Nej til kloning af mennesker

Spørgsmål:

Vi sidder 4 lærerstuderende og arbejder på en opgave omkring kloning af mennesker. Vi er meget interesseret i at høre om, hvordan islam ser på det med kloning af mennesker? - og at man kan gå ind og hente en stamcelle fra et 4 dage gammelt foster, for at redde en døendes liv.

Venlig Hilsen

Irene
irenemortensen@hotmail.com

Svar:

Jeg har for fire år siden nedfældet nogle tanker omkring kloning. Her er et lille uddrag:

... Det er nu også lykkedes videnskabsmænd at frembringe at lam ved hjælp af en yvercelle fra et voksent får - og alle spørger, om det mon vil være muligt at frembringe et menneske ved at klone menneskeceller. Som muslim må man uden tøven afvise dette, for Gud fortæller os ganske utvetydigt i Koranen, at det er Ham alene, der skaber liv:

Det er Gud, der giver og tager liv, og til Ham skal I alle vende tilbage. (10:56)

Han er himlenes og jordens ophav. Når Han beslutter en ting, siger Han blot: "Bliv!" - og den er. (2:117)

Videnskabsmænd kunne måske frembringe en menneskelignende kloning - men det ville aldrig blive et menneske. Et menneske skabes ud af "mand og kvinde" - og ikke ved manipulation af gudskabte menneskeceller. Ydermere adskiller mennesket sig væsentligt fra den øvrige skabelse, idet Gud "blæser af Sin rûh" ind i menneskefosteret, hvorved Han giver det sjæl/ånd og kimen til at udvikle sit intellekt:

Vi skabte visselig mennesket i den mest fuldkomne form. (95:4)

Oh I mennesker! Vi skabte jer af et enkelt par af mand og kvinde. (49:13)

Vi skabte visselig mennesket af ler, og Vi anbragte det som en (sæd)dråbe på et beskyttet hvilested. Af dråben skabte Vi en (igle-lignende) klump. Af den skabte Vi knogler og iklædte knoglerne kød. Og Vi gjorde den til en helt ny skabning. Lovet være Gud, den fuldkomne skaber! (23:12-14)

Han er den, der har skabt alt på ypperligste måde. Han skabte mennesket af ler, og dets efterkommere af et ekstrakt af en foragtet væske. Han formede det og blæste af Sin (livs)ånd (rûh) i det. Og Han gav jer hørelse, syn og hjerte. Liden er jeres taknemmelighed. (32:7-9)

Denne sjæl (rûh) er en del af selve mennesket lige indtil døden, hvor det fysiske legeme går til grunde, medens sjælen genopstår til nyt liv.