Gud er overalt

Spørgsmål:

Vil du hjælpe med følgende spørgsmål:

I første del af Fader Vor står der: "du som er i himlene," og senere står der: "ske din vilje i himlen." Hvorfor bruges både flertal og ental?

I Tyskland - har jeg fået fortalt - bruges kun ental. Hvorfor denne forskel fra dansk? Hvad er mest korrekt: Ske din vilje i himlen som på jorden – eller det omvendte?

På forhånd tak for hjælpen!

Venlig hilsen

Tove Cassøe

Svar:

Kære Steen og Tove Cassøe

Ja, man kan godt undre sig over, at der både tales om "himlene" og "himmelen" i Fader Vor.

Jeg tror nu, at der er en mening med det - og derfor er jeg egentlig glad for, at vi i Danmark respekterer, at den græske grundtekst har disse to former.

I indledningen til bønnen, "Fader Vor, du som er i himlene," henvender vi os til Gud, som er allestedsnærværende. Derfor har jeg altid opfattet flertalsformen her således, at vi udtrykker, at Gud i sin væren ikke er bundet til ét bestemt sted. Gud er overalt - såvel i Himmelen som på jorden som under jorden. Denne første bøn er altså en bekendelse til Guds allestedsnærværende majestæt.

I bønnen, "Ske din vilje som i himmelen således også på jorden," udtrykkes derimod en modsætning mellem på den ene side Himmelen som det sted, hvor Guds vilje sker helt og fuldt, og hvor Guds kærlighed hersker uafkortet, og på den anden side jorden, hvor der også findes lidelse, synd og død. Vi beder altså om, at denne jord, "i hvis favn der hades og der myrdes," må blive et sted, hvor Guds vilje må kunne mærkes og sætte sig igennem blandt mennesker.

At Gud er almægtig, og at der samtidig sker så meget på denne jord, som synes at være imod Guds vilje, er netop det kristne grundparadoks. En gåde, som intet menneske har et færdigt svar på.

Med venlig hilsen

Karsten Nissen