Den kvindelige buddha

Buddha gav tilladelse til, at kvinder kunne blive fuldt ordinerede som nonner på samme niveau som mændenes ordination som munke. De skulle også bære den samme dragt.

Dog havde nonnerne flere regler at følge. For eksempel måtte nonner ikke gå ud uden at følges med en anden, fordi det var riskabelt for kvinder at færdes alene.

I buddhismen findes der f.eks ingen bestemmelser om, at kvinder skal gå tilslørede eller formaninger om, at de skal tie i forsamlinger.

Det faktum, at kvinderne fik mulighed for en livsførelse udenfor hjemmets fire vægge, gav dem en frihed, som ville være utænkelig i den ortodokse brahminske samfundsorden.

Foruden vinaya, der indeholder alle de regler, munke og nonner skal overholde, er der to kilder, der belyser nonnernes situation i den tidlige buddhisme.

Den ene er Therigatha, digte, som tilskrives nonnerne i den tidligste sangha, og Bhikkhuni-samyutta, som findes i den buddhistiske kanon på pali-sproget.

Begge findes i engelsk oversættelse. I Bhikkuni-samytta, som man kan finde på internettet, gengives 10 forskellige nonners dialoger med Mara, fristeren, hvor de gennemskuer og afslører ham, hvorefter han forsvinder "bedrøvet og skuffet."

Nogle buddhistiske traditonerer har hævdet, at det er umuligt at blive oplyst som kvinde. Det må ses på baggrund af, at kvinderne i Indien ikke selv kunne vælge, om de ville giftes eller leve et spirituelt liv.

Der findes en legende, der fortæller om en kvinde, som er tæt på at blive oplyst.

Hun får at vide, at hun er så tæt på at blive oplyst, at hun i sit næste liv vil oplyst i skikkelse af en mand. Det afviser hun og sværger, at hun ikke ønsker at blive oplyst, hvis det ikke kan ske i en kvindes skikkelse.

Dette skulle være oprindelsen til den kvindelige buddha, Tara. I en lovprisningshymne, som er en meget gammel tekst, beskrives Taras oplyste aktiviteter.

Under den buddhistiske tantrismes opblomstring i Indien fra det 8. til det 12. århundrede fandtes der både lægpraktiserende yogier og yoginier (kvindelige yogier). Denne tradition blev videreført i Tibet helt frem til moderne tid.

Både i Indien og i Tibet var nogle af disse yoginier berømte lærere med både mænd og kvinder som disciple.

I den tantriske buddhisme anses det feminine for at være forbundet med visdom, mens det maskuline forbindes med medfølelse og effektive metoder i den spirituelle udvikling.

I Tibet var der en udstrakt tolerance m.h.t. kønsrollerne. Kvinderne havde en udstrakt frihed, dels i familierne, hvor mand og kone delte arbejdsopgaverne imellem sig efter deres evner.

Hvis konen var bedst til det, var det hende, der tog sig af de udadvendte opgaver som f.eks kontakt med myndighederne. Nogle steder kunne kvinderne have flere mænd, som regel brødre, som så delte faderskabet til børnene.

Selv efter at buddhismen var blevet indført i Tibet blev kvinder, der var hekse, respekteret, fordi man forstod, at de var begavet med nogle specielle evner. De blev ikke brændt som det skete i Vesten.

På det spirituelle område kunne en kvinde blive anerkendt som en reinkarneret lama, tilmed en af dem med den højeste rang og blive overhovede for et eller flere klostre som f.eks Dorje Pagmo fra Samding klostret.

I sin 2.500 år lange historie er buddhismen blevet påvirket af kulturen og kvindesynet i de forskellige lande, hvor den har vundet indpas. I de moderne samfund i Vesten, hvor buddhismen har fået en del tilhængere, er kvindernes stilling i samfundet helt anderledes end den var i Indien for 2.500 år siden.

Der er mulighed for at læse mere på dansk:

Tidsskriftet Buddhistisk Forum (v. L.Lundby, Tjørnegade 5, 2200 Kbh. N,
tlf.: 35 36 16 49) har udgivet et temanummer "Kvinder i buddhismen," som udkom i december 2001.

Dansk Selskab for Tibetansk Kultur har i 2002 udgivet heftet: "Håbet om at blive genfødt som dreng. Kvinder og tibetansk buddhisme- interviews og beretninger." Af Tove Ahlmark og Anne-Sophie Bernstorff. Bogen kan fås på Dansk Selskab for Tibetansk Kultur, Ryesgade 90 A, 2100 København Ø, e-mail: info@tibethelp.dk

Begge steder henvises til mere litteratur om emnet på engelsk og andre fremmedsprog.

Se også Dansk Selskab for Tibetansk Kulturs hjemmeside: www.tibethelp.dk/kvinderogbuddhisme

Med venlig hilsen

Tarab Tulku

Besøg vores tema-sektion om forskellige religiøse syn på kvinder: "LEKSIKALT: Kvindesyn"