Lad fagfolkene om islamforskningen

Kære Ricardt Riis

Jeg har med interesse fulgt den til tider hidsige debat mellem dig og nogle af vore religionsforskere omkring en mulig analyse af forholdet mellem islam og terrorisme, som regeringen ønsker foretaget, og hvor -- i hvert fald inspireret af Dansk Folkeparti -- visse forskere muligvis på forhånd burde udelukkes fra deltagelse. Om dette virkelig skulle blive tilfældet betvivler jeg imidlertid. Det kunne formentlig betegnes som et udslag af magtfordrejning, som ingen kan være tjent med.

Efter at have læst dit indlæg af 3. januar 2007 må jeg konstatere, at det udprintet fylder ikke mindre end 7 fulde sider. Det er vist noget af en rekord, selv for dit vedkommende. Desværre er det jo ikke altid, at længde garanterer for kvalitet. Som jurist har det altid været et motto, at korte og koncise redegørelser er mere værdifulde end langstrakte og overargumenterede indlæg i debatten. Nogle siger, at man har en dårlig sag, når man er nødt til argumentere uden ende, men det er naturligvis ikke altid tilfældet. Selvfølgelig indeholder dit oplæg også en række synspunkter, som fuldt ud kan anerkendes.

Forholdet er efter min opfattelse, at man ikke behandler spørgsmålet under anvendelse af en logisk og juridisk baseret metode. Og det gælder vel begge parter i sagen. Derfor er det nok godt, at et af universitetets andre fakulteter kommer ind i billedet.

Ad spørgsmålet "Er islam og islamisme (fundamentalisme) i grunden det samme?"
Jeg synes så absolut, at spørgsmålet er uheldigt formuleret. Det vil givet være mere interessant at få belyst, om det at være muslim og det at være islamist (fundamentalist) er det samme?

Mens alle islamister (fundamentalister)er muslimer, er ikke alle muslimer islamister(fundamentalister). Det er vi vist alle enige om. Men hvor er så forskellen? Den må øjensynlig bero på de pågældendes fortolkning eller misfortolkning af Koranen.

Det næste spørgsmål, der kan stilles, bliver så, om alle islamister(fundamentalister) fortolker Koranen, således at det fører til terrorisme eller anden forbrydelse? Det må vi nok erkende ikke er tilfældet. Der findes arabiske stater som eksempelvis Saudiarabien, der nok må betegnes som islamistiske (fundamentalistiske), forstået som, at de hylder en fundamentalistisk fortolkning af Koranen, men som selv er ramt af påstået koranlegitimeret terrorisme og søger at bekæmpe denne.

Jeg mener altså, at man begrebsmæssigt bør sidestille islamisme og fundamentalisme, og det vil jeg gøre i det efterfølgende.

Så til syvende og sidst er det nok Koranen i sig selv, der bør være udgangspunkt for en analyse, hvor vanskeligt det end måtte være, men måske dog lettere for en religionsforsker end en teolog. Den rette formulering af opgaven må herefter nok være, hvorfor Koranen i visse tilfælde medvirker til at gøre muslimer(fundamentalistiske) kriminelle i Allahs navn?

Som en strøtanke falder det mig ind, at man - uden sammenligning - også engang kunne søge at analysere et helt andet spørgsmål, der ville være interessant for den katolske kirke, nemlig hvorfor visse kristne vender sig mod den romersk- katolske kirke og bliver protestanter? Hvilket formentlig beror på en forskellig fortolkning af Bibelen.

Du anfører for eksempel i din epistel, at der i kraft af Luther og reformationen har udviklet sig en opfattelse, der betragter samfundets love som menneskeskabte, hvilket vel skal forstås også på den måde, at i hvert fald den daværende katolske tro fandt større tillid til den gudskabte samfundsorden.

Heldigvis har dette dog ikke med tiden hindret demokratiets udvikling i de katolske lande, men disse lande har dog uden tvivl i større grad været udsat fra et pres fra kirken, og er det måske endda i enkelte tilfælde endnu i dag.

Men måske giver dette eksempel også håb om en gradvis demokratisering af islam ad forskellige mulige veje, eventuelt gennem en reformation som den protestantiske.

Lad os imidlertid gå tilbage til hovedopgaven og starte -- som man altid bør -- med definitionerne. Altså går vi, som begrundet ovenfor, ud fra 3 grupper af muslimer:

1) Moderate muslimer, som fortolker Koranen på en måde, der ikke giver anledning til kriminelle og voldelige handlinger, og

2) Fundamentalistiske (islamistiske) muslimer, der fortolker Koranen således, at de følger dens sætninger bogstaveligt (stening, i hvert fald straf for utroskab og førægteskabeligt samliv, legemsbeskadigelse som straf, dødsstraf for konvertering og så videre), men altså ikke anser sig som legitimeret til terrorisme, og endelig

3) Fundamentalistiske (islamistiske) muslimer, der fortolker Koranen som de under 2) nævnte muslimer og dertil føler sig legitimeret til forskellige former for terrorisme og vold.

Det er nok muligt, at en del muslimer ikke vil føle sig tilfredse med igangsættelse af en sådan analyse omkring Koranen, jævnfør opgavebeskrivelsen ovenfor, men da den netop går ud på at forklare den mulige sammenhæng mellem fortolkning/mistolkning af Koranen og terrorisme, er der vel grund til at tro, at de fleste muslimer, der jo som bekendt tager afstand fra terrorisme, vil kunne affinde sig hermed.

En sådan analyse mener jeg trygt at kunne overlade til religionsforskerne ved danske universiteter, også til de forskere, som du har debatteret med, mens jeg ikke ville føle mig ganske tryg ved at overlade det til teologer i almindelighed.

En sådan analyse skal jeg naturligvis ikke gå nærmere ind på, endsige blande mig i, men jeg vil dog tillade mig at anføre, at set med en jurists øjne synes Koranen ikke velskrevet, da dens vers (suraer) alt for ofte fører til mistolkninger (jævnfør moderate muslimers talrige udtalelser her på debatsiden) og under alle omstændigheder til forskellige fortolkninger, hvis validitet det kan være vanskeligt, for ikke at sige umuligt for en almindelig muslim at afgøre.

Dette gør alt sammen ikke så meget, hvis der er tale om en trosreligion, som for eksempel den kristne, men hvis teksten indeholder bestemmelser af lovmæssig karakter, ikke mindst strafferetlige bestemmelser, som det er tilfældet i Koranen, så er denne uklarhed højst uheldig.

Som jeg også tidligere har sagt det her på debatsiden, ville et lovforslag fremsat i Folketinget indeholdende så mange uklarheder som i Koranen mest sandsynligt være blevet tilbagesendt til udstederen til yderligere bearbejdelse, men det er nok en tanke, der vil ligge de fleste muslimer fjernt, og der må derfor søges andre veje til fremme af den af mange ønskede demokratiseringsproces. Det var imidlertid blot en sidebemærkning.

Nærværende indlæg er langt, men fylder dog ikke mere end 3 udprintede sider!

Med venlig hilsen

Jørgen Wahl,
jurist