Døden, fødslen og lyset

Spørgsmål:

Hvad siger buddhismen der sker efter døden og inden fødslen?

Frede

Svar:

Kære Frede

Den krop vi har, mens vi er i live, har nogle grove fysiske funktioner og det apekt af sindet, der er knyttet til den fysiske krop har nogle funktioner, der er tilsvarende grove. Det er denne dside af vores tilværelse, vi normalt identificerer os med.

Ved dødens indtræden ophører den fysiske krops funktioner, og den går til grunde, men dens energiaspekt bliver tilbage. I denne proces går det aspekt af sindet, der svarer til den fysiske krop også til grunde. Sindet forandrer sig på en måde der svarer til kroppens forandring og bliver mere subtilt.

Dødsprocessen, hvor den døende gennemgår forskellige oplevelser og erfaringer, slutter med den højeste og mest subtile tilstand, som er det klare lys. Her er både krop og sind klart lys.

Denne tilstand er et vendepunkt, hvorfra man igen søger mod en grovere form for eksistens.

I denne fase af processen begynder bardotilstanden, som gennemleves i et nyt energilegeme, bardolegemet, som de levende normalt ikke kan komme i forbindelse med. Det er usynligt. Det eksisterer i en anden dimension, og dette betyder også, at de sanser, som bardolegemet er udstyret med som syn, hørelse osv samt evnen til at bevæge sig meget hurtigt fra sted til sted, fungerer uhindret af mure og andre fysiske forhindringer.

Bardolegemet rummer en vilje til at tage fysisk form igen. Denne søgen efter en ny fysisk krop varer i maksimalt 49 dage, hvor der sker et skift i bardotilstanden hver syvende dag. Bardolegemet fornyes ved at bliver skiftet ud med et nyt energilegeme på ugedagen for dødens indtræden, hvis der ikke inden da har vist sig en mulighed for genfødsel.

Den tibetanske buddhisme har forskellige ritualer til støtte og vejledning for den døde i bardoperioden.

Jeg har besvaret dit spørgsmål ud fra den viden der findes i den tibetanske buddhisme.

Bardotilstanden kendes dog allerede fra den tidlige indiske buddhisme, hvor den er beskrevet for første gang i den 5.århundrede e.Kr. af den indiske forfatter Vasubandhu i værket Abhidharmakosa.

Venlig hilsen

Tarab Tulku