Miraklerne fortæller om Guds omsorg

Spørgsmål:

Hej Niels Christian

Jeg er i gang med at lave en opgave efter at have læst din fascinerende bog "Mirakler, møder mellem himmel og jord". Jeg har nogle spørgsmål som jeg håber, at du kan svare på. Hvorfor har folk brug for at tro på mirakler? Hvad vil miraklerne fortælle? Hvordan ændres verden for de mennesker, som oplever mirakler? På forhånd tak.

Med venlig hilsen

Nanna

Svar:

Troen er i bund og grund et forhold til Gud. Tro er ikke grundlæggende at være overbevist om, at Gud er til, for man kan være overbevist om det, uden at have et forhold til ham. Det er den holdning, der kommer til udtryk i Jakobsbrevet, hvor det hedder om dæmonerne, at de ved Gud er til, men at de hader ham.

Miraklernes primære funktion er derfor heller ikke at være gudsbeviser, fordi tro ikke kan bygge på beviser, men må grunde i kærlighed og hengivelse, en hengivelse til den, hvis væsen aldrig kan fattes helt her på jorden. Men mirakler kan være tegn af og om den Gud, der bevirker dem.

Det er derfor, at Jesu undergerninger aldrig er blotte kræftmanifestationer, men altid er forbundet med hans væsen: Jesus gør godt idet Guds kraft skinner igennem ham i hans undere; således er langt størstedelen af de undere, han ifølge Evangelierne gjorde, helbredelser.

Troen styrkes således ved kraftgerningen, men mere ved at se Guds godhed. På samme måde er det gennem historien i de pilgrimssteder, der ofte er opstået efter og omkring et kendt under, at mennesker ikke berøres så meget af selve hændelsen som den atmosfære af Guds væsen og nærvær, som tegnet på en eller anden måde altid synes at føre med sig.

Uden at man kan sætte tingene for meget i system kan man måske sige, at undernes funktion ikke så meget er at styrke troen som forholdet til Gud og i sidste ende tilliden til hans omsorg.

Miraklerne fortæller således, at Gud drager omsorg for sit folk og er nærværende, også når hverdagen opleves som gudsforladt, også i lidelsen. Det har altid hørt til undernes virkningshistorie, at de fører til denne tillid.

Niels Christian Hvidt