Lissi Rasmussen |
6. april 2004
Vi må have en form for global etik, en "fælles platform," som alle kan acceptere, og som alle har bidraget til at definere, skriver Lissi Rasmussen
Spørgsmål:Jeg har længe tænkt over verdensfreden, og om det er muligt at opnå den på fredelig vis - altså en fred, hvor der er plads til alle overbevisninger. Men hvordan er det muligt, når der er flere parter/overbevisninger, der ikke vil have en mangfoldig verdensfred, men kun
deres verdensfred?
Så længe der ikke bliver arbejdet på en "fælles platform," hvor alle overbevisninger kan eksistere, vil vi altid pådutte vores verdensbillede på andre, enten fredeligt eller voldeligt - og/eller stemple andres overbevisninger som vanvid.
Desuden er det min opfattelse, at kollektive overbevisninger til tider kan være selvforherligende og ude af stand til at indse de fejl, de en gang i mellem render rundt og laver. For hvis flertallet tror, de gør det rigtige, så gør de jo åbenbart det rigtige, for de, der mener, at de gør det forkerte, er jo i mindretal. Vi samles jo i flok og følger strømmen - tit uden at stille spørgsmålstegn til retningen
I en demokratisk verden bestemmer flertallet hvordan mindretallet skal leve, det er vel også bedre end mindretallet dominerer flertallet - men hvis jeg ikke er enig i flertallet, hvor er min frihed så henne?
Med venlig hilsen
Thomas Jensen
Svar:Kære Thomas
Du stiller nogle meget væsentlige spørgsmål - i virkeligheden de mest væsentlige, når det handler om fred i verden og om fjernelse af terrorisme. Hvis vi skal overleve som én menneskehed, må vi lære at opføre os demokratisk, ikke bare i vore egne lande, men også globalt.
Det vil sige, at vi må have en form for global etik, en "fælles platform," som alle kan acceptere, og som alle har bidraget til at definere. Som det er nu, er det de vestlige lande med USA i spidsen, der definerer præmisserne for den globale udvikling, så den tjener til vores egen fred og ikke - som du udtrykker det - til "en mangfoldig fred," dvs. til det fælles bedste.
Du har også ret i, at mennesker ofte er selvforherligende og selvcentrerede i deres fokusering på egne ideologier som de eneste rigtige. Især i den vestlige verden har vi svært ved at se på os selv på en kritisk måde og stille spørgsmålstegn ved det spor vi følger, som efterhånden er blevet mere et krigs- og voldsspor end et freds- og forsoningsspor. Vi tror, at alverdens problemer kan løses gennem militære aktioner.
Dit sidste spørgsmål om, hvor friheden er, er afgørende, når vi vil forsøge at finde grunden til terrorisme. Så længe det kun er os, der kan føle os frie i verden og bestemmer udviklingen for resten af verden, vil der være modstand fra mennesker i den ufrie verden, især når vi ovenikøbet understøtter de diktaturer, der er med til at gøre dem ufrie. Vi må gøre op med denne dobbeltmoral og inddrage dem alle i det globale menneskelige fællesskab.
Med venlig hilsen
Lissi Rasmussen