Kærlighed kan ikke stå alene

Vi ved, at profeten og hans folk, der flygtede fra Mekka, blev budt velkomen i Medina, og den måde, som Medina-boerne viste deres guds kærlihed på, var at dele alt det, de ejede med flygningene. Det gav byen en balance og alle en følelse af ligeværd.

Vi ved, at en konge i Indien, som havde gjort uret, fik det så dårligt med sig selv, at han gav sit rige til sin tjener (Khandan-e-Gulama), FORDI HAN ELSKEDE SIN GUD HØJERE.....

Vi har jo hørt om, at Muhammed var en stor hærfører, og han i sit levetid erobrede store landområder. Men da han døde, ejede han ingenting andet end sit tøj og få personlige ejendele. Statskassen manglede ikke penge.

Hans fire folkevalgte efterfølgere levede også et liv i hans fodspor.

Man finder ikke tilsvarende hændelser i historen og slet ikke i et moderne humanistisk samfund. Islams historie er spækket med den slags hengivende hændelser, hvor den, der har, giver til dem, der ikke har - bare for at tjene sin gud og vise sin kærlighed til ham.

Så hvis jeg skal være firekantet, kan jeg sige, at man i Islam ikke bare kan elske gud privat. Denne kærlighed kræver en manifestation gennem kærlighed til hans andre skabninger (ikke bare mennesker).

Det er derfor, at Islam aldrig har haft en offensiv betragtning af naturen eller universet (det er lige meget om jorden er rund eller firekantet).

Håber at det er svar nok. Jødedommen er meget i tråd med Islam. Som et udgangspunkt kan du sige, at hvis der findes elementer af noget i Jødedommen, findes de også I Islam.

Bedste Hilsener

Hadi