Jesus, romerne, jøderne og korsdøden

Forinden var Jesus blevet stillet for det jødiske råd, som kendte ham skyldig i gudsbespottelse, fordi han opfattede sig som Guds Søn. Og han var blevet fremstillet for Jerusalems befolkning sammen med Barabbas.
Folket valgte at Barabbas skulle frigives, medens Jesus skulle korsfæstes.

I romerriget var der ikke religionsfrihed - kun hvis man anerkendte kejserens guddommelighed kunne man udøve forskellige religiøse skikke.

De kristne kunne ikke anerkende kejseren som Gud, hvorfor der også i de første århundreder efter Kristus fødsel blev gennemført adskillige kristenforfølgelser i det store romerrige.

Den omstændighed, at kristendommen fra 380 var den eneste tilladte religion i romerriget viser også, at der ikke fandtes religionsfrihed.

Ny Testamente betragter ikke jøderne som særligt skyldige i Jesu korsfæstelse. Paulus, der selv var jøde, anfører i Romerbrevet 9-11, at Gud lod forhærdelsen komme over Israels folk.

Det betyder ikke, at de i særlig grad er skyldige i Jesu korsfæstelse, men derimod at de blev et redskab for Gud: for at frelsen derigennem kunne komme til alle folk på jorden.

Desuden siger Paulus: "Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig" (Rom 11, 1-2) Og lidt senere, i v. 29: "For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke".

Der findes således hverken historisk eller teologisk belæg for, at give jøderne "skylden" for Jesu korsfæstelse. Det er også en kristens pligt at tage afstand fra ethvert tilløb til antisemitisme.

Med venlig hilsen

Karsten Nissen