Store Bededag er ikke en bibelsk helligdag

I 1686 kundgjorde Kong Christian V: "Overalt skal der om aftenen før Bededagen ringes med den største klokke i hver kirke, hvorefter alle boder, kældre og kroer, hvor der sælges varer eller drikke, straks skal lukkes og ingen yderligere handel - hvad det end kan være - må drives den aften.

Og alle kongelige undersåtter skal ædru og rettidigt komme til kirken på Bededagen samt faste indtil gudstjenesterne er forrettede og afholde sig fra alt arbejde, rejser - posten undtaget - samt leg, spil, hasard og anden verdslig forfængelighed."

I dag er denne kongelige forordning gået i glemmebogen. Helligdagslovgivningen er ændret, og mange aktiviteter finder sted på fridagen Bededag.
Således tilhører hjemmesiden www.bededag.dk idag Foreningen St. Bededagsstævnet, der i mere end 25 år har arrangeret konkurrencer i islandske hestes gangarter.

På Bededag lægges der dog stadig mange konfirmationer i landets kirker, f.eks. Kastrup Kirke. Nogle enkelte steder er der særlige traditioner for bøn og bod. Og måske ser vi i de kommende år en ny spiritualitet på Bededag. Diakonissestiftelsen arrangerer f.eks. en pilgrimsvandring på dagen, og Ungdom med opgave (YWAM) holder forbøn.

Historien bag
Det har altid været skik i den kristne kirke at holde takkefester og bededage. I middelalderen ville kirken på den måde mildne den Gud, der hærgede med sin vrede. Disse bededage blev i 1686 slået sammen til én bededag: Store Bededag.

Baggrunden for Store Bededag er altså ikke en bibelsk begivenhed, sådan som fejringen af f.eks. påsken til minde om Jesu lidelse, død og opstandelse.
Også i Danmark var det i mange år skik at holde bededage på fastsatte dage og ikke mindst i truende situationer. Således gav Peder Palladius påbud om en række bededage, da pesten rasede på Sjælland midt i 1500-tallet.

I 1686 bestemte Christian V at fjerde fredag efter påske skulle være en stor bededag. Det var biskoppen i Roskilde, Hans Bager, der fik ideen til denne bededag.

Struensen havde ønsket at rationalisere nogle bededage bort, fordi han mente, at det var bedre at folk arbejdede end holdt fri. Men han beholdt Store Bededag i maj for ikke at støde københavnerne, der havde for skik at gå på voldene Store Bededags aften. De nød synet af de nyudsprungne forårsgrønne linde- og kastanjetræer. Og de lyttede til klokkespillet, der var sat op efter Københavns bombardement i 1807.

Storebededagsaften spiser danskerne stadig gerne varme hveder. Traditionen kommer sig af, at bagerne ikke måtte bage brød på helligdage. De bagte derfor lækkert hvedebrød dagen før, og det faldt i danskernes smag.