Muslimers syn på Dannebrog

Når Anders Blichfeldt skriver, at muslimerne vil gøre krav på et nyt flag - hvorend han så har støvet påstanden/formodningen op - så skriver han implicit, at muslimer er en fasttømret størrelse, hvilket de langt fra er - desværre kunne jeg fristes til at sige.

Vi kunne - og især i dagens Danmark - godt ønske os, og ikke mindst have gavn af, at muslimerne var en forholdsvis homogen størrelse. Det ville være nyttigt mht. begravelsesplads(er), bygning af moskeer mv.

Hvis Anders Blichfeldt tror, at muslimerne vil kræve, at sorte flag skal pryde flagstænger på offentlige bygninger, i kolonihaver og til runde fødselsdage i Danmark, så tror jeg, at han tager overordentligt fejl!

Endvidere vil jeg hævde, at den islamiske identitet hos den enkelte muslim ikke ligger i et stykke stof hængende på en pind, og det derfor ikke vil være en prioritet, uanset hvor stort et antal muslimer der vil være i Danmark eller andetsteds i verden.

Personligt har jeg ikke noget særligt forhold til Dannebrog som nationalt symbol, dvs. jeg benytter mig ikke af flaget til dagligt eller til højtider. Dog føler jeg da en glæde, når jeg ser mit land – Danmark – repræsenteret i forskellige sammenhænge, og at der bliver gjort opmærksomt på vores land ved at hejse Dannebrog til vejrs.

Endvidere anerkender jeg selvfølgelig den informations-/symbolværdi der ligger i brugen af flag til begravelser, konferencer mv. Men noget, der forager mig dybt, er Dansk Folkepartis tagen patent på brugen af flaget – denne forargelse deler jeg vist også med et stort antal etniske danskere, muslimer som ikke-muslimer.

Zubair Butt Hussain