Troen på sjæle og ånder

Spørgsmål:

Vi vil gerne vide, hvad en animist er? Altså hvad religionen går ud på?

LuLa

Svar:

Udtrykket "animisme" og "animist" som betegnelse på en religionsform og en person, der tilhører denne, stammer fra 1800-tallets tidlige antropologisk/religionsvidenskabelige forskning, især den retning, der blev "grundlagt" gennem E. B. Tylors værk.

Tylor mente, at den oprindelige og tidligste form for religion var "animisme", forstået som en tro på "sjæle" eller rettere, at naturen, både organiske og uorganisk natur, ligesom mennesker har/havde/kunne have en sjæl, som mennesker så kunne dyrke/kommunikere med.

Tylor mente endvidere, at han også havde fundet årsagen til religions opståen: Mennesker observerede, at andre mennesker døde og forsvandt, men også at afdøde alligevel blev tilbage og kunne vise sig for levende, i syner og drømme etc.

Man sluttede heraf, at de havde en sjæl, der var adskilt fra kroppen, og man sluttede endvidere, at denne sjæl kunne overleve kroppen, og desuden sluttede man fra, at når mennesker havde en sjæl, så kunne også andet have en sådan.

Tylor mente så, at denne første religionsform senere blev afløst af tro på ånder (en slags større sjæle), guder og til sidst at udviklingen gik fra troen på flere guder til troen på én gud. Hans teori er evolutionistisk.

Religionsforskningen i dag mener ikke, at hans evolutionsteori holder og ejheller, at animisme - som han kalder det - skulle være den første religion. Det ved vi ganske enkelt intet om. Man mener heller ikke, at religion kan forklares, alene som han gør det, nemlig som en rationel - omend forkert - slutning fra menneskets side, men man mener ikke desto mindre, at det forhold, at mennesker tillægger ikke-menneskelige ting og sager menneskelige egenskaber, er en væsentlig del af det at være menneske og også af religion.

Mennesker ser ansigter i månen og figurer i skyer, de taler med deres computer, og de taler med noget, de kalder guder. Men altså: Religionsforskere i dag taler ikke om animister, og de, der gør det, har som regel en begrænset viden om religion og religionsforskning.

Som regel er det de såkaldte skriftløse folk eller naturfolk, som de også er blevet kaldt, der er blevet kaldt animister, og ofte mener man dermed, at de dyrker "naturen." Det gør de meget sjældent, men de kan godt dyrke krafter og magter, herunder sjæle, ånder og guder, som de mener kan have magt over naturen og livet.

Tim Jensen