Fasten er en ventetid

Er der nogle indviede bygninger?

Ja, alle kirker er indviede, men også alle andre bygninger, som bruges til gudsdyrkelse (klostre, kapeller osv.). Men det er katolsk opfattelse, at alle bygninger – ja i princippet alt, som tjener mennesket til gavn, kan indvies eller velsignes.

Således er stadig det almindeligt mange steder, at præsten kommer og indvier et nyt hus, ja mange får deres hus indviet en gang om året. Det er et udtryk for, at den katolske tro er holistisk, dvs. ALT i menneskelivet er omfattet af Guds kærlighed og omsorg, også det daglige liv i hjemmet, i skole, på arbejdspladser osv.

Findes der hellige mænd, kvinder og præsteskab?

Ja, der findes tusindvis af hellige mænd og kvinder, dvs. mennesker, som har levet et liv i Kristi efterfølgelse. Intet menneske kan gøre det ved egen kraft, men ved Guds nåde er det muligt. Der fortælles om dem gennem hele Bibelen, hvor den største helgen af alle er Jomfru Maria. Men også op gennem hele verdenshistorien er der så mange helgener, at kun Gud kan tælle dem ("Den store hvide flok vi se")!

Himlen er fuld af dem, for det er katolsk tro, at en helgen får lov at komme direkte i Himlen, når han dør, mens vi andre mere syndige mennesker må vente kortere eller længere tid på at "se Gud ansigt til ansigt."

Der findes også et utal af helgener, som verden aldrig har kendt, for hellige mennesker lever som regel så ydmygt og ubemærket, at kun Gud kender dem. Men vældig mange er blevet kendt, fordi de nu er store forbilleder for os andre: De har vist, at det er muligt for et almindeligt menneske - ved Guds nåde - at leve i Kristi efterfølgelse. Tænk blot på Frans af Asissi, eller Mother Theresa fra Calcutta.

Det er helt umuligt på denne begrænsede plads at give et indtryk af denne vældige rigdom. Men prøv at gå ind på den engelsksprogede hjemmeside: www.catholic.org/saints.

Hvilke religiøse mærkedage, festdage, højtider, traditioner og symboler er der?

Grundlæggende har den protestantiske kristendom og den katolske Kirke den samme tro (trosbekendelsen er den samme). Derfor er de religiøse festdage og højtider de samme:

a) JULEN, hvor man fejrer, at Gud blev menneske og trådte ind vores verden og historie, da Han sendte os sin Søn, Jesus, som blev født af Maria i stalden i Betlehem.

b) PÅSKEN, hvor Jesus blev tortureret og korsfæstet og døde for vore synders skyld, men opstod på den tredje dag fra de døde, og dermed også løste alle de mennesker, der tror på Ham, fra dødens forbandelse og giver os evigt liv.

c) PINSEN, hvor Jesus efter sin himmelfart nedsender Helligånden over sine apostle og dermed grundlægger sin Kirke, som består op til i dag.

Der er dog nogen forskelle i den måde, man fejrer højtiderne på. F. eks. lægger man i den katolske Kirke megen vægt på at forberede sig til Kristi lidelse, død og opstandelse i påsken. Det sker i FASTETIDEN, de 40 dage, som går forud for indtoget i Jerusalem, som indleder påskebegivenhederne.

Fasten blev i år indledt onsdag d. 25. februar med en højtidelig messe, som afsluttes med, at hele menigheden kommer op til præsten, som tegner et sort kors med aske i deres pande, mens han siger: "Omvend dig og tro på evangeliet" – eller "Menneske – af støv er du kommet og til støv skal du vende tilbage."

Askeonsdag er ligesom langfredag fastedag, hvor man afholder sig fra al luksus og adspredelse og spiser så lidt som muligt – og ingen kød, alkohol kaffe og røg – alt sammen med det formål at forberede sig til den kommende påsketid: At blive bevidst om, at Gud er centrum i ens liv, og at al ægte livsglæde kommer fra Ham.

Gennem hele fastetiden øver man sig afholdenhed og selvbeherskelse og i at leve, som Gud vil med faste, bøn og almisse (dvs. at gøre sig umage med at vise barmhjertighed og kærlighed over for andre mennesker). I hele fastetiden bærer præsten violet messehagel for at understrege, at fasten er en ventetid, en tid for omvendelse, anger og bod.

Som den sidste dybe renselse inden påsketidens lys vender tilbage, går man til skrifte: Bekender alle sine synder over for Kristus (i præstens person). På Kristi vegne har han så lov at sige: "Jeg løser dig fra dine synder". Så går man hjem med løftet hoved og lys i sin sjæl og kan glæde sig til påskenattens store fest, den største i hele kirkeåret: Jesus lå tre dage i den mørke grav, men tidligt om morgenen – søndag morgen – stod Han op, og livet og lyset sejrede over død og mørke. Han åbnede Himlens port.

Det markeres ved en liturgi, som aktualiserer verdenshistoriens største drama: Påskenat (lørdag nat) tænder præsten et bål ude i den mørke nat. Han velsigner det og tænder ved bålet et kæmpestort lys, som han løfter op, mens han synger "Kristus, verdens lys." Menigheden svarer: "Gud ske tak og lov." Man begiver sig nu i procession ind i den mørke kirke – mørk, fordi den symboliserer Kristi mørke grav. Præsten løfter anden gang lyset højt op og synger igen: "Kristus, verdens lys." Menigheden svarer igen, og tredje gang tænder menigheden deres kerter ved det store påskelys, og den mørke kirke ligger nu badet i Kristi lys, opstandelsens lys.

For første gang efter hele fastetidens stilhed og mørke lyder kirkens klokker igen, og orglet intonerer englenes jubelsang: Gloria, Ære være Gud i det høje. Bibellæsninger fra de vigtigste steder gennem Bibelen viser, at denne begivenhed, Kristi opstandelse, er verdenshistoriens vendepunkt.

Venlig hilsen

Kirsten Kjærulff