Benny Alex |
1. april 2004
Jo ældre jeg bliver, jo mere betyder den indre visdom, skriver Benny Alex som svar på påskens tema
Spørgsmål:Kære Benny Alex
Hvordan fejrer du personligt fejrer påsken? Hvilke påskebegivenheder er vigtige for dig? Hvordan markerer du dem?
Peter
Svar:Jo ældre jeg bliver, des mindre betydning har de ydre ting og omstændigheder, og des mere betyder den indre visdom, som omstændighederne hele tiden rækker mig i form af nådegaver. Enhver oplevelse og erfaring er indpakningspapiret, og den visdom som oplevelsen eller erfaringen indeholder, er den virkelige gave bag indpakningspapiret.
Sådan også med påsken.
I mine unge år begyndte påsken skærtorsdag med mindemåltidet i kirken, hvor vi som fællesskab mindedes Jesu indstiftelsesord og indstillede os på påskens ydre budskab - at Jesus kom til verden for at give sit liv som soning for vore synder og opstå på den tredje dag som tegn på, at syndens og dødens magt er brudt. Langfredag var en sørgedag, hvor jeg mindedes de lidelser, som Jesus måtte gennemgå i mit sted. Påskedag var en glædesdag, hvor jeg glædede mig over hans opstandelse for mig. Som for de fleste andre kristne var påskehøjtiden en fejring af en række af ydre begivenheder mellem skærtorsdag og påskemorgen.
Sådan er det ikke mere. For mig er påskens ydre begivenheder ikke længere det centrale - kun det ydre indpakningspapir, som indeholder en dybere og indre visdom.
Denne visdom er for stor til, at den kan fejres i et kirkerum omkring en bekendelse, som er baseret på ydre begivenheder. Den er for universel til, at den kan erkendes omkring et nadverbord. For mig må der mere luft og kosmos og hverdag til.
I dag fejrer jeg påske hver dag ude på marken, på en særlig høj jeg har til dette formål. Fra denne høj kan jeg se ud i rummet - se de mange planeter, stjerner og sole, der bevæger sig i deres baner som bittesmå atomer i universets kæmpekrop. Disse himmellegemer er dele af et større legeme, og dette større legeme er en lille bitte del af endnu større legemer osv.
Da Jesus brød brødet og gav kalken til disciplene med ordene: ³Dette er mit legeme og blod...², så var det ikke bare påskens ydre begivenheder, han refererede til, men til en kosmisk visdom, som holder selve universet i gang: at hvert eneste legeme i himlen og på jorden må brydes og gives til gavn for en større helhed. Ingen lever for sig selv. Selve meningen med livet er at dele det med andre - eller som Jesus sagde: at miste det, at lægge det ned, at lægges i jorden og dø, så noget større kan fødes og få liv.
Jesus viste med sin død og opstandelse, hvordan universet er indrettet, og hvilke naturlove det følger. Hvert eneste legeme må brydes og gives som offer for andre - lige fra de største galakser til støvfnuggets mindste atomer. Det er livets lov.
Pludselig bliver påske noget andet end at Jesus døde og opstod for MIG. Jo, han døde og opstod for mig, men hemmeligheden i hans død rækker langt ud over lille mig. Ja, den rækker langt ud over nogen religion - også ud over kristendommen, som ellers har taget patent på påskens ydre begivenheder. Den gælder alle mennesker, ja hele verden, hele skabningen og hele universet.
I denne visdom forsvinder alle kunstige skel. Kristendom bliver til mere end trosbekendelse - den bliver til erkendelse af, at som Jesus måtte dø og opstå, sådan må vi hver især dø og opstå som ham, der gik i forvejen og viste os livets lov. I denne visdom skal vi følge ham.
Benny Alex
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk