Hvordan kan man nå nirvana i vajrayana buddhisme? Og hvad er forskellen mellem vejen til frelse, altså nirvana, i vajrayana, hinayana og mahayana buddhisme?

Han Wang

Svar:

Kære Han Wang

Nirvana har forskellige betydninger hos forskellige buddhister fra de forskellige retninger. I tidlig theravada-buddhisme henviste det til "udslukning" af det begær og den ild, der holder det egoistiske og illusoriske "jeg" i live - og som derfor gør, at man som individ bliver nødt til at fortsætte eksistensen i genfødsel efter genfødsel.

Med mahayana og vajrayana bliver fokus flyttet. Frem for at fokusere på lidelsen, bliver de mere positive aspekter af oplysningen ofte fremhævet, især med idéen om, at vi alle har en iboende buddha-natur, som bare skal erkendes og manifesteres.

Specielt vajrayana og chan/zen-buddhismen lægger meget vægt på det dennesidige og "genvejen" til oplysning ved forskellige rituelle teknikker (især vajrayana) og på at anskue livet som sådan som en udstråling af buddha-natur; altså at livet som sådan er godt, og at vores oprindeligt oplyste sind bare skal "pudses" for at erkende dette.

En sådan tankegang kendes fra andre religioner, som når kristne eller muslimer forstår alt som Guds skaberværk og derfor må forholde sig positivt til det. De buddhistiske tilgange er oftest forskellige derfra ved at lægge vægt på mentale forandringer og meditative teknikker til at erkende en sådan bagvedliggende "sandhed".

I det hele taget er begrebet "frelse" interessant i forhold til østlige religioner. Generelt er der ikke på samme måde som i de monoteistiske religioner nogen ekstern Gud, der griber ind og frelser individerne, selv om det dog også kendes, for eksempel i Rene Lands-buddhismen, den mest udbredte form for nulevende mahayana-buddhisme.

Hos munkene og det buddhistiske præsteskab lægges der op til, at man "frelser sig selv" ved at erkende Buddhas sandheder.

Venlig hilsen

Jørn Borup

Ph.D. i religionsvidenskab