Gud kender ingen grænser

Hvorfor skulle Gud i tilfelle forfordele noen med helbredelse eller englevakt mens de fleste andre ikke nyter godt av dette?

Da virker det mer sannsynlig (og rettferdig) at Gud ikke griper inn i det hele tatt. Men at bønn kan være selvsuggesjon og/eller placeboeffekt osv og det er dette som i enkeltilfeller kan gi positive resultater snarere enn at det er Gud som står bak og trekker i trådene hos enkelte utvalgte?

Air

Svar:

"Air" spørger ikke ud i den tomme luft, med det gør ikke besvarelsen lettere, at han gør det sværere. Lad os blive enige om, at vi står ved grænsen for menneskelig forståelse og må udtale os forsigtigt for ikke at begå overgreb på os selv eller andre.

Det står fast, at vi under alle omstændigheder er på vej til at dø. Hver og en, så vi står med den opgave, at vi må hjælpe hinanden til at dø med værdighed og i fred.

Er vi kristne, så har vi vores fred "i liv og død" i Jesus. Jesus er opstanden og er levende sammen med os og hører alt det, vi har på hjerte, også når vi er bange og alene - vi er ikke alene, det er sagen. Og vi har derfor ikke noget at være bange for. Men vi er det alligevel, for den kære gamle krop vil ikke slippe livet og de elskede.

Det skal den heller ikke! At dø er kun muligt "i fred," når vi har sluttet fred med Gud og vores næste. Så det er en dødsforberedelse, der skal til.

Den vigtigste del deraf er husmenighedens bøn. Den alvorligt syge eller døende aftaler en husgudstjeneste med en af hospitalspræsterne eller sygeplejerskerne, og den syges nærmeste venner og slægtninge indbydes. Gudstjenesten skal være så tæt som muligt til en almindelig nadvergudstjeneste, og det er sandsynligvis naturligt at indbyde de andre stuefæller.

De åndelige vanskeligheder, dit brev antyder, tror jeg, at du selv kan besvare, lige så godt som du stiller dem.

Hvad Gud gør eller ikke gør er en personlig sag, som hverken jeg eller andre kan besvare på forhånd. Jeg tror, at der ikke kan gættes grænser for det, som Gud måske helbreder, hverken kræft eller amputationer, men der er nok grænser for, hvor Gud vil gribe ind mod naturen.

Det er oplagt, at Gud bruger de selvhelbredende kræfter, som vore legemer har, hvis de ikke er helt ruinerede ved misbrug. Hvorfor Gud gør noget og ikke gør ander, skal der nok være ret til at spørge om, men det er normalt ikke vores kompetance.

Det er vitterligt, at vi mennesker synes, at der gøres forskel på os, og hvorfor ikke? Der er ikke blot placebovirkninger (vitterligt) og virtuelle fænomener, men ikke derfor uden Gud.

Derom mere detaljeret, hvis du udtrykkeligt ønsker det!

Johannes Aagaard