Spørgsmål:Hej
Jeg er ved at lave en opgave i skolen om organdonation og etik. Det vil sige, at jeg også meget gerne vil have andre religioners syn på emnet udover min egen. jeg vil høre, om Allah/Islam tillader organdonation?
på forhånd tak...
Ida Andersen
idaa87@yahoo.dkSvar:Der er blandt muslimske lærde delte meninger om hjernedødskriteriet, men der er stort set enighed om nogle generelle retningslinjer for donation af organer og organisk materiale så som hjerte, nyre, lever, blod, hud, knoglemarv, nethinde mv.:
- Transplantation bør ske uden hensyntagen til donors og modtagers religion.
- Der må ikke benyttes levende donorer, såfremt der kan helbredes ved hjælp af afdøde donorer, organer fra dyr eller tekniske hjælpemidler.
- Dyrisk transplantations-materiale må kun i yderste nødstilfælde stamme fra dyr, der ikke er tilladt som føde (svin) og som ikke er slagtet på islamisk vis (derved udelukkes organer og væv fra både levende dyr og ådsler).
- Der må ikke bruges nogen som helst form for tvang.
- Donor skal være myndig og ved sin fornufts fulde brug (en voksen kan ikke give tilladelse til, at et barn eller en psykisk syg bruges som donor).
- Donors helbred må ikke forringes ved indgrebet.
- Der må ikke være penge involveret. Derved forhindres fx, at fattige afgiver en nyre eller hornhinde for at forsørge sig selv og deres familie.
Der ligger nogle artikler og erklæringer vedr. organdonation på denne adresse:
http://islamset.com/bioethics/bioethics.htmlMed venlig hilsen
Aminah Tønnsen