Bent Lexner |
31. marts 2004
Pesach kræver megen forberedelse, idet alt gæret eller syren skal fjernes fra de jødiske hjem i denne periode, skriver Bent Lexner
Pesach-festen bliver populært kaldt den jødiske påske. Selve ordet pesach, som er hebraisk og betyder overskridelse, er det samme ord som i det danske påske – altså med konsonanterne P S K. Navnet knytter sig til den begivenhed, der fortælles om i Torahen, hvor Guds engel "skrider" forbi de jødiske hjem, i forbindelse med den sidste af de ti plager – ihjelslåen af de førstefødte.
Pesach-festen er en meget central fest i den jødiske kalender. Den kræver megen forberedelse, idet traditionen siger, at alt gæret eller syret skal fjernes fra de jødiske hjem i denne periode. Det betyder, at forårsrengøringen foretages i perioden op til denne fest. Hele huset bliver gjort rent og alt, hvad der ikke må benyttes på selve festen, bliver sat væk i lukkede skabe eller i kældre.
Rabbinerne har i den grad taget denne ide bogstaveligt således, at selv de gryder, pander, tallerkner og bestik som benyttes hele året, ikke bruges i de 8 dage festen varer. Derfor har man i de jødiske hjem et helt sæt af ovennævnte ting, der kun benyttes til pesachfesten og derfor gemmes fra år til år.
Et af de væsentligste elementer i denne rengøring er, at fjerne alt brød fra hjemmet. I stedet for almindeligt brød spiser vi Matzah – det usyrede brød – der spises til minde om, hvorledes israelitterne, da de endelig blev befriet for slaveriet i Ægypten, end ikke kunne nå at få bagt rigtigt brød, men måtte nøjes med det brød, der ikke havde haft tid til at hæve ordentligt.
Selve festen indledes med to store festmåltider, hvor der til måltiderne er knyttet et fast ritual. Aftenerne er meget pædagogisk anlagte. Hovedformålet er at fortælle historien om udgangen af Ægypten. Børnene spiller en meget central rolle ved dette måltid. Bl.a. indleder de aftenens ritual med at synge om de ting, der er anderledes ved denne aften.
På bordet findes der et "sederfad" – en særlig tallerken, hvor der er lagt forskellige ting som symboler på nogle af aftenens temaer. Der findes et lille brændt kødben og et æg – begge ting til erindring om de oprindelige ofringer, der skulle bringes på denne dag. Derudover findes der bl.a. peberrod, persille, saltvand samt en form for marmelade. Alle tingene er med til at skabe den helt specielle stemning, der hersker disse aftener.
Pesachfesten fejres i otte dage, hvoraf de første og de sidste dage er særlige festdage, hvor reglerne for hvad man må og ikke må, ligner de regler, der gælder for den ugentlige shabbat.
Pesachfesten er den første af de tre såkaldte Valfartsfester, hvor jøderne var forpligtet til - så længe Templet fandtes - at valfarte til Jerusalem og deltage i de meget store familiefester, der fandt sted der.
Festen er en kalendarisk fest, hvilket betyder, at den knytter sig til en bestemt dato i den jødiske kalender. Festen vil som regel ligge tæt op af den almindelige påske og begynder i år mandag aften den 5. april.
Bent Lexner
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk