Kristina Lindebjerg |
19. december 2003
SURFGUIDE: Hvorfra har vi julen og julemanden? Og hvad betyder advent og Christmas?
Omkring år 300 begynder de kristne at fejre jul. Oprindeligt var det at fejre fødselsdage en hedensk skik, og man var i tvivl om datoen for Jesu fødsel.
I Rom blev det besluttet blandt forskellige forslag, at julen skulle fejres den 25. december. Måske blev det sådan, fordi man allerede fejrede Den Ubesejrede Sols dag i forbindelse med solhvervsdag og på denne måde altså overtog en velkendt og populær festdag. Læs mere
'X
emanden under "Julemanden: Hvorfor lige Jul den 24?"
I Danmark fejrer vi jul den 24. december. Måske skyldes det, at man i Danmark før store fester vågede natten før festen, for dermed at
forberede sig åndeligt eller måske var den 24. december tyendets mulighed for at gå i kirke og fejre jul, da de den 25. måtte være til rådighed og tjene herskabet?
Siden 1200-tallet fejrer flere lande syd for grænsen den 6. december en tyrkisk helgen fra 300-tallet: Skt. Nikolaus. Han er søfarendes beskytter og flere kirker er indviet til ham. I Danmark ca. 75. Mange mirakler blev tillagt Skt. Niklaus og disse hjalp til den betydning af “Santa Claus" som vi kender den i dag: Julemanden som børnenes beskytter med en sæk fuld af gaver. Den 6. december får de gode og artige børn i mange lande gaver af Skt. Niklaus, mens de onde og slemme bliver straffet af en lille sort djævel, som ledsager Skt. Niklaus med et ris, som minder om vores fastelavnsris (dog uden slik og farver). Julemanden som vi ser ham i dag er dog et påfund af Coca Cola fra 1931. Læs mere om
Skt. Niklaus som er en fyldig, omhyggelig og informationsrig side om julemanden.
AdventI 500-tallet lægger man en forberedelsestid for festen for Jesu fødsel, nemlig advent (advent: latin=komme) på fire uger.
Adventskransen er en tysk tradition, som først blev indført i Danmark i forrige århundrede. Efter julen følger en efterfejringstid, der varer indtil epifanifesten den 6. Januar (Jesu dåbsdag hvor de tre konger kom med gaver til ham - senere Hellig Tre Konger).
Wan switi kresneti nanga bun nyun yari (Kreolsprog; Sranan Tongo= En sød kristnat og et godt nyt år)
På de nordiske sprog ønsker vi hinanden glædelig jul, på tyske og slaviske sprog ønsker man hinanden en hellig nat og på engelsk, iranske og indiske sprog ønsker man hinanden en glædelig kristus-messe. Læs om hvordan du ønsker
"Glædelig jul og godt nytår" på 300 forskellige sprog eller læs om
hvad julemanden hedder rundt omkring i verden og andre kuriøsiteter.
JesusbarnetJuleevangeliet kan læses frit fortalt og illustreret med LEGO
her. Eller læs den engelske avis
The Guardians meget flotte illustrerede gennemgang af julen Det Danske Bibelselskab har den kendte udgave, som vi hører i kirken. Slå op under Lukas 2,1.
Vil du øve dig på julens salmer, så
find salmen i Den Danske Koralbog og hør dem digitalt som midifil, om end det lyder lidt stift og maskinelt.
TraditionerFra 1. december indtil 6. Januar kan man finde
forskellige opslag om julen. Siden er et samarbejde mellem forskellige historiske institutioner og byder på historier om julestuer i 1700-tallet, gamle julereklamer, musikhistorisk museums fortællinger om gamle julesange, historisk mad til jul etc.
Her kan man læse om forskellige landes – hele verdens -traditioner omkring julen.
Den danske jul synes dog reduceret til en fest omkring risengrøden og mandlen, som ifølge siden bringer finderen lykke i det kommende år og julemanden og julenissen?!? Læs om
julens forskellige traditioner som advent, gavepapir, julekalender, julekort, lillejuleaften, mistelten etc. gennem tiden .
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk