Kirsten Kjærulff |
1. december 2003
DØDEN: "Fortabelsens mulighed er en realitet for det menneske, der bevidst fravælger Gud" - Kirsten Kjærulff giver et katolsk svar
Spørgsmål:Hvilken forestilling har kristendommen om livet efter døden?
Morten
venus7@ofir.dkSvar:Kære Morten
Om livet efter døden siger den kristne trosbekendelse tre ting:
1) "Han (Jesus Kristus) skal komme igen for at dømme levende og døde"
2) "Jeg tror på kødets opstandelse og
3) det evige liv".
Den kristne tro indebærer altså:
1) En tro på at mennesket efter sin død vil møde Jesus Kristus som verdens dommer. Dette omfatter både en personlig og en universel dom: I dødsøjeblikket vil Kristus komme os i møde og lade os se vort liv i sit Sandheds lys, altså vise os, hvad vi har gjort godt og ondt. (Se f. eks. 2. Kor 5,10).
Der berettes om dette møde i mange nærdødsoplevelser. Det er det møde, man kalder "Den personlige dom", hvor hvert enkelt menneske stilles ansigt til ansigt med hele sit liv og ser det med Jesu øjne. Vort håb og vor trøst i dette møde er, at Jesus siger: "Jeg er ikke kommet for at dømme, men for at frelse det fortabte". Nærdødsberetningerne fortæller da også om et lys og en kærlighed så overvældende, at man aldrig glemmer det.
Når vi dør, forlader sjælen legemet, som derefter går i opløsning, mens sjælen lever videre og venter på genforeningen med sit legeme, i Bibelen ofte benævnt "kødet". Sjælens ventetilstand ved vi ikke meget om, men det fremgår af Bibelen, at de døde lever, nogle i lys og glæde i Guds nærhed, andre i en renselsesfase som forberedelse på livet med Gud.
Fortabelsens mulighed er også en realitet: Det menneske, som bevidst og hårdnakket fravælger Gud, fravælger dermed også det liv i kærlighedsfællesskabet med Den Treenige Gud, som Han har beredt for alle, der vil tage imod det.
2) "Kødets opstandelse" betyder helt konkret, at mennesket igen skal få sit legeme tilbage takket være Kristi egen sejr over døden påskemorgen. Det er et forvandlet "opstandelseslegeme", et herliggjort legeme, men alligevel hvert menneskes egen personlige, genkendelige krop.
Hvert eneste menneske bevarer sin identitet til evig tid. Når Kristus kommer igen i herlighed ved verdens ende, vil Han oprejse hvert eneste menneske i dette nye legeme (se 1. Kor. 15, hele kapitlet, og især fra v. 35), og alle vil stå frem for Hans domstol i "Den universelle dom", hvor de, der har øvet barmhjertighed og levet efter deres samvittighed vil gå ind til det evige liv (se Mattæus 25, 31- 46).
3) "Det evige liv" er så ufatteligt, at det ikke kan beskrives med menneskeord. Der fortælles om det mange steder i Bibelen i billeder og lignelser. I den lille katolske katekismus, "JEG TROR" er det sammenfattet således:
"At leve fuldt ud, at leve altid, ikke i evig ro, men i en fylde, som man ikke kan forestille sig, ikke at behøve at frygte noget eller nogen mere, ikke engang ens egen svaghed; at være det menneske, som Gud havde tænkt sig, da han kaldte ham ved navn; at leve med Gud og fejre livets fest – hvem kunne mon beskrive, hvordan dette vil være?
Israels profeter og seeren Johannes, den kristne profet for de sidste tider, taler i billeder om, hvordan dette nye liv vil være for os. De beskriver ikke himlen som et eller andet sted, man ikke kan forestille sig, højt over skyerne. For dem er himlen dér, hvor Gud er, hvor mennesker lever med ham som hans folk.
Den gamle jord, mærket af sin skyld, skændet af mennesker, er forsvundet. En ny jord, sådan som Gud har tænkt og villet den fra begyndelsen af, bliver menneskers hjem. En verden, hvor også Gud har bolig, han som er dens lys og liv. Derfor behøver den ingen sol mere, ingen måne. Og i det ny Jerusalem bygges intet hus af sten, intet tempel, hvor man kunne gå hen og møde Gud. For han er selv til stede der, bor blandt menneskene.
En ny frugtbar jord: Kilder sprudler op i ørkenen, træer vokser og bærer frugt: tolv gange om året. En verden, hvor intet levende væsen truer et andet. Lammet og ulven ligger fredeligt ved siden af hinanden; de kan leve uden at æde hinanden. Et lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul og bliver ikke bidt (Es 11,6-8).
Mennesker vil opleve, hvad det vil sige at være menneske fuldt og helt: ingen sygdom, ingen død, ingen ensomhed, ingen sorg, ingen tårer, intet had, intet fjendskab, ingen undertrykkelse.
De blindes øjne åbnes, de døves øren hører; lamme danser, og stumme synger (Es 35,5-6). Sværd og lanser er overflødige. Man smelter dem om til plovjern og vingårdsknive. Ja, man tænker ikke engang mere på krig. Enhver kan sidde under sin vinstok eller under sit figentræ, uden at nogen jager ham bort (Mika 4,3-4). Gud selv vil med nænsom hånd tørre de sidste tårer af de grædendes øjne – ja, den tidligere verden er forgangen.
De skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande (Johannes' Åbenbaring 22,4).
- JEG TROR, side 87- 88
Litteraturhenvisninger:
"Den Katolske Kirkes Katekismus" (fås på mange forskellige sprog, kun endnu ikke dansk!) Den kan læses på norsk på internettet:
www.katolsk.no/fakta/Den Katolske Kirkes Katekisme. Se også den danske Katolske Kirkes hjemmeside:
www.katolsk.dk. Her kan man læse "JEG TROR", ligesom der er links til "Katolsk Minileksikon" - og naturligvis videre ud til hele verdenskirken.
Venlig hilsen
Kirsten Kjærulff
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk