spørgsmålet om alle religioners ligeværdighed egentlig ikke mere at sige, end hvad jeg allerede har sagt, endda sagt to gange, uden at du har taget det op til overvejelse.

Kun skal jeg beklage, at min hjemmeside om Luther var angivet som www.martinluther.dk, hvor det skulle have været http://www.martinluther.dk/eck_argu.html. Jeg kan forstå, at du alligevel har fundet frem til mine citater, og i betragtning af, hvor omfattende en hjemmeside jeg efterhånden har fået stablet på benene, er det et stort arbejde, du derved har været igennem. Altsammen, fordi den udførlige adresse manglede. Det beklager jeg.

Blot undrer det mig, at du på den baggrund kan skrive, at mine Luther-citater intet siger om, hvorvidt Luther var vidende eller uvidende om, at Østkirken overlevede tyrkernes fremmarch. For en sikkerheds skyld slog jeg selv op på stedet. Og faktisk gav begge de to første citater tydeligt udtryk for, at Luther regnede med, at Østkirken eksisterede på hans tid. Så gad jeg ikke slå flere op.

Det andet citat lyder således: "... eftersom den græske kirke har varet indtil vor tid og uden tvivl indtil idag varer ved og fortsat vil vare ved". Vel står der et "uden tvivl", men det ser da ud til, at Luther regner med, at den græske kirke stadig lever.

Venlig hilsen

Ricardt Riis

Læs mere om Luther i vores tema: Hvad mente Luther?

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​