Jeg er interesseret i at vide, hvad det oprindelige syn er på det onde i islam. Har Iblis den samme "funktion" som Satan har i kristendom?

Anne-Mette

Svar:

Hej Anne-Mette

Der er ligheder mellem kristen og islamisk forståelse af Satan. Begge religioner ser Satan som en skabning kreeret af Gud (kristne som en falden engel, islam dog som en falden djinn, ild-ånd), altså en af Guds skabninger, som er frafalden, altså har valgt ikke at adlyde Gud.

I princippet kan Gud som skaber gøre alt, også bekæmpe Satan, der jo er hans egen skabning, men Gud har valgt at lade Satan udleve sine idéer, ikke mindst blandt mennesker på Jorden. Vi mennesker kender ikke Guds hensigt med dette, men vi må acceptere det, fordi Gud er omnipotent og ved alt.

Således vil troende muslimer ikke stille spørgsmål ved krig og ulykke à la "Hvorfor tillader Gud dette?", fordi vi ved, at der er en mening, og at vi ved at stille spørgsmålstegn ved Guds hensigt også begynder at tvivle på Guds skaberkraft. Men dette betyder ikke, at vi mennesker ikke har et valg - for det har vi! Vi kan vælge at følge Satan eller at følge Gud.

Men alligevel er selv vores ønsker, vores handlinger, vores tanker og vores valg forudbestemt af Gud, og vi mennesker kender ikke alle hans hensigter med dette, udover at Koranen påpeger, at vi skal adlyde Gud og nægte at adlyde Satan.

Det onde er altså synonym med at udføre noget, som Gud ikke har tilladt, eksempelvis at myrde eller stjæle. Det gode er derfor synonymt med at adlyde Gud.

I Koranen omtales Satan som Shaytaan; Iblis er muligvis en betegnelse for, hvad han er, mens Shaytaan er hans navn. Tilhængere af Shaytaan kaldes dog også flertalsformen shayateen. Iblis stammer fra det arabiske verbum balasa, som betyder at fortvivle. Iblis er altså det navn, Shaytaan bruger i sin egenskab til at få folk til at fortvivle og tvivle på Guds omnipotente magt.

Islam ser altså Satan som et redskab, Gud bruger, til at lære mennesket om sig selv. Ved fuldstændig personlig indsigt (overgivelse, islam) mister Satan sin magtpåvirkning af det enkelte menneske.

Med venlig hilsen

Safia Aoude,
muslimsk skribent og foredragsholder