FNs menneskerettigheder er ikke universelle

Kære Safia Aoude

Jeg har hidtil været af den opfattelse, at en hel del bestemmelser i Koranen strider mod FNs menneskerettighedsdeklaration, specielt hvad angår forholdet mellem mænd og kvinder. Bestemmelserne har jeg ment at måtte betegne som stærkt diskriminerende over for kvinden.

Det synes ikke mindst at forekomme på det familieretslige område. For eksempel skulle det ikke være tilladt muslimske kvinder at indgå ægteskab med mænd med kristen (eller anden) tro, mens en muslimsk mand godt måtte ægte en kristen kvinde.

På tilsvarende måde skulle den religiøse opdragelse af børn fortrinsvis tilkomme manden i ægteskabet, lige som manden i tilfælde af skilsmisse i alle tilfælde ville få tilkendt retten til evt. fællesbørn. Også arveretsligt skulle der være forskel på mandens og kvindens retskrav på arv.

Disse og andre eksempler har således givet mig indtrykket af Koranens uforenelighed med de nævnte universelle menneskerettigheder.

Nu har jeg i en artikkel i Berlinske Tidende, lørdag den 16. december om Sherin Khankan, formand for "Forum for kritiske muslimer" fået kendskab til forekomsten af "Profetens menneskerettighedserklæring" fra 632, som alligevel skulle give kvinder en række specifikke rettigheder, der skulle ophæve skellet mellem mænd og kvinder, det vil sige den påståede diskrimination.

Jeg vil gerne høre, hvad du mener om Koranens mulige modstrid med FNs menneskeretserklæring, jævnfør blandt andet de nævnte eksempler, og om profetens erklæring af 632 virkelig ophæver den tilsyneladende diskrimination ?

Med venlig hilsen
Jørgen Wahl

Svar:

Kære Jørgen Wahl

Selv om FN´s menneskerettigheder kaldes universelle, så er de det ikke. Der findes mange forskellige udformninger af "universelle" menneskerettigheder; for eksempel De Afrikanske Menneskerettigheder, Englands Magna Carta, USAs Uafhængighedserklæring eller De Islamiske Menneskerettigheder. Således ser vi, at der både i sted og i tid findes mange forskellige opfattelser af, hvad "universelle" menneskerettigheder er, hvad de skal indeholde og omfatte.

Verdens mange forskellige menneskerettighedserklæringer er baseret på de kulturelle, politiske, sociale og tidsbestemte værdier, som er fælles for de mennesker, der har vedtaget dem på dette sted og på dette tidspunkt.

Forskellene går ofte ud på typer af rettigheder; for eksempel lagde Warszawapagtens Menneskerttighedsdeklaration mest vægt på kollektive rettigheder (arbejdsret, statslig sikring af velfærd), mens FNs vestlige Menneskerettighedserklæring lægger mere vægt på individuelle rettigheder (ytringsfrihed, boligens ukrænkelighed).

At tale om "forenelighed" blandt de forskellige menneskerettighedserklæringer giver derfor ingen mening, sålænge menneskerettighederne løbende udvikler sig. Det er en fejl at anskue FNs menneskerettighedserklæring og andre menneskerettighedserklæringer som både "universelle" eller "evige".

At grave dybere i emnet ville kræve for megen plads her på religion.dk, da emnet indbyder til nøjere analyse af de mange forskellige typer af "universelle" menneskerettigheder. Blot vil jeg kort nævne, at der faktisk findes to officielle islamiske menneskerettighedserklæringer, nemlig Cairo-deklarationen fra 1990 og en 1981-version.

I sin kontekst lægger Cairo-deklarationen sig tæt op ad FNs version, men med den forskel, at der på visse områders rettigheder lægges værd på specifikke islamiske rettigheder; eksempelvis er det indenfor sharia en universiel menneskeret at gøre oprør imod en tyran eller en despotisk leder; denne ret mangler specifikt i FNs menneskerettighedserklæring.

Vi taler her om kulturelle forskelle, der naturligvis også afspejler sig i den juridiske tekst. På nogle områder er der sammenfald, på andre områder giver den islamiske erklæring mere vidtgående rettigheder end FNs erklæring, og på visse områder er den islamiske erklæring mere restriktiv end FNs erklæring.

Jeg mangler den nødvendige uddannelse til at svare korrekt på, hvordan hele Koranen eller Profetens afskedstale konkret adskiller sig fra FNs erklæringer og i hvilken juridisk kontekst. Jeg kunne bruge tid på at undersøge det, men det er i givet fald en længere forskningsmæssig opgave.

Med venlig hilsen

Safia Aoude,
muslimsk forfatter og foredragsholder