Kristnes rettigheder under islam

Det, der så kunne være interessant at få at vide, er, om islam går ind for disse universelle menneskerettigheder.

Jeg véd, at mange muslimer går ind for dem, men jeg véd også, at de har visse vanskeligheder med koranen. For koranen tillader vistnok ikke, at en muslim omvender sig til andre religioner, ligesom den heller ikke accepterer lige arveret for mænd og kvinder, og ikke vil give en muslimsk kvinde ret til at gifte sig med en ikke-muslimsk mand.

Venlig hilsen

Ricardt Riis

Svar:

Godag igen Hr. Riis

Håber at du har det godt. Lad os komme til emnet:

Lene stillede følgende spørgsmål: "Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad begrebet frihed er/betyder for en muslim?"

Mit svar havde følgende elementer (jeg tillader mig samtidig at fortolke disse i kantede parenteser):

Islam er et abstrakt begreb, der er ingen entydige svar [Alle muslimske stater i dag er forskellige, og ingen kan sige, at kun deres Islamforståelse/-fortolkning er den eneste rigtige – og at andres er forkerte].

Der er ingen tvang i Islam står der i Quranen [Altså et direkte svar til Lene, at Quranen ligefrem giver FRIHED til at tro. Den skelner mellem de gode og de onde og ikke mellem de troende muslimer og de ikke-troende ikke-muslimer. Quranen er for alle fornuftige mennesker - OGSÅ FOR IKKE-MUSLIMER].

Siden du ikke kommenterer disse to punkter i din kritik, går jeg ud fra at du er enig med mig. Altså at ingen i dag kan påberåbe at have den endelige 100 % rene forståelse/fortolkning af Islam. Og at Quranen som den eneste religion giver religionsfriheden. Ingen andre religioner gør det.

Så kommer vi til dit kritikpunkt, hvor jeg skriver videre som følger:

"Islam er den eneste religion, hvor der findes plads til jøder og kristne. Den er tolerant over for disse grupper og påbyder ligefrem, at man skal værne om deres tro og helligdomme. Historien viser, at ingen - ud over de sidste tyrkiske angreb på byer - islamiske militære kampagner har indbefattet drab eller voldtægt af civile, ødelægelse af deres kirker og templer. Og vi taler om 1300 års historie."

Det kan du ikke så godt lide. Hertil skriver du at:

"Du tænker formentlig på den muslimske storhedstid fra 1000 til 1200 efter den kristne tidsregning. Og det er sandt, koranen foreskriver, at det muslimske samfund giver plads til "bogens folk", dvs jøder og kristne. Men du glemmer at fortælle, at disse minoriteter skulle betale en skat for at leve under muslimsk styre, at deres vidnesbyrd vejede mindre end en muslims vidnesbyrd i en retssal, at en muslimsk mand godt måtte gifte sig med en kristen kvinde, men en kristen mand ikke gifte sig med en muslimsk kvinde, at en kristen uden fare for sit liv kunne omvende sig til islam, mens en muslim ikke kunne omvende sig til kristendommen, og at straffen for at dræbe en kristen eller en jøde var lavere end for at dræbe en muslim."

Lad os analyserer din kritik:

a) Du starter med at skrive:

"Du tænker formentlig på den muslimske storhedstid fra 1000 til 1200 efter den kristne tidsregning. Og det er sandt, koranen foreskriver, at det muslimske samfund giver plads til "bogens folk", dvs jøder og kristne."

Mit svar til det er et klart NEJ.

Jeg tænker ikke i dynastier eller konger eller storhedstider eller nutiden. Jeg tænker på Islam som den eneste religion, som giver religionsfrihed. Denne frihed er givet i Quranens tekst.

Håber at vi er enige så vidt, at Quranen giver den frihed - dels i det som du selv skriver i a), men også at den siger, at der ingen tvang er i religion, og at en muslims opgave er at oplyse, ikke at konvertere.

Når jeg læser a), forstår jeg det som om, at du gerne vil give mig lidt ret i mine påstande, blot med den betingelse at vi begrænser os til 200 år mellem år 1000 og 1200. Altså før og efter tidsintervallet var der ikke engang disse formildende tilstande for jøder og kristne i de muslimske lande. Det kan godt være at det er forkert tolket af mig, men jeg kan ikke læse det anderledes.

Lad os tage dette interval på 200 år først:

Nu snakker vi om MUSLIMER og deres forvaltning af statsadministrationen og ikke Islam som religion.

Jeg mener, at det ligefrem er usandt at sige, at den muslismke storhedstid kun udgjorde 200 år. Jeg kan refere til Phillip K. Hittis "History of the Arabs" fra 1942, som bekræfter, at arabernes storhedstid allerede starter fra ca. 800-tallet og fortsætter til 1400-tallet. Det er altså ARABERNES storhedstid og ikke ISLAMS!!!

Andre muslimske dynastier fortsatte godt ind i det 17. århundrede. De var magtfulde, rige og havde deres storhedstider individuelt. Taj Mahal (et af verdens vidundere) er bare et eksempel på mulsimernes velstand langt inde i det 16. århundrede i Indien. Der blev den bygget af Stormogulen af hvidt marmor, beklædt med ædelsten og andre lækkerier. Altså, en fattig muslismsk konge kan ikke gøre det, vel?

Så der er tale om en forsnævring af tidsintervallet for det, du kalder for muslimsk storhedstid fra ca. 1000 år (rigtigt) til 1200 år (forkert) fra din side.

Nu kommer vi til den anden del af a). Nemlig det at mulimerne i dette tidsinterval tvang disse minoriteter til at betale en skat, at deres vidnesbyrd vejede mindre, at en kristen mand ikke kunne gifte sig med en muslim, at en kristen uden fare for sit liv kunne omvende sig til islam, mens en muslim ikke kunne omvende sig til kristendommen, og at straffen for at dræbe en kristen eller en jøde var lavere end for at dræbe en muslim.

Jeg spørger bare, om det var så firkantet i Spanien (700 år) og Indien (700 år) som i Abbasidernes områder (200 år)? Eller hos Ummajaderne (ca. 200 år)? Eller i Fatimidernes territorier (ca. 100 år) eller senere hos Toghlaqerne, Surierne og Mogulerne i Indien (400 år) eller hos Osmanerne i Tyrkiet (300 år)?

Vil du kunne generalisere på den måde? Eller vil du påstå, at ud over de 200 år (antageligt under abbasiderne) var forholdene endnu værre?

I begge tilfælde er svaret klart NEJ. Selvfølgelig var der tale om magtkampe ligesom i andre dynastier – både internt og eksternt. Abbasiderne slagtede over 100.000 royale ummayader for at få magten. De var alle sammen muslimer! Der var diskriminerende love hos nogle af disse regimer, bevares, men det har jo intet med Islam at gøre.

Mange af disse ting, som du nævner, var tilfældet hos Abbasiderne, men de er – især i eftertiden - blevet kritiseret af muslimske intellektuelle og statsfolk (som Ibn Khudoon i 1377). Jeg ved, at disse love ikke var anvendt i Spanien eller i Indien, som du beskriver dem.

Nu håber jeg ikke, at jeg gør dig vred ved at sammenligne Amerika med Spanien/Indien.

På den ene side:

Muslimerne har haft magten både i Spanien og Indien i 700 år. De har ikke tvunget de lokale befolkninger til at skifte religion. Spanien og Indien blev ved med at hedde det, de altid har heddet, og de lokale blev ved med at være hhv. kristne og hinduer.

Islam bidrog med kultur og viden, og muslimer og ikke-muslimer levede side om side med hinanden i 700 år. Sharia-lovgivningen blev ikke indført i Indien eller i Spanien, da størstedelen af befolkningen ikke var muslimer. Det var brudstykker af denne, der var tilpasset de lokales forhold, der blev indført.

Da så Spanien faldt for muslimerne, måtte muslimerne og jøderne lade livet eller flygte eller konevertere til kristendom.

På den anden side:

De kristne kom til Amerika, og den store nedslagtning af indianere begyndte (jeg taler om de rigtige amerikanere). Jeg ved ikke, hvor mange millioner, der måtte lade livet. De, der var tilbage, skulle konvertere eller leve i reservater. Nu er dette kontinent styret af kristne, og der er blot gået 200 år.

Tror du ikke, at araberne kunne gøre det samme i Spanien eller i Indien? Jeg er sikker på, at man kan nå meget på 700 år. Især når vi har eksemplerne fra Amerika og ander steder (kun 200 år).

Men det gjorde de IKKE. De respekterede disse lokale mennesker, da Islam har lært dem at behandle andre mennesker humant. Så kan der være visse love, som føles diskriminerende. Det kan vi diskutere. Men se lige den forskel, der er mellem de to eksempler.

Jeg siger ikke, at det er kristendommens skyld, at europæerne gjorde det, de gjorde i Amerika, men jeg siger blot, at de kristne i denne sag ikke bare har diskrimineret (som du beskylder Islam for), de har ligefrem elimineret – altså udryddet og hugget fra andre og i værste tilfælde i kristendommens navn.

Det finder du ikke i Islams historie. Det er det, jeg forsøgte at sige til Lene. At Islam som religion er fredelig, og at muslimer har en histore, der er fredelig.

b) Så skriver du noget om de universelle frihedsrettigheder i den amerikanske menneskerettighedserklæring og erklæringen under den franske revolution.

Den er jo klassisk. Altså, hvad er forskellen mellem disse og romernes love? Det er ikke det, at jeg ikke respekterer disse ord. For de er smukke og flotte. Men for mig at se er de forbeholdt hhv. USA og Frankrig.

Jeg har lige nævnt, hvordan amerikanere behandlede de rigtige amerikanere (indianerne), samtidig med at de skrev disse ord! Det er da dobbeltmoralsk på den ene side at nedslagte menneskeheden og på den anden side at skrive smukke ord ned som forfatning. På trods af denne forfatning var der race-uroligheder i USA helt op til 1970'erne. Og de byggede denne racistiske politik op på kristendommen (de hvides religion).

På den samme måde ved jeg, at Algeriet måtte kæmpe helt op til 1968, tror jeg, for deres frihed fra franskmændene. Hvordan hænger det sammen med Frankrigs nævnte erklæring?

Samlet set kan man sige, at Europa og USA har været demokratiske i over 100 år. Men den 3. verden har kun været uafhængig i små 50 år (det er de jo reelt heller ikke i dag - læs Edward Said). Hvordan kan man med disse erklæringer og forfatninger blive ved med at undertrykke og udnytte den 3. verdens befolkninger i over 50 år?

Faktum er, at disse ord er forbeholdt visse mennesker. Disse muslimske lande, som du vil have skal/bør leve op til disse ord, har andre problemer at kæmpe med. Vi har jo i Vesten sørget for, at de bliver ved med at have problemer ved at støtte de forkerte, fremskynde revolutioner, vælte regeringer og sågar tegne landkort for dem. Så de er slet ikke modne til den proces, som du efterspørger.

Jeg vil lige sige, at jeg går ind for menneskerettigheder, lighed og fred. Men vi bør blive enige om, at alt dette kun kan opnås, hvis der er retfærdighed. Helt op til nu ser vi jo, at retfærdigheden sælges til fordel for interesserne, og man bruger fine og flotte ord til at snyde vælgerne.

Vi støtter den religiøst fanatiske Saud-familie med deres forældede Sharia-lovgivning, hvor de hugger lemmer af folk i Islams navn, men vi har ikke meget for i Iran, som vi i øvrigt sælger ost til under falsk varebetegnelse.

Jeg vil sige, at jeg i teorien er enig med dig. Men i virkelighedens verden er tingene ikke sorte eller hvide. Der er heldigvis flere farver iblandt.

Jeg er glad for, at at du forholder dig kritisk, forundret og spørgende til mit indlæg (til Lene Nielsen om Islam og de andre religioner). Dette giver mig jo blot mulighed for yderligere at uddybe mine tanker. Det hjælper mig også i at aflæse dine tanker ud fra den kritik, som du tilkendegiver. Så det fremmer gensidig forståelse – derfor er det perfekt, at du skriver til mig. Håber at du skriver igen!

Beste hilsener

Hadi Khan