Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Er mennesket godt? til din ven.
Er mennesket godt?
Selve udtrykket "menneskesyn" bruges meget for tiden især i den politiske debat, skriver Hans Hauge.
| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
MENNESKESYN: Hvor mange forskellige menneskesyn findes der egentlig at vælge imellem? Hans Hauge svarer
Spørgsmål:
Jeg tillader mig hermed at skrive til jer, da jeg sidder og forbereder eksamensopgave og forgæves har forsøgt at finde netop det værktøj jeg mangler.
Hovedpunktet i min kristendomsopgave på seminariet er "Menneskesyn - som det har set ud gennem tiderne og nye kulturers påvirkning heraf." Tidsperioden er primært jødedom, kristendom, islam, hellenismen, renæssancen
(Luther) og Søren Kierkegaard.
Et godt værktøj til mig kunne være en skematisk opstilling af menneskesynet opstillet efter disse (eller nogle heraf) perioder.
Ved I, om det er muligt at finde det på nettet?
Annonce
Håber meget I kan hjælpe mig.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Morten Larsen
Svar:
Selve udtrykket "menneskesyn" bruges meget for tiden især i den politiske debat, hvorfra det så åbenbart har bredt sig til den religiøse.
Man hører ofte nogen afvise en politisk modstanders "menneskesyn." Det er imidlertid meget vanskeligt at få at vide, hvad den ene eller den andens menneskesyn er, eller hvor han har fået det fra.
Vælger man menneskesyn frit? Hvor mange forskellige menneskesyn findes der egentlig at vælge imellem? Når eller hvis man selv har et menneskesyn betyder det, at man fra en eller anden position kan stå uden for mennesket og se på det?
Man skal derfor indledningsvis kritisk se på selve begrebet "menneskesyn" og undersøge dets historie og funktion.
Jeg tillader mig hermed at skrive til jer, da jeg sidder og forbereder eksamensopgave og forgæves har forsøgt at finde netop det værktøj jeg mangler.
Hovedpunktet i min kristendomsopgave på seminariet er "Menneskesyn - som det har set ud gennem tiderne og nye kulturers påvirkning heraf." Tidsperioden er primært jødedom, kristendom, islam, hellenismen, renæssancen
(Luther) og Søren Kierkegaard.
Et godt værktøj til mig kunne være en skematisk opstilling af menneskesynet opstillet efter disse (eller nogle heraf) perioder.
Ved I, om det er muligt at finde det på nettet?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Morten Larsen
Svar:
Selve udtrykket "menneskesyn" bruges meget for tiden især i den politiske debat, hvorfra det så åbenbart har bredt sig til den religiøse.
Man hører ofte nogen afvise en politisk modstanders "menneskesyn." Det er imidlertid meget vanskeligt at få at vide, hvad den ene eller den andens menneskesyn er, eller hvor han har fået det fra.
Vælger man menneskesyn frit? Hvor mange forskellige menneskesyn findes der egentlig at vælge imellem? Når eller hvis man selv har et menneskesyn betyder det, at man fra en eller anden position kan stå uden for mennesket og se på det?
Man skal derfor indledningsvis kritisk se på selve begrebet "menneskesyn" og undersøge dets historie og funktion.
Meget groft sagt findes der vel tre menneskesyn så. Det progressive eller humanistiske, som antager, at mennesket er godt, og det konservative og religiøse: at mennesket er ondt. De to er uforenelige, og fører til helt forskellige samfundssyn.
Hvis mennesket er godt, og det alligevel gør så mange onde ting, skyldes det derfor onde kræfter uden for mennesket: oftest "samfundet," der derfor ikke kan opfattes som menneskeskabt. Dybest set kan dette humanistisk-progressive menneskesyn ikke forklare eller forstå det onde. Det progressive menneskesyn siges ofte at komme fra Rousseau. I det er mennesket derfor uden ansvar og skyld.
Det andet menneskesyn er tæt på men ikke identisk med det kristne, og vel også jødiske og muslimske. I kristendommen er mennesket en synder. Det er altså det kristne menneskesyn. Mennesket gør ikke det gode, som det ellers gerne vil. Mennesket kan skabe mistillid og had, men ikke tillid og kærlighed.
Der findes så et tredje menneskesyn, hvor mennesket ikke er noget på forhånd. Mennesket er uendeligt formbart. Dette menneskesyn er det materialistiske, og vi kender det fra socialismen, hvor menneskets bevidsthed er bestemt af dets forhold til produktivkræfterne. Her bestemmer materien eller økonomien, hvordan mennesket er. Det har altså ingen "natur."
Hans Hauge
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
