Forskellige paneldeltagere - både kristne, muslimer og jøder - skriver fra hver deres synsvinkel om påsken. Indlæggene bringes i løbet af denne uge som optakt til påskeugen. Dette indlæg er skrevet af overrabbiner Bent Lexner.Pesach-festen bliver populært kaldt den jødiske påske. Selve ordet pesach, som er hebraisk og betyder overskridelse, er det samme ord som i det danske påske – altså med konsonanterne P S K. Navnet knytter sig til den begivenhed, der fortælles om i Torahen, hvor Guds engel "skrider" forbi de jødiske hjem, i forbindelse med den sidste af de ti plager – ihjelslåen af de førstefødte.
Pesach-festen er en meget central fest i den jødiske kalender. Den kræver megen forberedelse, idet traditionen siger, at alt gæret eller syret skal fjernes fra de jødiske hjem i denne periode. Det betyder, at forårsrengøringen foretages i perioden op til denne fest. Hele huset bliver gjort rent og alt, hvad der ikke må benyttes på selve festen, bliver sat væk i lukkede skabe eller i kældre.
Rabbinerne har i den grad taget denne ide bogstaveligt således, at selv de gryder, pander, tallerkner og bestik som benyttes hele året, ikke bruges i de 8 dage festen varer. Derfor har man i de jødiske hjem et helt sæt af ovennævnte ting, der kun benyttes til pesachfesten og derfor gemmes fra år til år.
Et af de væsentligste elementer i denne rengøring er, at fjerne alt brød fra hjemmet. I stedet for almindeligt brød spiser vi Matzah – det usyrede brød – der spises til minde om, hvorledes israelitterne, da de endelig blev befriet for slaveriet i Ægypten, end ikke kunne nå at få bagt rigtigt brød, men måtte nøjes med det brød, der ikke havde haft tid til at hæve ordentligt.