Reinkarnation og genfødsel

Spørgsmål:

Vi er tre lærerstuderende, der ønsker jeres tolkning af nogle spørgsmål i forbindelse med livet efter døden. Vi ønsker at bruge det i forbindelse med en eksamensopgave.

Vi ser Joh. 3,1-21 som et udtryk for reinkarnation. Hvordan forholder det sig til det mere normale opfattelse af, at vi kun har et liv? I dåbsritualet siges der "...som nu har genfødt dig ved ...", ".. han styrke dig med sin nåde til det evige liv!." Med genfødsel ser vi igen reinkarnationstanken, men hvis dette ikke er tilfældet, hvad menes der så med evigt liv?

Hvis man ikke genfødes, hvor "opholder" man sig så efter dødens indtræden, indtil dommedag/opstandelse? Hvad dømmes vi ud fra – vores tro på Jesu Kristus (Joh. 3,18-20) eller vores gerninger (Matt 25, 31-46)?

På forhånd tak!

Stine Nielsen

Svar:

Kære Stine Nielsen

Jeg deler ikke den opfattelse, at Joh 3,1-21 er et udtryk for reinkarnation. I jødedommen og i kristendommen eksisterer der en enhed mellem legeme og sjæl. Den kristne tro på kødets opstandelse lader sig efter min opfattelse ikke forene med troen på, at sjælen efter et menneskes død forlader kroppen, og finder en ny krop at tage bolig i, for det er hvad reinkarnation, eller sjælevandring, betyder.

Når Jesus siger til Nikodemus, at kun den, der er født på ny kan se Guds rige, at kun den, der er født af vand og ånd kan komme ind i Guds rige og at "det, der født af kødet er kød, og det, der er født af Ånden er ånd" skal dette efter min opfattelse forstås som en understregning af, at mennesket ikke af sig selv kan blive frelst. Kun Gud kan frelse ved sin Ånd.